Analyse: Eventyret om den dovne kongres

WASHINGTON DC - Danmark har "Dovne Robert" - han er så kendt i udlandet, at flere internationale medier, eksempelvis den konservative avis, Wall Street Journal, har haft ham på forsiden. Men amerikanerne har noget, der er værre: en doven kongres. Eller som den lovgivende forsamling nu er blevet døbt af en samlet, kritisk amerikansk presse: "The do-nothing Congress."

Tilnavnet er fortjent. Tørre tal viser, at USA aldrig har haft en kongres, der har lavet mindre end den 113. af slagsen, hvis man tæller antallet af vedtagne love.

Hvor mange, eller rettere, hvor få love har den 113. kongres vedtaget, siden den begyndte 3. januar 2013? Svaret er 56, og dette tal er langt værre, end det lyder. For flertallet af lovene er ganske små og i flere tilfælde ubetydelige eller eksotiske småbestemmelser.

Det kan de finde ud af: fiskeri, museumsdrift, broer og legater
Ti af lovene har således kun gyldighed i mindre regioner eller dækker mindre sagsområder. Et omtalt eksempel i den amerikanske presse i denne uge var vedtagelsen af "Freedom to Fish Act" og "Minuteman Missile National Historic Site Boundary Modification Act," som omhandler omfanget af et historisk landområde i South Dakota.

Fem love er ændringer af lovtekster i allerede eksisterende, ukontroversielle love som eksempelvis loven, der regulerer tildelingen af Kongressens æreslegat, og kommissionen, der står for benådninger. Fire har handlet om at bevilge navne til broer, luftkontroltårne og offentlige bygninger. Vedtaget er også en række enkeltlove, der ikke har påkaldt sig speciel opmærksomhed uden for de berørte særgrupper. Såsom en lov, der regulerer organtransplantationer fra donorer, der er HIV-smittede samt nye standarder for sikkerhed ved rørledninger.

Har de folkevalgte da slet ikke vedtaget love, der kan karakteriseres som vidtgående? Der er indgået i valgkampenes løfter om moderniseringen af den slappe økonomi og som kunne pege frem imod et mere dynamisk, klimabevidst, innovativt, investeringsegnet og mere konkurrencedygtigt Amerika?

Hertil er svaret: Nej.

Nødlove, men ingen reformer
De store vedtagelser i 2013, som flest vil kende til, har haft karakter af nødlove; foranstaltninger, hvis formål har været at holde Kongressen åben - hvilket de fleste vil kunne huske som slagsmålet om gældsloftet og finansloven.

Der har også været et par i mellemvægtklassen: genvedtagelsen af det lovkompleks, som forbyder vold mod kvinder (den omtalte lov om ligeløn, "The Lily Ledbetter Act" er vedtaget i 2009 under en tidligere Kongres), vedtagelsen af en lov, som forbereder landet på epidemiske influenzaangreb, og en lov, som regulerer USA's reserve af helium, der er af afgørende betydning for sundhedsvæsenet og medicinalindustrien.

Men de ægte reformer - dem, som handler om økonomi, job, energiforsyninger, klimaforandringer, pensioner, skattestrukturen, den offentlige sektors rolle (herunder fremtiden for de tre store, udgiftskrævende sociale programmer Medicare, Medicaid og Social Security, der alle er truet af insolvens), de love som kunne matche præsidentens sundhedsreform i ambitioner, og som alle har været diskuteret heftigt under valgkampene i såvel 2008 som i 2012, de kommer ingen vegne.

Æh-bæh, du har aben
Heraf følger det næste logiske spørgsmål: hvis skyld er det?

Spørger man den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, er svaret entydigt. Som han sagde onsdag i denne uge:

"Til dato har Huset vedtaget cirka 150 love, som Senatet har forsømt at tage alvorligt. Senatet og Præsidenten fortsætter deres kurs, som blot går ud på at stå i vejen for folkeviljen."

Hos Demokraterne - der sidder på flertallet i Senatet og som bekendt i Det Hvide Hus - lyder den stik modsatte forklaring: at stålsatte, ekstremt konservative kræfter har drevet republikanerne ud ad en tangent, hvor partiet kun ønsker at obstruere præsidentens reformprogram og for hvem selve termen "kompromis" er et forbudt ord. Konkret peger Demokraterne på, at en tredjedel af de 148 love, som Senatet har fået overleveret fra Huset, er gået ud på at omstøde eller tilbagekalde sundhedsreformen, Obamacare.

Den øvelse kalder Demokraterne "rent tidsspilde," eftersom det republikanske flertal udmærket er klar over, at reformen aldrig ville falde i et senat med demokratisk flertal.

"Anarkister uden respekt for lovarbejdet" er Senatets demokratiske leder, Harry Reids karakteristik af de mest konservative kongresmedlemmer.

Den manglende dialog er symptomatisk i sig selv, kunne man mene. Havde diskussionen om ansvaret for de manglende resultater været præget af vilje til forsoning, er det sandsynligt, at der slet ikke havde været nogen stilstand. Endelig kan man ikke se bort fra en delforklaring: at den føderale trafikprop faktisk bliver set som noget positivt blandt visse dele af det republikanske parti. De kongresmedlemmer, der sympatiserer med Tea Party-bevægelsen mener, at det er bedst, hvis langt størstedelen af USA's love bliver til på enkeltstatsligt plan - og ikke i Washington.

Udlændingelovens forlis er speciel
Kongresmedlemmer af den overbevisning er dog i mindretal. Et bredt flertal af lovgivere er enige om, at det er skadeligt for supermagten, at USA eksempelvis ikke har en finanslov og at den delvise nedlukning af regeringen i oktober i år var en kedelig hændelse.

Ikke en eneste af de i alt 12 love, der udgør det samlede budget, er indtil videre kommet bare i nærheden af præsidentens skrivebord og kuglepen. Spørger man principielt - uden at konkretisere indholdet - er der også stort flertal i Kongressen for at få vedtaget en ny landbrugslov, en skattereform og en reform af de sociale ydelser.

De to partier lægger til gengæld ikke lige megen vægt på hver enkelt af de udeblevne reformer. Republikanerne er mest vrede over, hvad de ser som Demokraternes sabotage af en skattereform og en tilpasning af de sociale ydelser samt en reform af landbruget. Demokraterne mener, at Republikanerne blokerer for love om klima, energi, miljø og arbejdsmarked samt immigration.

Her indtager immigrationsreformen - en lovreform, der har været meget omtalt og et par gange har set ud som om, den rent faktisk var på vej - en særstilling. For samtidig med de egentlige forhandlinger bruger begge sider betydelige mængder energi på at afgøre 'skyldsspørgsmålet', også inden det er nødvendigt: Hvem står med aben, hvis forhandlingerne kollapser?

Det skyldes selvfølgelig den nært universelle enighed om, at udlændingepolitikken er en af få hovednøgler til sejren i midtvejsvalget om 11 måneder. Hvis Demokraterne kan holde på de mange latino-stemmer, som Obama satte sig på sidst (71 %) får Republikanerne betydelige problemer med at gentage deres gode resultat fra midtvejsvalget i 2010, hvor Demokraterne fik en gedigen næsestyver fra vælgerne.

Vælgerne: fyr dem alle, også Obama
Men én ting er politikerne. En anden er vælgerne og deres holdning til det ringe resultat. De reagerer ved at tildele såvel Kongressen som præsidenten lavere og lavere popularitetstal, og det er især gået ud over Obama.

I en opsigtsvækkende undersøgelse fra denne uge meddelte Harvards Institute of Politics, at der nu er et flertal blandt de yngste amerikanere, de såkaldte millennials (under 25) der foretrækker en anden præsident. Adspurgt om de ville tilbagekalde Obama fra præsidentembedet, hvis de kunne, svarede 47 procent ja. 45 procent så gerne deres lokalt valgte medlem af Kongressen skiftet ud, og 52 % ville stemme for en udskiftning af hele Kongressen. De alleryngste deltagere i undersøgelsen - de 18 til 24-årige -  var endnu mere skeptiske over for den blandt ungdommen ellers normalt populære præsident: 52 procent ønskede Obama katapulteret ud af Det Hvide Hus.

Der er dog fortsat et flertal af de unge, der definerer sig selv som demokrater (33 procent), mens 24 procent identificerer sig med republikanerne. Et flertal på 41 procent ser sig selv som "uafhængige", og det tal er voksende, ikke bare blandt de unge, men i vælgerbefolkningen som sådan. Tallet stiger i takt med, at de to store partier i vælgernes øjne vedvarende ikke evner at regere.

"Vi er simpelthen uenige - ligesom vælgerne"
Nedturen hos vælgerne burde få politikernes jule-alarmklokker til at ringe.  I hvert fald hvis de - som politikere har for vane - ønsker genvalg. Ikke desto mindre er sandsynligheden bittelille for, at den 113. kongres vil tage sig sammen i højtidsmåneden december, hvor Kongressen generøst har tildelt sig selv fem arbejdsdage.

Et svar fra formand Boehner under et pressemøde i november, da han blev spurgt om, hvorvidt han som leder for hele Huset ikke var brødebetynget over manglen på fremskridt under sin ledelse, er ganske symptomatisk:

"Hør nu her - landet er meget delt, og Kongressen er meget delt. I får ikke mig til at sidde og få det til at lyde nemt at finde fælles løsninger, for der er simpelthen ikke så megen enighed mellem de to sider, som der engang var." 

Han tilføjede, at han derudover var "stolt over" at det var lykkedes for det republikanske parti at stoppe skrappere reguleringer af industrien og erhvervslivet, og at det alt i alt ikke var lykkedes for præsident Obama at skubbe det amerikanske samfund i en mere liberal (venstredrejet, red.) retning.

Et lille lys i decembers mørke
Alt håb er dog ikke ude. Der arbejdes fortsat på en budget-ramme-aftale mellem Husets og Senatets to budgetudvalgsformand, hhv. republikanske Paul Ryan og den demokratiske senator Patty Murray.

Skulle de to formænd blive enige om en simpel budgetramme, slipper amerikanerne i det mindste for at blive trukket gennem endnu en runde med trusler om gældsloft og finansielt kollaps i februar 2014. Officielt udløber den midlertidige bevillingslov for staten 15. januar.

En anden aftale, som begge sider håber på kan underskrives i december, er budgetrammen for Pentagon. Traditionelt har der været enighed hen over midten om forsvarspolitikken, men det har ikke været tilfældet denne gang. Bevillingsloven strandede i Senatet i sidste måned på sensitive spørgsmål, især om forsvarets rolle i sexchikanesager og sanktionerne mod det irakiske regime i lyset af den nylige internationale aftale om kontrollen med Irans nukleare programmer.

Alvorlige konsekvenser for de svage
Og hvis man tror, at disse trakasserier mest handler om abstrakte uenigheder, tror man fejl. Hvis Kongressen fejler lige så meget i december, som den har gjort resten af året, har de fattigste og mest sårbare amerikanere udsigt til en miserabel jul og ditto nytår.

31. december udløber en hel række love, der regulerer de sociale ydelser. Visse løber tør for penge allerede 15. december. Det gælder blandt andet love, der sikrer ældre patienter på Medicare mod at ryge ud af dele af støtteprogrammet; en række særlige, forlængede nød-arbejdsløshedsydelser, der i dag udbetales til 1,3 millioner mennesker (herunder 20.000 veteraner fra militæret) stopper også. Og endelig er der en lov om særlige skattelettelser til erhvervslivet - bl.a. til forskning og udvikling - som, hvis den forsvinder, vil føre til nedlukninger af arbejdspladser og nye fyringsbølger.

Der findes imidlertid én erhvervsgruppe, som glæder sig over den dysfunktionelle kongres, og det er komikerne. Den kendte studievært Stephen Colbert åbnede onsdagens udgave af sit satiriske program "Colbert Report" med historien om de 56 vedtagne love. 

En af de love, der er vedtaget med støtte fra begge partier, er en bevilling til en særlig pensionsordning for chimpanser, der har været brugt i dyreforsøg. Aberne kan få lov til at nyde deres otium i Louisiana takket være den nye lov. 

Colbert noterede sig, at politikerne synes at kere sig betydeligt mere om abevelfærd end om velfærden for Amerikas vælgere. Studieværten foreslog konkret, at der muligvis ville blive ledige pladser i Kongressen snart, som chimpanserne kunne overtage. Resultatet af lovarbejdet bliver næppe ringere af den grund, mente han til publikums latter. 

Statistisk set kan der være noget om snakken. I de amerikanske hjem er der imidlertid ikke helt så meget at grine ad, når den dovne kongres fejler igen og igen. 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk