Administrerende direktør på Radio4 stopper

Anne-Marie Dohm forlader posten som administrerende direktør på Radio4. “Jeg har takket ja til et nyt og spændende job," skriver hun.

Efter knap fem år som administrerende direktør forlader Anne-Marie Dohm Radio4. 

Det skriver hun på LinkedIn.

"Jeg har takket ja til et nyt og spændende job. Og derfor forlader jeg Radio4 ved udgangen af september,” skriver Anne-Marie Dohm og fortæller, at hun vil løfte sløret for sit nye job i den kommende uge.

Siden kanalen gik i luften i 2019, har den haft udfordringer med både lyttertal og kendskabsgrad.

Selv fortæller den afgående direktør, at nye tiltag er på vej.

"Igennem det seneste halve år har vi arbejdet på en ny retning og position for Radio4 for næste fase. Den og selve indholdet er stærke bud på det, som i dag mangler i den offentlige samtale," skriver Anne-Marie Dohm.

Forrige artikel 22 konservative medlemmer ønsker Pernille Weiss som spidskandidat 22 konservative medlemmer ønsker Pernille Weiss som spidskandidat Næste artikel Tidligere folketingsmedlem bliver EP-kandidat for Venstre Tidligere folketingsmedlem bliver EP-kandidat for Venstre