Danske pensionskasser har investeret milliarder i autoritære stater i Afrika

Danske pensionskasser tjener hvert år hundredevis af millioner ved at have statsobligationer i autoritære afrikanske stater, der blandt andet har alvorlige problemer med menneskerettigheder og korruption.

I alt er over seks milliarder kroner af danskernes pensionsmidler investeret i statsobligationer i afrikanske lande, som af organisationen Freedom House kategoriseres som enten ikke-frie eller delvist frie.

Det viser en kortlægning, som Altinget har lavet i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

Flere pensionskasser har eksempelvis statsobligationer i Mozambique, hvor regeringen er midt i en historisk stor korruptionsskandale. Det samme gælder Gabon, hvor Bongo-familien har siddet tungt på magten siden 1967, og Egypten, hvor general Abdel Fatah al-Sisi for ti år siden overtog magten i et kup, hvis efterdønninger blandt andet kostede over 800 demonstranter livet på én enkelt dag.

Enkelte har også statsobligationer i lande som Cameroun, hvor regeringsstyrker ifølge Amnesty International har begået drab og voldtægt samt udøvet tortur mod civilbefolkningen.

Det er "åbenlyst etisk problematisk," siger Carsten Tanggaard, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og forhenværende medlem af blandt andet SR-regeringens pensionskommission:

"Det kan godt være, at landene finansierer nogle sympatiske projekter med de midler, de får tilført fra de danske pensionskasser, men det vil så til gengæld frigøre kapital til for eksempel krudt og kugler," siger han.

Mindre magt end aktionærer

Modsat aktier i virksomheder, hvor især storaktionærer kan påvirke selskabers beslutninger, har ejere af statsobligationer på ingen måde samme muligheder for at påvirke suveræne stater.

"Det har man ikke, når man køber en statsobligation. Staten kan ultimativt gøre, hvad der passer den," forklarer Camilla Ogunbiyi, der er analytiker i Nordea Asset Management og medforfatter på en rapport om investeringer i statsgæld fra UNPRI, FN's principper for ansvarlige investeringer.

Derfor er en statsobligation også en slags carte blanche til et lands siddende regering, forklarer Gregory Smith, britisk kapitalforvalter og forfatter til en bog om afrikanske landes gæld. Med andre ord kan man ikke styre, hvorvidt pengene går til sundhedsvæsen eller til efterretningstjenester.

“Man smider pengene direkte ned i statskassen, og hvad der så sker med dem derfra, er nærmest umuligt at holde snor i”, siger han.

Afkast og udvikling

Det er bredt anerkendt, at Afrika og udviklingslande generelt har brug for private penge for at skabe vækst såvel som til at finansiere sundhedsvæsener, skoler og grøn omstilling.

"Hvis vi skal løse udfordringerne i udviklingslandene og komme i mål med FN’s 17 verdensmål, så kræver det private investeringer," lyder det i et skriftligt svar fra Mads Steinmüller, Chief ESG Specialist i landets andetstørste pensionsselskab, Danica Pension.

Forfatteren Gregory Smith peger på Etiopien som et eksempel: Da landet udstedte sin første statsobligation i 2014, lå landets bruttonationalprodukt per indbygger på 662 dollars.

I dag er det langt over det dobbelte, 1428 dollars.

"Det var ikke sket uden udenlandske investeringer," siger Gregory Smith.

"Du har et land med 120 millioner indbyggere, som har en utrolig økonomisk udvikling på den ene side, og på den anden side har du anklager i forbindelse med borgerkrigen," siger han med henvisning til konflikten i Tigray-regionen, hvor sikkerhedsstyrker ifølge menneskerettighedsorganisationer står bag etnisk udrensning.

"De her historier er altid komplicerede. Der er mange gode ting og dårlige ting på samme tid, og det er altid svært for investorer at finde den rette balancegang," siger Gregory Smith.

Mindst tre danske pensionsselskaber har investeret i etiopisk statsgæld. Heraf har Lærernes Pension med lidt over 12 millioner kroner den største investering.

"Statsobligationer er en vigtig del af vores investeringer, som har til formål at skabe gode afkast for vores medlemmer, lyder det fra investeringschef Morten Roed Eriksen.

Men det er svært at navigere i, anerkender investeringschefen.

"Man kunne hurtigt ekskludere store dele af verden, hvis man vil være helt sikker på, at ens investerede kroner ikke finansierer stater, som i en eller anden grad har udfordringer med menneskerettigheder, men vi tror på, at vores kapital også er nødvendig for at sikre fremgang i de udviklingslande, vi har købt statsobligationer i. Her er der blandt andet brug for statslig finansiering af skoler og hospitaler," lyder det fra Morten Roed Eriksen.

 

 

Svær balancegang

I deres svar til Altinget og Danwatch anerkender de i alt 12 pensionskasser over en bred kam, at investeringer i statsobligationer indebærer en række dilemmaer.

"Det er en svær balance, da mange udviklingslande, herunder afrikanske lande, er præget af fattigdomsproblemer og dårlig regeringsførelse," forklarer Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension.

Det kan betyde, at landene er i strid med AkademikerPensions egen politik for ansvarlige investeringer. I nogle tilfælde vil pensionskassen alligevel vælge at holde fast i en statsobligation, for eksempel fordi der kan være tegn på forbedringer i landet, eller af hensyn til medlemmernes pensionsopsparing.

"Der er derfor flere lande med et belastet forhold til menneskerettighederne, som AkademikerPension fortsat holder fast i, fordi ellers så kunne vi i sidste ende slet ikke være i aktivklassen," siger Anders Schelde om statsobligationerne.

I de kommende uger kan du her på Altinget Verdensmål læse flere interviews og baggrundsartikler om investeringer i statsobligationer. Du kan blandt andet læse mere om, hvad pensionskasserne kan gøre for at undgå at støtte lande, der krænker menneskerettighederne.

{{toplink}}

{{toplink}}

raun@altinget.dk