Danmarks eksport til Storbritannien falder voldsomt efter Brexit

Dansk erhvervsliv mærkede for alvor konsekvenserne af Brexit i årets begyndelse. Den danske eksport til Storbritannien faldt nemlig med 30,2 procent, mens importen faldt med 45,9 procent. Det skete efter et 2020, der medførte den næststørste nedgang for dansk eksport i nationalregnskabets historie.

Storbritanniens endegyldige farvel til EU-samarbejdet - og dermed også EU-reglerne - 1. januar 2021 fik straks konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Den danske vareeksport til Storbritannien faldt nemlig med 30,2 procent, mens vareimporten faldt med 45,9 procent. 

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet.

"Fra et kortvarigt forhøjet niveau i december 2020 til januar 2021 faldt den danske vareeksport til Storbritannien med 30,2 procent, mens vareimporten faldt med 45,9 procent," skriver Finansministeriet. 

Til gengæld kan dansk erhvervsliv glæde sig over, at både importen og eksporten til EU steg i samme periode.

"Til sammenligning steg den danske vareeksport til EU i samme måned med 13,3 procent mens vareimporten fra EU steg med 1,1 procent. Det indikerer, at Brexit havde en stor indvirkning på varehandlen med Storbritannien omkring årsskiftet," skriver Finansministeriet. 

Næststørste eksporttilbagegang i nationalregnskabets historie
Det markante fald i Danmarks eksport til Storbritannien sker efter et år, hvor Danmark har oplevet den næststørste tilbagegang i eksporten siden nationalregnskabet blev indført i 1966. 

Kun i 2009 under finanskrisen har tilbagegangen været større.

"Den samlede eksport faldt i 2020 med 7,7 pct., hvilket er det næststørste tilbageslag i nationalregnskabets historie. Kun under finanskrisen i 2009 var der større nedgang," skriver Finansministeriet.

Det bliver samtidigt gjort klart, at sammensætningen af faldet under coronapandemien har været meget anderledes end under finanskrisen.

"I 2020 var faldet især drevet af en historisk stor nedgang i eksporten af tjenesteydelser på 15,4 proent, mens nedgangen i vareeksporten derimod kun lød på 2,4 procent. Under finanskrisen var det til sammenligning især vareeksporten, som var hårdt ramt, da den i 2009 faldt med hele 10,4 procent.

Langsigtede Brexit-konsekvenser
Efter et fald i Danmarks BNP på 2,7 procent i 2020 er der bedre tider på vej for dansk økonomi.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over, at Danmarks BNP forventes at vokse med 2,4 procent i 2021 og 3,6 procent i 2022.

Dermed ventes væksten i 2022 at blive den højeste i 15 år.

"Dansk økonomi er bomstærk efter omstændighederne. Næste år ser vi ind i, at dansk økonomi vil have den største vækst i 15 år," lyder det fra finansministeren på et pressemøde i Finansministeriet tirsdag.

Samtidigt nærer finansministeren også en tro på, at der er bedre tider på vej for dansk eksport generelt.

"Internationale organisationer forventer, at den globale økonomi i år får den største vækst siden 1973. Det vil komme dansk eksport til gode," siger han. 

Det ændrer bare ikke på, at Brexit får langsigtede økonomiske konsekvenser for dansk økonomi.

Finansministeriet henviser til en analyse fra Copenhagen Economics, som vurderer, at Danmarks eksport til Storbritannien vil være reduceret med mellem 13 procent og 17 procent i 2030, og importen fra Storbritannien vil falde med mellem 11 procent og 18 procent frem mod 2030 i forhold til, hvis Storbritannien var fortsat som medlem af EU.

"I en analyse fra 2020 vurderer Copenhagen Economics at med en aftale mellem Storbritannien og EU, vil den samlede danske eksport til Storbritannien frem mod 2030 blive reduceret med mellem 13 procent, og 17 procent., mens importen vurderes at blive reduceret med mellem 11 procent og 18 procent," skriver Finansministeriet.

Det konkluderes desuden, at Danmarks BNP i 2030 vil være mellem 0,3 procent og 0,6 procent mindre i 2030 end, hvis Storbritannien var blevet i EU.

"Tager man højde for afledte effekter af blandt andet ændrede handelsmønstre med øvrige lande, vurderer de, at dansk BNP vil være mellem 0,3 pct. og 0,6 pct. mindre i 2030, relativt til hvis Storbritannien var forblevet i EU," fremgår det af redegørelsen. 

Trods de dystre udsigter kunne det dog være gået langt værre, hvis ikke Storbritannien og EU var endt med at blive enige om en handelsaftale.  

"IMF har nemlig tidligere vurderet, at et hårdt Brexit ville medføre, at dansk BNP på længere sigt ville blive reduceret med mellem 1 procent, mens OECD har vurderet, at tallet ville være på 1,3 procent i forhold til et scenarie, hvor Storbritannien var forblevet i EU.

"Givet at et hårdt Brexit blev undgået, må disse estimater være et overkantsskøn," skriver Finansministeriet. 

Forrige artikel Begejstring for ny styrelsesdirektør: Begejstring for ny styrelsesdirektør: "Men han kommer næppe på TikTok" Næste artikel Holstein om udrejsecenter: Der kommer ikke nogen god løsning i morgen Holstein om udrejsecenter: Der kommer ikke nogen god løsning i morgen