Birgitte Hansen forstår, hvordan politik og presse kan tage rampelyset i ministerier: "Men jeg forstår også, hvor meget der er for Rigsrevisionen at gøre"

Som styrelsesdirektør var Birgitte Hansen med det samme i defensiven, da Rigsrevisionen i 2018 bankede på Undervisningsministeriets kontorer.

Statens vagthund ville undersøge, om ministeriet gjorde tilstrækkeligt for at sikre, at flest mulige elever i folkeskolen aflagde de obligatoriske 9. klasseprøver.

“Skal Rigsrevisionen beskæftige sig med det? Det er jo kommunernes opgave. Det er ikke vores bord.”

Birgitte Hansen smiler, da hun fra sin nye arbejdsplads, genfortæller sin og Undervisningsministeriets reaktion på besøget fra Rigsrevisionen.

“Den oplevelse tænker jeg meget tilbage på. Hvor defensive vi startede med at være. Alle de forsvarsmekanismer, der gik i gang.”

Nu sidder hun på den anden side af bordet med blot en uges anciennitet som rigsrevisor.

Et job, hun med det samme vidste, at hun ville gå efter, da hun som departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret hørte, at stillingen ville blive ledig. 

“Jeg var ikke det mindste i tvivl. Jeg havde et job, som jeg var glad for, men det at være rigsrevisor er noget unikt, og jeg tror, det passer godt til mig.”

Altinget har mødt Birgitte Hansen til en snak om nyt job, gamle erfaringer, myter og ydmyghed som ledelseskvalitet.

En nagende fornemmelse

Virkede det lige så selvfølgeligt for din omgangskreds, da du fortalte, at du skulle være rigsrevisor? 

“Ja, faktisk. Jeg var spændt på, om det var noget, jeg skulle forklare, men reaktionerne har hele vejen rundt været, at det lige er mig.” 

Hvorfor tror du, at folk reagerede på den måde? 

“I min tid som embedsmand har jeg nok haft en del fokus på styring, orden i økonomien og på at få vores tilsyn til at række langt nok. Hvor andre måske i højere grad kan være drevet af det tunge, faglige indhold, som der er på et ministerområde, så har jeg altid haft en udpræget interesse for, at staten skal være effektiv, at vi skal bruge pengene efter hensigten, og at der skal være fokus på implementering.” 

Hun tror også, det var derfor, at hun i den spæde start af karrieren søgte hen i Finansministeriet. For her at få et indblik i helheden i den offentlige sektor.

Men efter en årrække i den røde bygning fik hun lyst til at se, hvordan de mange aftaler og reformer kom ud og leve i virkeligheden. 

“Det så så nemt ud. Man kunne lave store reformer, der trådte i kraft efter et par år, og jeg tror bare, jeg havde en nagende fornemmelse af, at det nok ikke var så nemt på den anden side.”

De mange tidsrøvere

Derfor skiftede hun til en stilling som socialdirektør i Brøndby Kommune, men blev også senere i karrieren topchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

“De her forløb har vist mig, både hvor svært det kan være at få implementeret de reformer, som Folketinget beslutter, men også at der ikke altid er den nødvendige ledelsesfokus på, hvordan reglerne efterleves og implementeres.”

Hun ser en meget central opgave for Rigsrevisionen i at sætte spot på, om love og reformer vedtaget i Folketinget, også bliver til virkelighed ude i samfundet. 

Ikke mindst de seneste år som departementschef og styrelsesdirektør har bekræftet hende i, at Rigsrevisionen har en vigtig rolle. Her har hun iagttaget og selv mærket, hvor stort fokus man som leder har på områder som politisk betjening, forhandlinger, ordførere, kommunikation og presse. 

“Når så en aftale er offentliggjort eller en reform er besluttet, så er det svært at holde fokus på eksekvering og implementering. Jeg har selv kæmpet med det og har også prøvet at blive overhalet af virkeligheden.” 

Risikoen er, at Folketingets beslutninger ikke – eller for sent - bliver omsat til handling. 

“Jeg har fået det så meget ind under huden, at jeg godt forstår, hvorfor det er svært, men jeg forstår også, hvor meget der egentlig er for Rigsrevisionen at gøre, fordi vi kan være med til at holde ministeriernes fokus på, hvad der skulle komme ud af de reformer og aftaler, der er besluttet.” 

Tror du, det er en del af forklaringen på, at der er så meget at lave for Rigsrevisionen? 

“Ja, måske også på grund af en positiv grundantagelse af, at når noget er besluttet og vedtaget i Folketinget, så bliver det også til noget. Embedsværket er jo optaget af at få ting implementeret og gøre det rigtige. Embedsmandsstanden i Danmark er langt bedre end sit rygte, men det er bare virkelig svært at holde fokus på de ting, der først tager rampelyset, når det går galt.” 

Når det går galt, så stjæler en møgsag til gengæld al rampelyset, fortæller Birgitte Hansen. 

“Så smider man alt andet, man har i hænderne. Det har jeg også selv prøvet, og så kommer der en periode efter det, hvor du bliver dygtigere til at holde fokus på økonomistyring, implementering og drift. Men lige så langsomt får de andre ting krabbet sig ind på dig, og så har du det med at give slip igen. Så det kører lidt i bølger, og der kan Rigsrevisionen spille en vigtig rolle.” 

Hård at lægge arm med

Har du det slet ikke svært med, at det i princippet er tidligere kollegaer, du skal sidde overfor og spørge, hvorfor de ikke har styr på et område?

“Jeg tror egentlig, det er en fordel for begge parter. Jeg har grundlæggende tillid til, at embedsværket vil det bedste i forhold til den opgave, de er sat til, men der er også mange gode grunde til at holde øje med, at det går ordentligt for sig. Det tror jeg sådan set heller ikke, de er uenige i.” 

Har du oplevet nogen, hvor du har fornemmet, at de er kritiske omkring dit skifte? 

“Næh, egentlig ikke. Der er nogen, der har sagt, at de ikke tror, at det bliver nemmere med mig. Men det er jeg bare glad for,” siger Birgitte Hansen med et grin. 

Hvorfor tror du, de siger det?

“Jeg tror bare, de ved, at jeg lægger vægt på, at der er orden i tingene, men at jeg også har en bagatelgrænse. Jeg kommer ikke til nidkært at gå efter alle mulige småting, men jeg vil ikke være til at forhandle med om større fejl og mangler. Det tror jeg godt, de ved.” 

Ærgerlige myter

Det er blot en uge siden, at Birgitte Hansen trådte til som ny rigsrevisor, efter forgængeren Lone Strøm i tråd med reglerne stoppede efter ti år på posten.

Derfor skal de kommende måneder også bruges på at lære institutionen, opgaverne og den nye rolle som rigsrevisor at kende.

Men hun ved allerede nu, at der er et par “myter”, hun gerne vil bidrage til at mane til jorden. Som at Rigsrevisionen pine og død altid går efter at finde en kritisk vinkel, når de undersøger et område.

“Med forbehold for, at jeg kun har været her en uge, så har det virkelig slået mig, hvor omhyggeligt og seriøst, der bliver arbejdet med at skabe et solidt grundlag for revisionen. Vi starter ikke en undersøgelse, medmindre der fra Folketingets side er fastsat nogle mål eller lignende, som vi kan følge op på. Jeg vil gøre mit til at udbrede og kommunikere, hvor systematisk og tekstnært Rigsrevisionen faktisk arbejder. Det er jeg helt ærligt ikke sikker på, at jeg selv helt var opmærksom på i mit tidligere job.” 

En anden fejlopfattelse hun gerne vil have fejet af banen er, at Rigsrevisionen burde være fageksperter.  

“Der er nogle, der tror – og måler os på - at vi i Rigsrevisionen skal være eksperter på de faglige områder, som ministeriet arbejder med. Men det er en urealistisk antagelse, at vi fagligt skal kunne matche et helt ministerium, der arbejder med et bestemt fagområde. Vi er til gengæld eksperter i revision, og vi har brug for ministeriets input til at få den faglige del beskrevet korrekt. Enhver beretning må derfor blive til i et samarbejde,” siger Birgitte Hansen. {{toplink}}

En værdibaseret strategi

En konkret opgave, Birgitte Hansen står overfor, er inden udgangen af 2022 at være færdig med en ny strategi for Rigsrevisionen.

Birgitte Hansen vurderer, at det arbejde for alvor starter efter sommerferien.

“Jeg skal lige fornemme huset lidt bedre, før vi går i gang,” siger hun.

For Birgitte Hansen er en strategi noget, der kan huskes og være styrende for arbejdet. Det må ikke være langt og have mange delmål og undermål.

“For mig skal en strategi helst være ret værdibaseret, så den bliver styrende for arbejdet i det daglige.”

Hun husker, hvordan hun som tidligere direktør for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet var med til at lave en strategi, der kort og godt handlede om, at styrelsen skulle gøre det nemmere at give god undervisning.

“Det lyder måske meget banalt, men det er det ikke. Pointen er, at den guider arbejdet derhen, hvor man altid trykprøver det, man er i gang med, og om det faktisk er noget, der giver bedre undervisning ude i klasselokalerne, eller om det mere handler om systemet.” 

Hun har prøvet at være en del af andre strategiprocesser, hvor hun bagefter har spurgt sig selv, om det reelt betød andet, end at arbejdspladsen kunne sætte hak ved, at der var lavet en strategiproces. 

“I styrelsen kom strategien sig af, at jeg fik mange notater, som handlede om systemet, lærerne og bekendtgørelser, og så tænkte jeg: Hvor er børnene? De var så måske på side fem, men de skulle selvfølgelig stå øverst på side et. Sådan nogle strategier kan jeg godt lide, men jeg ved slet ikke, om det kan lade sig gøre her, fordi vi har en anden rolle.”

En lektion i ydmyghed 

Birgitte Hansen taler flere gange om at fornemme huset, stemningen og tonen mellem medarbejderne. 

Hun har været leder mange steder og har haft flere karrierespring mellem den statslige, kommunale og private sektor.

Det har også haft sine ulemper, som da hun skulle tilbage til Slotsholmen og genopbygge sit netværk. Men hun ville ikke gøre noget om.

“Heller ikke mine år i udlandet, som i hvert fald tilførte mig en masse ydmyghed.”

Hvordan det?

“Jeg tror mange mennesker vil opleve ydmyghed, når de kommer ud af deres nationale boble med kendte mennesker og trygge rammer. Jeg boede i et land (Canada, red.), som ikke lagde den samme vægt på offentlig sektor, og hvor mit cv slet ikke havde den samme værdi som i Danmark. Det lærte mig noget ydmyghed, som bor i mig på en anden måde nu, end det gjorde før. Men det er mere en menneskelig side, man kan få stimuleret på en anden måde end ved bare at følge et klassisk karriereforløb.”

Tror du, at den ydmyghed gør, at du er en anderledes leder i dag? 

“Det tror jeg. Jeg tror, at man skal bære alle de oplevelser i ens liv, der minder en om, at man har svage sider og ikke kan gå på vandet, ind i sin ledelse. For du er kun noget i kraft af de mennesker, du leder, og om de har lyst til at gå i den retning, du udstikker. Det kræver en masse ydmyghed, og at man har antennerne ude og prøver at fornemme, hvad folk egentlig tænker om det, man siger. Det blev jeg meget mere opmærksom på, efter jeg havde været i udlandet.”

Helt euforisk

Også Rigsrevisionens besøg tilbage i 2018 fik Birgitte Hansen til at kigge indad.

Hun blev stadig mere bevidst om Undervisningsministeriets ansvar for, at flest mulige elever i 9. klasse får taget deres afgangsprøve.

“Det satte sig virkelig i mig. Jo længere vi kom ind i den undersøgelse, jo dårligere samvittighed fik jeg. Tænk, at vi ikke havde holdt godt nok øje med det. Det er jo hele ideen med, at børnene går i 9. klasse. Selvfølgelig får de også andre gode ting med sig, men hvad er ideen med det hele, hvis de går ud uden en afgangsprøve?” 

Undervisningsministeriet strammede efterfølgende op og lavede blandt andet it-systemer til overvågning. Ministeriet sendte også remindere ud til skolerne om at huske at tilmelde eleverne. 

“Selvfølgelig vil Rigsrevisionen møde modstand, når vi laver undersøgelser, men jeg tror også, at mange ministerier ender med at lære noget af vores rapporter. Det er vigtigt at huske på også her i huset. Vi gør faktisk en vigtig forskel for samfundet.”

Efter blot en uge på jobbet siger Birgitte Hansen helt naturligt “vi” om Rigsrevisionen. Hun føler da også, hun er landet det helt rigtige sted.

“Allerede inden for den første uge har jeg beskæftiget mig med alle tunge dele af staten. Det burde selvfølgelig ikke overraske, men det gør mig faktisk helt euforisk.”

sine@altinget.dk