Blåt parti-tv - svag tobak uden filter
ANMELDELSE: De blå partiers tv-forsøg på at nå vælgerne uden om redaktionernes irriterende filter falder gennemgående til jorden, skriver Altinget.dks Rasmus Nielsen i døgnets vurdering af tv-valget.
"Uden filter" har ikke noget med stærk tobak at gøre men er vendingen, kommunikationsfolket bruger, når det belejligt lykkes dem at nå frem til slutbrugeren uden om det irriterende, kontrollerende og styrende journalistiske mellemled.
Lad os for nemheds skyld kalde det "parti-tv", al den video, der bringes i tv og på internet, som partierne selv har produceret.
Der er så meget af det, at Socialdemokraternes erfarne kulturordfører Mogens Jensen på Altinget.dk ligefrem taler om at udvide forbuddet mod politiske tv-reklamer til også at omfatte internet.
På TV 2's hjemmeside starter en valgvideo med Lars Løkke Rasmussen (V), når blot musen passerer hen over et foto af den smilende statsminister. Der er også en valgvideo med Helle Thorning-Schmidt (S) på TV3's hjemmeside.
"Hvis vi forestiller os, at udviklingen fortsætter, så vil det udfordre forbuddet mod politiske tv-reklamer. Og i et fem- eller tiårigt perspektiv vil man nok være nødt til at ændre regelsættet," siger Mogens Jensen til os.
DF træder frem
Men i valgkampen 2011 er der altså masser af parti-tv, ikke mindst fra blå blok, hvor især Dansk Folkeparti træder frem.
Det er flere uger siden, Dansk Folkeparti var klar med "DF TV". Der er den iørefaldende valgvideo "Herfra min verden går", hvor folketingsgruppen i et stort, glad fællesskab er i studiet for at indsynge, klappe og danse.
Så er der fem små videoer - produceret at dømme ud fra de nøgne træer allerede i vinters.
"Og hér er den så, Grundloven, med paragraffen om ytringsfriheden. Friheden, som vi har været stolte af og glade for i mere end 150 år, og med god grund. Men nu er det ikke længere en selvfølge," siger formanden Pia Kjærsgaard i klippet om ytringsfrihed. De andre klip handler om Velfærd, Livsglæde, Ligeværd og Frihed.
Det er udenrigsordfører Søren Espersen, der er den faste speaker for DF TV. Han taler inderligt om Danmark, der er verdens ældste kongerige med verdens ældste flag. Bestemt ingen trænet stemme, men en dyb og kendt stemme, der allerede i kraft af hans kendskab til stoffet og den indtrængende betoning giver ham troværdighed i det direkte møde med vælgeren.
Hans interesse for og indsigt i historie, som mange i partiet deler, er velkendt, og den kommer til fuld udfoldelse foran mikrofonen.
Flagskibet på DF TV er en stram tre minutters valgvideo med titlen "Jeg er Danmark", der også blev vist i DR-serien "Mød Partierne" hos Jens Olaf Jersild forleden. Jeg kan lige se for mig, hvordan man i venstreorienterede olle-koller i gamle rigsmandsvillaer i Hellerup eller i mere jævne, nedlagte landbrug ude i landet slår sig på lårene af grin af den video. For ikke at tale om DSU'ere, der slukker tørsten efter at måtte få en valgsejr på torsdag ned med at godt grin over "Jeg er Danmark".
Som alt på DF TV handler "Jeg er Danmark" om, hvor dejligt et land vi har, "selv om store landområder blev taget fra mig", og jeg "står op imod kulturer, det vil ændre dét, jeg har kæmpet for. Jeg vil ikke sættes tilbage til middelalderlige tilstande," speaker Søren Espersen til en lang stribe historiske still-fotos, der kulminerer med billeder af terrorangrebet på USA i dag for 10 år siden og med horder af bedende, barfodede, knælende muslimske mænd - naturligvis foreviget nedværdigende bagfra.
Produktionsværdierne er ikke prangende - Pia Kjærsgaard er f.eks. langt bedre vant med lyssætning end den, partiets egen kanal udsætter hende for foran grundloven.
Indholdsmæssigt er DF TV enkelt, letforståeligt. Der tages livtag med folks forestillinger om, at DF er imod dygtige flygtninge eller godt kunne se bare en lille smule godt i dét, der skete i 30'ernes Tyskland. Man forsøger at gøre op med folks fordomme. Om det lykkes er mere tvivlsomt. Folk har mange fordomme, når det gælder DF, og det kan selv tv-mediet ikke ændre på.
Privat tv
VenstreTV var allerede i cyperspace for alvor ved sidste valg og opgav selv seertal så store, at Altinget.dks trafik - selv op til valg - vist blegner i sammenligning.
Karakteristisk for begrebet parti-tv er heller ikke VenstreTV præget af "production values". Udgangspunktet er et håndholdt, low end-kamera, der bare følger med, som var vi på privat charterferie med Løkke på Tenerife.
Man kan undre sig over, at store organisationer som Venstre ikke anvender professionelle film- og tvfolk mere til deres egen tv-kanal. Vel, der er en biografspot på 30 sekunder med lynklip af alle de kvindelige vælgere, partiet så gerne vil have fat i. Prof er ellers ikke det ord, man vil kæde sammen med det liberale tv-forsøg.
Men det er ikke Cannes eller filmpriser, Venstre har som ærinde. Det er i vid udstrækning selv at kontrollere sine budskaber uden om redaktionerne, der f.eks. fik en slikkepind helt galt i halsen forleden, da flere medier skrev, hvordan statsministeren lod sig fotografere med en skoledreng og en Dumle-slikkepind, som han så stak retur i sin egen lomme, da fotograferne havde blitzet af.
På VenstreTV får vi dokumenteret forhistorien. Drengen har fødselsdag og tilbyder Løkke en pind fra posen. Det sætter jo unægtelig statsministerens efterfølgende fotosession i relief.
Jeg er ikke imponeret af VenstreTV og husker det som om, at der vare mere power på i 2007. DF får bedre karakter som tv-producent.
Konservative er prof
Bedst i tv i Blå Blok er alligevel efter mit skøn Konservative. Tv prioriteres helt i front på konservative.dk, hvor valgvideon, der også blev vist på DR1, er slagnummeret.
Budskaberne er klare: Har du et boliglån på 2 millioner, og renten stiger med to procent under en ny regering, vil dine boligudgifter stige 3.000 kr. - hver måned. Tag den LO-medlem i dit uundværlige parcelhus til 2-3 millioner.
Nu kommer partiformanden Lars Barfoed ind, ulasteligt klædt i mørkt. "Hej", er det første han siger. Hvordan klipper det lige med mørk habit? Det klinger lidt hult.
I det hele taget er det symptomatisk, hvordan partiledere falder igennem, når de skal instrueres til uvante replikker på eget parti-tv. Lars Barfoed var milevidt bedre, da han i "Mød Partierne" på DR1 bare var sig selv i den vante rolle som politikeren, der lader sig interviewe.
Konservative.dk, en stram, brugervenlig side - modsat venstre.dk, der virker billig og tiggende efter vælgerbidrag - byder også på korte små nyhedsagtige klip om nøgleord som tryghed, skole og skat. De er produceret med borgerudsagn til en imaginær journalist, altså som om vi sidder og ser regionale nyheder.
Stadig er produktionen ikke prangende. Som tv-journalist lærte jeg, at man kun i tilfælde af ekstrem tidsnød gennemfører interviews med håndholdt kamera uden stativ. Det gør man hos Konservative, hvor subtitles (navneskilte i bunden af billedet) dækkes til af den værktøjslinje, playeren indsætter. Det er en banal, men alvorlig fejl, når nu man ikke anvender speak, der i lyd fortæller, hvem der udtaler sig.
Partier, skal I sælge billetter, og det skal I frem til og med på torsdag, så sker det mest troværdigt sammen med de irriterende, men professionelle formidlere, tv-journalisterne.
I morgen ser jeg på, hvordan det går med parti-tv i rød blok.
Kan Thorning-Schmidt mere end Babett Knudsen?
Rødt parti-tv - nemmere at bruge end opkræve penge
