Alex Vanopslagh: Øremærket barsel er et frontalangreb på familien
DEBAT: Seneste skud på EU-stammen er et nyt indgreb i såvel medlemslandene som den enkeltes frihed. Der er ingen grund til at juble, skriver Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh.
Af Alex Vanopslagh (LA)
Politisk leder og beskæftigelsesordfører
Ronald Reagan sagde engang, at de mest rædselsvækkende ord i verden var: "Jeg kommer fra staten, og jeg er her for at hjælpe dig."
Nu er staten her for at hjælpe familierne med at hitte ud af barslen. To måneder af barslen skal øremærkes til faren ifølge et EU-direktiv – det vil sige, at de to måneder bortfalder, hvis faren ikke bruger dem – og det diskuteres nu frejdigt, om Danmark ikke igen, igen skal overimplementere EU-lovgivning, som vi plejer at gøre, når vores landmænd skal generes.
EU-systemet er i gang med at kværne, og den slags er svært at stoppe, så lad os lægge de praktiske diskussioner til side og forholde os til det principielle: At familielivet ikke er til for staten.
Hvad forældre vælger, når de går på barsel, bør være deres suveræne beslutning. Hvis den ene forælder vil længere tid på barsel end den anden, måske endda tage det hele, og de indretter sig sådan, er der ingen, der bliver undertrykt.
Undertrykkelsen kommer først, når statsmagten blander sig. Det er det rene galimatias, at man har pisket en stemning op om, at familier er undertrykte, hvis deres barselsmønster ikke passer med det, der er udpeget som det rigtige af magthavere, bureaukrater og emsige ligemagere.
Frihed indskrænkes i ligestillingens navn
Man kan komme rendende med statistik efter statistik og udlede den ene konspirationsteori efter den anden om undertrykkende samfundsstrukturer og patriarkatet.
Man kan hævde, at kvinder bliver undertrykt af deres mænd, og mænd bliver undertrykt af deres chefer. Det er simpelthen mageløst, at den slags bavl har fået lov at slå rod i beslutningstagerne i det land i verden, der nok har allermest ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvor kvinder har allerstørst frihed til at leve deres liv, som de ønsker – den frihed skal nu indskrænkes, endda i ligestillingens navn.
Det er ikke frihed, at staten bestemmer indretning af barselsperioden. Det er et frontalangreb på familien.
Familien er ikke til for staten. Familien er samfundets kerne, ikke et redskab for staten til at skabe mere lighed i abstrakte statistikker, som man har ophævet til selve kernen i et retfærdigt samfund.
Den bagvedliggende argumentation for øremærket barsel handler om, at lønstatistikkerne for mænd og kvinder skal se ens ud. Glem forskelligt karrierevalg eller arbejdstider. Det er utænkeligt, at alle mennesker passer ind i samme skabelon.
Det er utænkeligt, at de traditionelle familiemønstre ikke undertrykker. Det er utænkeligt, at mænd og kvinder i gennemsnit ikke har forskellige ønsker – og at familielivet arter sig derefter.
Staten skal begrænses og beskæres
Mænd og kvinder skal være ens, for det har nogen med en lang universitetsuddannelse konkluderet, og så må statsmagten rykke ind og bestemme over familielivet.
Grænse efter grænse efter grænse bliver overskredet af statsmagten i jagten på at forme det perfekte menneske, der lever præcis, som staten befaler. Nu er turen så kommet til barslen.
Men lad mig slutte med et varsel til dem, der glæder sig over, at statsmagten nu blander sig i familielivet for at fremme deres personlige kæphest: Glæd jer nu ikke for tidligt.
Statsmagten er et instrument, som alle kan spille på. Hvis I vil have jeres vilje på bekostning af andres frihed, kommer der en dag, hvor jeres modstandere kan få deres vilje på bekostning af jeres frihed.
Det er derfor, at staten skal begrænses og beskæres – så mennesker kan få mere frihed til at være noget for hinanden i frivillige, forpligtende og nære fællesskaber.
Derfor bør vi øremærke en plads i skraldespanden til øremærket barsel.
Grønlands selvstyre: Skab et ligeværdigt arktisk partnerskab med Danmark
Ekspert: Coronatruslen skal inddæmmes med stærkere statslige magtmidler
