Indvandrere uden job bliver jaget vildt i det politiske forår

"Arbejdspligt", hedder det i Venstre, mens Socialdemokratiet kalder det 37 timers aktivering.

Trods forskellige begreber er den bærende søjle i regeringen og Venstres integrationspolitik nu den samme: Indvandrere skal arbejde, studere eller gøre sig nyttige på fuld tid, hvis de skal have kontanthjælp eller integrationsydelse.

Det står klart efter onsdagens integrationsudspil fra Venstre, som dermed kommer regeringens integrationsudspil i forkøbet, som er varslet til foråret.

Med udspillet slår den trængte oppositionsleder Jakob Ellemann-Jensen to fluer med ét smæk. På den ene side slår han kursen ind på en stram udlændingepolitik, der som minimum spiller lige op med socialdemokraterne - og afmonterer dermed dele af Inger Støjbergs kritik af et for blødsødent og midtersøgende Venstre.

Samtidig jager udspillet kiler ind i samarbejdet mellem regeringen og støttepartierne.

Udover kardinalpunktet om arbejdspligt - der i sig selv kan være stærk kost blandt især venstrefløjspartierne, foreslår Venstre at afskaffe de højere ydelser til især arbejdsløse indvandrere, som regeringen har indført.

Her sigter Venstre på det midlertidige børnetilskud, som er indført som en midlertidig redningsplanke for børnefamilier indtil det opgør med kontanthjælpsloftet, som er aftalt i det fælles forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne.

Støttepartier kan havne uden for døren
Venstres integrationsudspil er dermed en åben invitation til regeringen om en bred integrationsaftale, men demonstrerer samtidig kant til rød bloks ambition om et nyt ydelsessystem, som set med borgerlige briller vil  mindske den økonomiske gevinst ved at arbejde - og derigennem reducere arbejdsudbuddet.

Til forskel fra opgøret med kontanthjælpsloftet har regeringen dog ikke bundet sig til at gennemføre 37 timers aktiveringskravet med støttepartierne.

En integrationsaftale med Venstre ligger derfor lige for - og vil i sig selv sikre de 90 mandater, som gør det muligt at sætte besværlige støttepartier uden for døren.

Spørgsmålet er, om det egentlig er det samme, regeringen og Venstre vil?

Nu kender vi jo endnu ikke de konkrete detaljer i regeringens kommende integrationsudspil, men af lovkataloget fremgår det, at formålet med lovforslaget - som i øvrigt er programsat til marts, er "at udmønte regeringens initiativ om at indføre en 37 timers ordning for nyankomne flygtninge og indvandrere med et fortsat integrationsbehov, som modtager ydelse. Lovforslaget skal sikre, at målgruppen oplever en hverdag, som svarer til at gå på arbejde."

Opgør med social kontrol
Socialdemokraterne og Venstre er altså enige om, at det ikke kun er nyankomne, men også indvandrere, som har opholdt sig længere tid i Danmark, som skal pålægges pligt til fuldtidsaktivering.

Bag gummiformuleringen om indvandrere med "fortsat integrationsbehov" gemmer sig især indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse, for hvem beskæftigelsesfrekvensen er markant lavere end gennemsnittet. Hvad kvinderne angår er Venstre og regeringen enige om, at opgør med social kontrol er nødvendigt for at få flere i job.

Spoler man længere tilbage - til Socialdemokratiets integrationsudspil fra valgkampen i 2019, fremgår det, at "bidraget kan bestå af nyttejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination".

Igen er der ret stor lighed med Venstres arbejdspligt, som ifølge udspillet kan opfyldes gennem ordinært arbejde eller uddannelse - eller gennem et nyttejob, som kommunen skal forpligtes til at stille til rådighed.

Venstres arbejdspligt kan umiddelbart virke mindre tolerant i forhold til blødere former for aktivering, men ikke mere, end man burde kunne klare over en hurtig kop kaffe ved forhandlingsbordet.

Vil sætte jobcentre under pres
Meget tyder altså på, at regeringen og Venstre relativt let ville kunne finde hinanden i en hård kurs på integrationsområdet.

Men hvor der politisk kan være masser af musik i at kræve, at indvandrere yder til gengæld for offentlig forsørgelse, kan ambitionerne skabe gnidninger i mødet med virkeligheden.

Første åbenlyse udfordring er, hvordan man skaffer en masse ekstra aktivering i et beskæftigelsessystem, som i forvejen er underdrejet på grund af 60.000 ekstra corona-arbejdsløse.

Skal det være effektivt, skal det være virksomhedsrettet aktivering i form af enten virksomhedspraktik eller løntilskud. Og hverken et politisk flertal i Folketinget eller kommunerne kan tvinge virksomhederne til at åbne dørene for en masse ekstra ledige - og slet ikke med en særlig etnisk profil.

Som SF's Karsten Hønge sarkastisk bemærkede som reaktion på V-udspillet, så skal det nok skabe masser af job, vel at mærke til kommunernes socialrådgivere.

Men her kommer nyttejob ind i billedet, som er et vigtigt redskab i både Venstre og Socialdemokratiets forslag.

"Hvis man kan gå fra Helmand til Hundige, så kan man også gå ned i parken og samle skrald," som Venstres integrationsordfører Morten Dahlin skrev i et omdiskuteret twitteropslag onsdag.

Nytter nyttejob?
Der er lagt op til en genopblomstring af de nyttejob, som blev opfundet i forbindelse med kontanthjælpsreformen i 2013 - i øvrigt med Mette Frederiksen for bordenden som beskæftigelsesminister.

Dengang var målgruppen ikke kun indvandrere, men princippet var det samme, og kommunerne måtte efter bedste evne sætte langtidsledige til at samle skrald på stranden eller luge ukrudt i grøftekanterne.

Nyttejob eksisterer stadig, men samler lidt støv i kassen med aktiveringsværktøjer. Men udfordringerne nu bliver de samme som dengang, hvis S og V gør alvor af truslerne.

Et nyttejob skal ikke gøre særlig meget nytte, før der er risiko for en fortrængningseffekt. Kommunalt ansatte specialarbejdere var da heller ikke sene til at minde venstres Morten Dahlin om, at det reelt er deres normalt lønnede arbejde, som ledige indvandrere nu skal udføre til prisen på en kontanthjælp.

Morten Dahlin overlever nok, men Socialdemokratiet kan få svært ved at stå model til en kritik af, at tusindvis af indvandrere i nyttejob både dræner jobcentrenes opmærksomhed og tager brødet ud af munden på almindelige lønmodtagere.

Og så er der selvfølgelig det oplagte spørgsmål, om nyttejob nytter? Hvis ikke, bliver det aktivering for aktiveringens skyld.

Og til en pris i omegnen af halvanden milliard kroner årligt - som Beskæftigelsesministeriet estimerede i 2018, vil det være meget dyr symbolpolitik, hvis ikke der kan dokumenteres effekt.

Juridisk akrobatik
Så er der spørgsmålet om, hvordan man vil målrette et særligt aktiveringskrav til indvandrere uden at diskriminere.

I dag opererer kommunerne med to visitationskategorier i kontanthjælpssystemet og fire for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Reglerne for nyankomne vil nok kunne justeres, men at skulle indplacere borgere i særlige visitationskategorier i det generelle kontanthjælpssystem på baggrund af deres etnicitet kan kræve juridisk akrobatik på højt niveau.

Der er utvivlsomt lagt op til en hed forårsromance mellem Venstre og Socialdemokratiet, men den fælles kurs på integrationsområdet, som partierne lægger op til, er hverken praktisk eller politisk uden komplikationer.

friis@mm.dk