Analyse: Demokraterne frygter valgsmæk til efteråret

WASHINGTON DC - Det er i sagens natur svært at bedømme en siddende politisk leders historiske betydning. Men det er sandsynligt, at præsident Obama vil gå over i historien for sin evne til at føre valgkampagne. Straks efter sejren i 2008 valfartede alverdens spindoktorer og kampagnemedarbejdere til Amerika for at blive inspireret og helst lære demokraterne kunsten efter, når det gælder vælgermobilisering og kommunikation. Og efter den relativt ubesværede genvalgssejr i 2012 slog de fleste valgeksperter fast, at Obamas to valgkampagner var de mest teknologisk avancerede og datadrevne, verden til dato har set.

Men i politik handler det, som Ronald Reagan sagde, altid om fremtiden, og her tyder de aktuelle målinger i USA på, at demokraterne vil tabe ved det kommende midtvejsvalg. Dette valg tiltrækker sig traditionelt mindre opmærksomhed udenfor USA end præsidentvalget.

Imidlertid er sammensætningen af Kongressen - der bliver afgjort af novembervalgets udfald - politisk afgørende for præsidentens muligheder for at få sin politik igennem i de sidste to år af sit embede. Og dermed lige så afgørende for supermagtens indenrigspolitik i samme periode. I udenrigs- og sikkerhedspolitikken har præsidenten traditionelt et større manøvrerum, om end Obama har gjort det til en del af sit varemærke at rådslå sig med de folkevalgte, hvormed han på sæt og vis har indskrænket sin egen magt.

En gentagelse af katastrofen fra 2010?
Men hvorfor står demokraterne til smæk - igen?

Ved valget i 2010 lykkedes det dem kun akkurat at beholde Senatet, og de tabte flertallet i Repræsentanternes Hus. Præsidenten kaldte dengang udfaldet for en historisk vælgerlussing, a shellacking, og nu kan det blive endnu værre. Og hvordan kan det være, at republikanerne, som fortsat er plaget af en indre borgerkrig mellem den moderate partiledelse og de vilde, langt mere højresnoede Teaparty-kandidater, omvendt ikke står til at blive straffet af vælgerne, der hverken er blevet mere hvide eller mere konservative siden 2012?

David Plouffe - Obamas ledende kampagnerådgiver, der i vide kredse er hyldet som en af arkitekterne bag sejrene i 2008 og 2012, og som nu er tilbage i Det Hvide Hus som seniorrådgiver for præsidenten - har en forklaring:

"Vi har, for at sige det enkelt, et problem med vælgerfremmøde," sagde han for nylig til Bloomberg News, da demokraterne tabte et suppleringsvalg i Florida.

"Og dette resultat er en alarmklokke om, at vi meget vel kan stå over for de samme problemer som vi baksede med i 2010, da vi mistede flertallet i Repræsentanternes Hus."

Sundhedsreformen koster vælgere
Ved suppleringsvalget i The Sunshine State tabte den demokratiske kandidat Alex Sink (med 46,4 procent) til republikaneren David Jolly (der fik 48,4 procent) i en valgkreds, som Obama vandt i 2012 med 1,5 procentpoints forspring over Mitt Romney. Den republikanske sejr kom i stand efter en massiv reklamekampagne, især på TV, der fokuserede snævert på den upopulære sundhedsreform, hvor deadline for tilmelding er om ti dage.

Her ligger en anden nøgle til en forklaring på et muligt kommende demokratisk valgnederlag. Sundhedsreformen - Obamacare - går godt nok bedre nu end umiddelbart efter den katastrofale start i efteråret 2013, men loven er fortsat upopulær blandt vælgerne.

I den seneste måling fra NBC/WSJ fra sidste uge synes 35 procent godt om loven, mens 49 procent er modstandere. I en endnu nyere måling fra Pew Research Center for the People and the Press - en respekteret, uafhængig tænketank baseret i Washington - fra denne uge er tallene 41 over for 53 procent.

Den negative overvægt har været konstant - om end med store variationer inden for vælgerkorpset - og har udløst dyb panderynken i Det Hvide Hus, fordi forhåbningen hos demokraterne har været, at tallene ville rette sig, når loven var implementeret, og de tekniske indkøringsvanskeligheder var overstået.

Ulighed som tema batter ikke i konservative stater
Foreløbig ser det ikke ud til at være tilfældet, hvilket naturligvis vækker fryd hos republikanerne.

Formanden for den republikanske hovedbestyrelse, Reince Priebus, sagde således i sidste uge til Washington Post, at sundhedsreformen vil være det "rene gift for de demokratiske kandidater" ved midtvejsvalget. Og her er det værd at huske, at præsidentens foretrukne temaer - ulighed, mindsteløn, ligeløn og klimaspørgsmål - ikke batter i konservative stater, hvis senatssæder er på vippen.

Alle meningsmålinger tyder derfor på, at disse to faktorer, der udspiller sig inden for en ramme af fortsat sløv vækst og lunkne arbejdsløshedstal, til sammen kan forklare det pauvre - set med demokratiske briller - mulige resultat.

Demokraterne har hvilet på laurbærrene
Lad os se nærmere på elementerne. Det er velkendt, at demokraterne står stærkest blandt tre grupper: de unge, de ikke-hvide samt kvinderne (især ugifte kvinder). Og især blandt de to førstnævnte, har der altid været langt mindre interesse for at stemme ved midtvejsvalget end ved præsidentvalget. Målinger viser også, at det er et lavere fremmøde blandt single-kvinder end gifte.

Man skal heller ikke underkende den psykologiske faktor, der gør sig gældende for alle præsidenter, uanset partifarve, at midtvejsvalget er populært som "afstraffelse" af den siddende præsident. En måde, hvor også demokratiske vælgere kan få luft for de frustrationer, de måtte have, uden at det koster kandidaten sædet i Det Hvide Hus.

Historisk har et stort flertal af præsidenter derfor tabt deres midtvejsvalg. Og præsidentens personlige popularitet er netop historisk lav - omkring 42 procent - hvilket ydermere betyder, at Obama pt. nærmere er en belastning end en fordel for mange lokale kandidater. Især for dem, der stiller op i konservative, demokratiske valgdistrikter.

Hertil kommer at demokraterne er faldet for fristelsen til at hvile på laurbærrene. Efter den stærkt upopulære "government shutdown" i oktober sidste år - en lukning, som vælgerne mestendels gav republikanerne skylden for - bredte der sig en følelse i Washington af, at republikanerne ikke var regeringsduelige. Dette indtryk blev forstærket af en række indre opgør mellem især moderate republikanske medlemmer af Senatet og højtråbende konservative og libertære røster som Rand Paul og Ted Cruz.

Senatet er på vippen
Men vælgernes hukommelse er kort, og spørgsmålet er, om demokraterne har tid til at få banket deres effektive valgmaskine op i et gear, hvor de kan sparke de unge,  de spansktalende og de sorte vælgere til stemmeurnerne. At ledende demokrater er blevet ængstelige for resultatet står klart. Som den afgåede pressetalsmand for Obama, Robert Gibbs, udtrykte det forrige søndag på NBC's Meet The Press, så vil et tab af Senatet være ensbetydende med, at partiet kan "lukke og slukke. Festen er forbi."

Det respekterede og uafhængige medie "Cook Political Report" tog konsekvensen af målingerne mandag og flyttede en hel række sæder væk fra kategorien "sandsynlige demokratiske sejre" til kategorien "uafgjort":

Det drejer sig om senatorerne Mark Begich (Alaska), Mary Landrieu (Louisiana) og Kay Hagan (North Carolina). Hertil kan man lægge:

Mark Pryor (Arkansas) som allerede var placeret i uafgjort-kategorien.

Republikanerne skal vinde seks sæder, før flertallet i Senatet skifter, og der er stater, hvor de selv kan få problemer med at genvælge deres kandidat, f.eks. Kentucky, Georgia og Mississippi, så løbet er ikke kørt, om end Cook - som noget nyt - konkluderer, at republikanerne har "mest grund til at være optimistiske."

Massiv onlinekampagne rettet mod unge
Hvad har Obama og co. så gjort for at få rettet op på de dårlige udsigter?

De har først og fremmest rettet det verbale skyts mod de unge vælgere. Både fordi denne gruppe som nævnt ofte bliver på sofaen, til skade for demokraterne, og fordi det også er de unge, som er været sværest at lokke til at tegne en sundhedsforsikring. Målinger viser, at mange unge simpelt hen foretrækker at betale de kommende bøder for at stå uden sundhedsforsikring end at tilmelde sig og betale præmierne. Og præsidenten har travlt. Som nævnt er der ti dage tilbage til deadline for tilmelding 31. marts.

I sidste uge optrådte Obama på det ekstremt populære online-talkshow Between Two Ferns with Zach Galifianakis. Showet har seertal på mellem 6-15 millioner unge seere, men episoden med præsidenten, hvor han gjorde reklame for sundhedsreformen, trak hele 19 millioner. Præsidentens berygtede tilbagelænede og cool attitude gør sig godt i et sådant format, og jublen ville ingen ende tage i Det Hvide Hus, da målinger efterfølgende viste en 40 procent stigning i besøgsraten for unge på sundhedsreformens hjemmeside.

Den cool attitude blev taget i brug igen, da præsidenten optrådte i Ellen DeGeneres' uhyre populære talkshow. Her gjorde han igen reklame for sundhedsreformen, men overskrifterne efter optrædenen gik på hans jokes om Ellen DeGeneres' selfie fra Oscar-showet. Billedet, der var spækket med stjerner, slog Obama's genvalgs-billede, "Four more years", af pinden som det mest delte billede i Twitters historie.

Basketball-våbenet
I denne uge annoncerede præsidenten sine personlige NCAA-favoritter (National Collegiate Athletic Association) op til den kommende college basketball-sæson i endnu et forsøg på at få de unge vælgere i tale. Det fandt sted på hjemmesiden for Det Hvide Hus, og præsidenten benyttede lejligheden til at offentliggøre "16 Sweetest Reasons to Get Covered" om sundhedsreformen samme sted.

For at lokke husarerne (unge mænd) til, allierede Obama sig med de to kendte basketballtrænere Roy Williams og Geno Auriemma, der gentog budskabet om, hvor vigtigt det er for unge mænd at have en forsikring. Det Hvide Hus fik endvidere NBA superstar Kevin Durant til at sende tweets ud med samme besked. Endelig har Det Hvide Hus købt reklametid på NBA's hjemmeside. Om reklameoffensivens effekter vil vare helt til novembervalget er uvist, men det er klart, at der vil være en vis afledt effekt, hvis det lykkes for regeringen at få flere unge ind under Obamacare.

At de samlede statistikker for sundhedsreformen har forbedret sig, er der dog ingen tvivl om (uanset lovens manglende popularitet). Alt i alt er over fem millioner mennesker nu forsikrede, men tallet for de 18-34 årige ligger fortsat på 27 procent. Det skal ses overfor regeringens måltal på 35-40 procent for den aldersgruppe.

Problemet stikker i øvrigt dybere end popularitet og valgdeltagelse: hvis ikke de (raske) unge vil være med til at betale, vil prisen på sundhedsydelser - og dermed for reformen - gå op.  Hvilket vil være endnu en appelsin i republikanernes turban, både til midtvejsvalget i efteråret og præsidentvalget i 2016.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC

annegrethe@altinget.dk