De tusind snit mod Biden trak i sidste ende for meget blod

Det tog lidt for lang tid, før det åbenlyse stod Joe Biden klart: At hans tid var omme. Bidens præstation i debatten med Donald Trump afgjorde den sag, men det skal ikke lægge låg på Bidens resultater, skriver Søren Pind.

"Politik er dejligt". Det var Erik Ninn Hansens knastørre bemærkning i sin mørkeste stund i kølvandet på Tamilsagen. Det kunne lige så godt have stået i Præsident Bidens afskedsbrev.

Politik er en barsk metier.  Men det er ikke kommet bag på den mand, der var en af de yngste senatorer i nyere amerikansk historie og nu endte med at være den ældste præsident. En enorm institutionel erfaring.

Det tog lidt for lang tid, før det for andre åbenlyse stod ham klart: At hans tid var omme. Præstationen i debatten med Donald Trump, hvor Trump fremstod rolig, afbalanceret og skarp stillet op imod en rystende uklar Biden, afgjorde den sag.

Men Biden havde svært ved at sluge den bitre pille. Derfor gik de sidste dage med et stadigt stigende pres fra alle dele af det demokratiske parti, der ikke kunne se sig selv trukket ned; "down ballot", som det hedder på nudansk.

Juniormedlemmer af Repræsentanternes Hus og hele vejen op til Nancy Pelosi og Barack Obama satte tusinde snit ind, og når først der trækkes kniv og blod, er løbet kørt. Det måtte ende, som det gjorde.

Lige nu oplever vi – som i et af de berømte afsnit af 'Yes Minister' – at alle falder over hinandens ben for at hylde den store, modige og uegennyttige beslutning. "We will always remember him, he was the best" og så videre. Jo. Politik er dejligt.

{{toplink}}

Men nøgternt er der meget at takke Biden for. Han slog Trump i 2020, hvilket gjorde, at hele den vestlige verdens alliancesystem blev genopbygget.

Efter Trumps covidkatastrofe og 6. januar-angrebet på kongressen førte han Amerika igennem svære år, og fik også den fantastiske økonomiske maskine trimmet, så den, den dag i dag, spyer det ene rekordresultat ud efter det andet.

Der tegner sig et håb om, at Vesten faktisk kan stå op imod Rusland og Kina. Noget, der forekommer tvivlsomt med Trump ved roret.

Og til sidst endte han med at gå. Hvilket man her og nu må tro er bedst for det demokratiske parti. Og – efter denne pens ringe opfattelse – for Amerika og Vesten.

Kun den, der har bestridt et embede af en vis politisk tyngde, kan forstå, hvor svær en beslutning, det er.

Alligevel traf han den. Og modbeviste dermed, at det 21. århundrede er det normløse århundredes tid med det forbehold, at Biden tilhørte den gamle garde.

Nu står kampen så mellem Kamala Harris og Trump. Mange bemærker, at Harris har været usynlig som vicepræsident. Endnu flere glemmer, at det er opgaven.

Det fik i sin tid Franklin D. Roosevelts første vicepræsident John Nance Garner til berømmeligt at udbryde: "vicepræsidentposten er ikke en spand varmt pis værd".

Det, man primært beskæftiger sig med, er statsbegravelser og blomsterudstillinger. Mens man venter og holder lav profil.

Det, der står klart, er, at alt er åbnet. 'The greatest show on earth' har åbnet et nyt kapitel. Her og nu er mit bud, at det ender med, det amerikanske folk meddeler Trump: "You're fired".

{{toplink}}

Forrige artikel Naser Khader i sin første prædiken: Naser Khader i sin første prædiken: "Som barn frygtede jeg Allah" Næste artikel Kan Kamala Harris besejre  Donald Trump? Oh, Yes She Can! Kan Kamala Harris besejre Donald Trump? Oh, Yes She Can!