Her er Folketingets nye Udenrigspolitiske Nævn

Den nye samling i Folketinget har nedsat Det Udenrigspolitiske Nævn. Blandt de nye medlemmer er Inger Støjberg og færingen Anna Falkenberg.

Efter Folketinget onsdag trådte sammen for anden gang efter valget, skal Det Udenrigspolitiske Nævn klokken 16 mødes og drøfte situationen i Polen, hvor et missil tirsdag slog ned tæt på grænsen til Ukraine.

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) deltager i mødet.

Blandt de nye medlemmer af nævnet er Inger Støjberg (DD), Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin) og Trine Pertou Mach (EL).

Få overblik over Det Udenrigspolitiske Nævn her:

  • Michael Aastrup Jensen (V), formand
  • Henrik Dahl (LA), næstformand
  • Martin Lidegaard (R)
  • Annette Lind (S)
  • Bjørn Brandenborg (S)
  • Kasper Sand Kjær (S)
  • Mogens Jensen (S)
  • Rasmus Horn Langhoff (S)
  • Pia Olsen Dyhr (SF)
  • Karsten Hønge (SF)
  • Trine Pertou Mach (EL)
  • Jakob Ellemann-Jensen (V)
  • Inger Støjberg (DD)
  • Peter Skaarup (DD)
  • Søren Pape Poulsen (K)
  • Lars Løkke Rasmussen (M)
  • Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin)

Det Udenrigspolitiske Nævn beskæftiger sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik og rådgiver regeringen i spørgsmål herom.

Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer større udenrigspolitiske beslutninger.

{{toplink}}

Opdateret 21. december 2022 i forbindelse med at Michael Aastrup Jensen blev udpeget som formand.
Opdateret 19. januar 2023 i forbindelse med at Henrik Dahl blev valgt som næstformand.

Forrige artikel Overblik: Her er Folketingets nye Europaudvalg Overblik: Her er Folketingets nye Europaudvalg Næste artikel Her er Folketingets nye finansudvalg Her er Folketingets nye finansudvalg