Billunds kommunaldirektør indstillet til fyring

Økonomiudvalget indstiller til Billunds kommunalbestyrelse, at kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen skal afskediges. Udvalget ønsker en anden direktør, der "i endnu højere grad" kan fremme "kommunalbestyrelsens politiske visioner og beslutninger".

Kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen er måske fortid i Billund Kommune efter over ti år på posten.

Kommunens økonomiudvalg har nemlig indstillet til kommunalbestyrelsen, at Ole Bladt-Hansen skal afskediges. Det skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse i følge JydskeVestkysten.

"Økonomiudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Billund Kommune, så kommunalbestyrelsens politiske visioner og beslutninger i endnu højere grad bliver fremmet," står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Ole Bladt-Hansen en stribe ledende stillinger i kommuner bag sig. Før sin ansættelse som kommunaldirektør i Billund i 2012, var han teknisk chef i Hedensted, kommunaldirektør i Tønder og miljøchef i Esbjerg. Derudover var han i fem år partner i konsulentbureauet Lundgaard.

JydskeVestkysten skriver, at kommunalbeslutningen træffer den endelige afgørelse senest i februar. Indtil beslutningen er truffet er Ole Bladt-Hansen blevet fritaget for tjeneste. I stedet har kommunen konstitueret Thomas Foged, der er direktør for området Voksne og Stabe.

Forrige artikel Tredje kandidat melder sig til kampvalg om næstformandsposten i Nye Borgerlige Tredje kandidat melder sig til kampvalg om næstformandsposten i Nye Borgerlige Næste artikel Ingen modkandidater: Lars Boje Mathiesen står til at blive ny formand for Nye Borgerlige Ingen modkandidater: Lars Boje Mathiesen står til at blive ny formand for Nye Borgerlige