Ane Halsboe starter usædvanligt EU-opgør om mindsteløn: ”Det er en principsag"

BRUXELLES: Det er ikke hverdagskost, at Danmark hiver EU's institutioner i retten. I dette årtusinde er det kun sket to gange, og ingen af gangene har det handlet om at få smidt et helt nyt direktiv direkte i skraldespanden.

Det laver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu om på. Onsdag sendte hun besked til EU-Domstolen i Luxembourg om, at Danmark vil have testet, om nye regler om passende mindstelønninger overhovedet er inden for den EU-retlige skive.

Ministeren gør klart, at hun har ”den største respekt” for dem, der fører kampen for at sikre folk ordentlige lønninger.

”Det handler ene og alene om en principiel afvejning af, hvad der er et dansk anliggende, og hvad der er et EU-anliggende," siger Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med Altinget.

Har ikke kompetencen

Direktivet, som skiftende danske regeringer indædt har bekæmpet, pålægger eksplicit ikke lande som Danmark uden mindsteløn at indføre en. Det dikterer heller ikke en mindsteløn for andre lande. I stedet sætter det nogle parametre op for, hvad en passende mindsteløn skal leve op til i de lande, samtidig med at det forsøger at fremme et overenskomstbaseret system som det, der anvendes i Danmark.

EU-Kommissionen bedyrer, at det handler om arbejdsvilkår, hvilket EU godt må blande sig i. Men den danske regering hæfter sig ved, at EU-traktaterne specifikt gør klart, at ”lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout” er noget, nationalstaterne selv bestemmer over.

Derfor vil den have Domstolen til at indskærpe, at det er et område, som Unionen skal holde fingrene fra, og på den måde få trukket en streg i sandet, inden der bliver foreslået flere love på et område, som i dansk kontekst er strengt forbeholdt arbejdsmarkedets parter. Et skridt, der også støttes af et stort flertal i Folketinget og blandt fagforeninger.

Både forskere og diplomater fra andre lande har gjort klart, at Danmarks søgsmål kan risikere at skabe en del dårlig stemning andre steder i Unionen. Direktivet har været et flagskibsprojekt for den siddende EU-Kommission. Det blev vedtaget med et flertal på 505 af de 705 EU-parlamentarikere, og kun Sverige stemte sammen med Danmark imod forslaget i Ministerrådet. Samtidig har Danmark undervejs i lovbehandlingen fået indskrevet så mange hensyn, at Beskæftigelsesministeriet konkluderer, at Danmark allerede nu lever op til direktivet.

{{toplink}}

Derfor har det også været en beslutning, der har været længe undervejs, med en ansøgning, der faldt på tidsfristens allersidste dag. Alligevel afviser Ane Halsboe-Jørgensen, at det har været en svær beslutning.

”Nej, det er en principiel sag, om det her er et dansk anliggende, eller om det er et europæisk anliggende. Og vi mener jo, at det er et dansk anliggende. Det har vi sådan set ment i noget tid, og så har der også været dialog med arbejdsmarkedets parter igennem noget tid. Men det er klart, at både valgkamp og regeringsdannelse har gjort, at vi er kommet lidt op mod deadline. Men nu er stævningen sendt. Og det er, fordi vi mener, at det her er en principiel sag.”

Der er jo to juridiske tjenester i EU (i Ministerrådet og EU-Kommissionen, red.), der har fundet, at det her direktiv holder sig inden for skiven. Hvad er det, I kan se, som de ikke kan se?

”Fra dansk side har vi gennem hele forhandlingsforløbet været skeptiske overfor, om der var hjemmel til det. Det er der så forskellige vurderinger af. Derfor er det også hensigtsmæssigt, at vi faktisk får afklaret, hvorvidt der er hjemmel. Uanset hvad, så er det fra dansk side et principielt spørgsmål. Det har vi udtrykt hele vejen igennem. Og nu, hvor det så er vedtaget, får vi det også afprøvet.”

Og kan du prøve at forklare, hvad det principielle i det er?

”Det handler jo om, hvorvidt det her er et anliggende for nationalstaterne, hvorvidt det er noget, vi skal beslutte i Danmark, i vores partssystem, eller om det er noget, som EU skal gå ind og bestemme over.”

I jeres egen redegørelse for søgsmålet, som I har oversendt til Folketinget, gør I klart, at ”bestemmelserne om mindsteløn ikke vil have betydning for Danmark”, og at ”intet i direktivet kan fortolkes som en forpligtelse til at indføre en lovbestemt mindsteløn”. Hvad er så egentlig problemet?  

”Problemet er, at vi jo ikke har tradition for at have en lovbestemt mindsteløn i Danmark, men at vi har overenskomster. Og om at det her er en national kompetence til at indrette vores arbejdsmarked. Jeg synes, det er ret principielt. Og ja – det er helt rigtigt, at det ikke vil have store konsekvenser for Danmark her og nu i det konkrete tilfælde. Men på den måde er det jo også vigtigt at sige, at det er principielt i forhold til, hvad EU kan på det her felt. Og få afklaret, om det overhovedet er noget, der ligger inden for EU's rammer. For i sidste ende er det også det, der afgør, om man kan gå videre, eller om vi principielt bliver nødt til at stå fast på, at det her er et nationalt anliggende.”

De vil jo argumentere fra EU-side med, at de netop ikke blander sig i lønfastsættelsen, fordi de kun sætter en række parametre op, men ikke blander sig i, hvad folk skal have af kroner og øre i deres lønningsposer. Hvorfor har de ikke ret i det?

”Jamen, det er jo en principiel sag, om de overhovedet skal gå ind på den her bane. Og det er jo så også det, vi får bedt om at få juridisk afklaret med den her stævning.”

Den svenske regering er heller ikke vild med de her regler, men de har i et svar til os på Altinget sagt, at ”det forhandlingsresultat, som vi nu har, er efter vores opfattelse til at håndtere, uden at vi behøver gribe ind i den svenske model for løndannelse”. Hvis svenskerne, som har haft samme bekymringer som Danmark, kan leve med det her, hvorfor kan I så ikke?

”Det er rigtigt, at vi har nogle af de samme udfordringer i forhold til et partsystem og den nordiske model, der ikke altid passer ind i nogle af de andre måder at regulere et arbejdsmarked på i de andre EU-lande. Det er også derfor, at det bliver principielt, at vi skal have lov til at stå fast på det. Jeg har noteret mig, at vi har haft nogle af de samme bekymringer. Nu har vi fra dansk side besluttet, at diskussionen om, hvorvidt man kan det her fra EU's side, eller om det er nationalt anliggende, det får vi testet. Og derfor afventer jeg selvfølgelig afgørelsen. Men nu er stævningen sendt, og det er, fordi vi gerne vil have afprøvet det principielle.”

{{toplink}}

Har I hørt fra den svenske regering, om den kommer til at støtte jer i denne sag og intervenere ved Domstolen eller fra andre lande? 

”Jeg har ikke kendskab til nogle tilkendegivelser. Men vi har også først sendt den i dag.”

(Sverige har torsdag morgen meldt sig på Danmarks side i søgsmålet, red.)

Her tænker jeg også særligt på Frankrig. Dette direktiv er en hjertesag for den franske præsident, Emmanuel Macron. Det er det også for EU-Kommissionen. Formanden, Ursula von der Leyen, blev valgt på løfter om at gennemføre dette direktiv. Det er også en virkelig stor prioritet for Europa-Parlamentet. Er du slet ikke bekymret for, hvad det kommer til at koste af politisk kapital for Danmark at tage den her sag?

”Jeg vil godt understrege, at jeg har den største respekt for ønsket om at sikre folk nogle lønninger, man kan leve af. Så det her handler ikke om en modstand mod den kamp. Det handler ene og alene om en principiel afvejning af, hvad der er et dansk anliggende, og hvad der er et EU-anliggende. Og det at få afprøvet det er jo helt inden for rammerne af den måde, vi har opbygget EU-systemet på. Så det mener jeg sagtens, man kan, også uden at udfordre, at det selvfølgelig har et helt reelt formål i nogle af de andre europæiske lande.”

En af de store anker i denne sag har været, at I ikke vil have, at der bliver lovgivet på områder, som traditionelt er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. Nu er I selv i gang med at gøre lige præcis det ved at fjerne en helligdag? Hvordan hænger det sammen?

Det hænger sammen på den måde, at for mig og for regeringen og i virkeligheden også for arbejdsmarkedets parter og et stort flertal i Folketinget, der er det her en principiel sag. Er det noget, der hører hjemme i Danmark, eller er det noget, der hører hjemme på EU-niveau. Og det ønsker vi at få afprøvet og testet ved Domstolen.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk