Bløder milliarder og medarbejdere: Kommunikationschef forlader Ørsted

Martin Barlebo stopper som kommunikationschef i Ørsted, der præsenterede et milliardunderskud i starten af februar.

Endnu en medarbejder trækker stikket i Ørsted.

Martin Barlebo stopper som kommunikationschef hos energiselskabet, der præsenterede et underskud på 20,2 milliarder kroner i starten af februar.

Det skriver han på LinkedIn.

{{toplink}}

I sine ni år i selskabet har han været med til at kommunikere Ørsteds kapitalindsprøjtning fra amerikanske Goldman Sachs, russiske gasleverancer, faldende aktiekurser og en transformation fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, skriver han.

"Nu vil Ørsted have en anden til at lede sin kommunikationsfunktion, og derfor forlader jeg virksomheden," skriver Martin Barlebo.

Ørsteds blodrøde regnskab har resulteret i en nedlæggelse af 600 til 800 stillinger og at selskabets formand, Thomas Thune Andersen, trækker sig på den kommende generalforsamling 5. marts.

Selskabet har desuden skiftet ud i koncernledelsen med en ny driftsdirektør og økonomidirektør, efter de tidligere stoppede efter "gensidig aftale".

{{toplink}}

Forrige artikel Tidligere popstjerne vil i Folketinget Tidligere popstjerne vil i Folketinget Næste artikel Rockwool henter ny topchef fra våbenindustrien Rockwool henter ny topchef fra våbenindustrien