DF udsætter sundhedsløft: "Vi havde ikke fokus på det"

FINANSLOV 2019: Det lykkedes ikke DF at få afsat flere penge til hverken psykiatri eller sygehuse i årets finanslovsforhandlinger.

Trods høje ambitioner på sundhedsområdet i Kristian Thulesen Dahls (DF) tale på Dansk Folkepartis landsmøde i september og en alenlang ønskeliste blev det kun til et meget beskedent aftryk på sundhedsområdet fra DF i årets finanslov. 

Blandt andet lykkedes det ikke at skaffe ekstra penge til regionernes sygehusdrift. Det bliver dermed ikke finansloven, der skaber luft i regionernes stramme budgetter. 

Finansordfører René Christensen (DF) og gruppeformand Peter Skaarup (DF) medgiver, at sundhed ikke har fyldt i årets forhandlinger:

"Det store ryk på sundhedsområdet kommer med sundhedsreformen," siger René Christensen.

DF: Ikke vores fokus
Peter Skaarup supplerer finansordføreren:

"Vi har faktisk ikke haft fokus på det. Hele omdrejningspunktet for den sundhedsreform, som vi regnede med var på vej, er jo en styrkelse af det område. Så vi har sat nogle penge af til det, men venter med detaljerne," siger Peter Skaarup.

Men det meste af det er jo gamle penge, overført fra sidste år?

"Ja, men vi ønsker også at nedlægge regionerne. Og der regner vi med, at der kan spares en hel del på administration, så der kommer nogle flere penge til området," siger Peter Skaarup.

Dermed ender årets finanslov med at blive en skrabet omgang for sundhedsvæsenet. Som sundhedsøkonom og professor hos Vive Jakob Kjellberg sagde til Altinget, da regeringen præsenterede sit finanslovsudspil, har området de seneste år typisk fået cirka en milliard kroner i økonomiaftalen og cirka en halv milliard ekstra på finansloven.

Få flere kommentarer på Altinget: sundhed, hvor du kan finde endnu flere artikler om finanslovens aftryk på sundhedsområdet.

Følg Finansloven
(L 1) (Finansministeriet)

22/9
2020
9/10
2019
11/1
2019
20/12
2018
19/12
2018
19/12
2018
18/12
2018
18/12
2018
6/12
2018
4/12
2018
4/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
29/11
2018
27/11
2018
16/11
2018
15/11
2018
13/11
2018
13/11
2018
7/11
2018
4/10
2018
4/10
2018
30/8
2018

Forrige artikel Ole Birk støtter DSB i konflikt: Ansatte ødelægger det for sig selv Ole Birk støtter DSB i konflikt: Ansatte ødelægger det for sig selv Næste artikel Regeringen gør topchef til klimaudsending Regeringen gør topchef til klimaudsending