Aalborg Universitet opstarter Valgdagbogsprojekt

VALG: Danskerne har fået en hjemmeside, hvor de kan skrive om deres holdninger til politik og politikere.

Af Rebecca Bech,
Folkeskolepraktikant

Et dagbogsprojekt over danskernes holdninger, meninger og oplevelser om folketingsvalget 2011.

Det er, hvad Ditte Shamshiri-Petersen, adjunkt, i samarbejde med Aalborg Universitet med Valgdagbogsprojektet.dk har gjort til en realitet.

Meningen med projektet er at få nogle oplysninger om politik frem, som ellers ikke ville komme frem, og det henvender sig til vælgere, der interesserer sig for politik.

"Formålet var først og fremmest at få fat i de rationaler, vælgerne selv gør sig omkring politik," siger Ditte Shamshiri-Petersen til Altinget.dk.

Valgdagbogsprojektet.dk er en helt anonym side. Der er intet, der bliver offentliggjort, og det er kun den enkelte person, der kan læse det.

Deltagerne kan skrive om, hvordan de ser på politikerne, hvordan valgkampen forløber, ting de sætter spørgsmål til, og hvilke nyheder de har fulgt med i.

"De kan skrive om, hvilke valggrupper de synes at det går frem for og omvendt, og hvor de vil sætte deres kryds på valgdagen," siger Ditte Shamshiri-Petersen til Altinget.dk.

Valgdagbogsprojektet.dk starter den dag folketingsvalget udskrives og varer til og med valgdagen. Deltagerne kan skrive, så ofte de vil, på Valgdagbogensprojekt.dk om deres holdninger til, hvordan politikerne ytrer sig.

Forrige artikel Lejerne frygter også højere boligskatter Lejerne frygter også højere boligskatter Næste artikel Nye departementschefer i Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet