Ambassadør bliver partner i Rud Pedersen
Den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør for Danmark i Tyskland, Friis Arne Petersen, er ny partner i Rud Pedersen.
Det skandinaviske public affairs-bureau Rud Pedersen har ansat Friis Arne Petersen som ny partner.
Det skriver Rud Pedersen i en pressemeddelelse.
Diplomaten Friis Arne Petersen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har været bosat i udlandet i dansk tjeneste i mange år, hvor han både har været ambassadør i USA og i Kina.
Senest har han været ambassadør i Tyskland siden 2015, men 1. september vender han tilbage til Danmark som partner i Rud Pedersen.
"Efter en lang karriere i centraladministrationen ser jeg frem til et nyt kapital i min karriere. Rud Pedersen er en spændende og yderst professionel rådgivningsvirksomhed i rivende udvikling," siger Friis Arne Petersen.