S ændrede holdning til indvandrerstop i ghettoer
GHETTOISERING: Både S og SF har stemt imod regeringens nye lovforslag, der forbyder kommunerne at anvise boliger til ikke EU-borgere i ghetto-områder. Men i august var S med på idéen.
Tilbage i august var Socialdemokratiet ifølge partiets integrationsordfører parat til at indfører et regulært indvandrerstop i ghetto-områder, så folk uden dansk statsborgerskab slet ikke kunne få lov at flytte ind i de mest udsatte boligområder.
"Ja, det er vigtigt at se på alle instrumenter, for det er afgørende, at den skæve beboersammensætning bliver brudt. Hvis vi ikke får ændret beboersammensætningen, får vi heller ikke styr på ghettoerne," sagde integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) til Altinget.dk den 31. august 2010
Men da regeringens ellers knap så vidtgående lovforslag blev vedtaget kort før jul stemte Socialdemokraterne imod ligesom SF, der hele tiden har været imod forslaget og kaldt det for diskrimination.
Kritik fra Venstre
Det vækker ærgrelse hos Venstre, der kritiserer S for at tænke mere på valg end at løse problemerne i de udsatte boligområder.
"Den mest afgørende politiske faktor lige nu er, at vi nærmer os et folketingsvalg. Det hele handler om politisk positionering. Derfor har S og SF besluttet sig for at være enige om alting. Det er ærgerligt. S siger, at de gerne vil være med til at løse problemerne i ghettoerne, men når det kommer til stykket, og der skal stemmes i folketingssalen, så finder man en dårlig undskyldning for at stemme imod," siger integrationsordfører Karsten Lauritzen (V).
I begyndelsen af oktober fremlagde S og SF også et fælles ghetto-udspil, hvori der stod, at partierne var parat til at se på en form for begrænsning af familiesammenføringerne til de mest udsatte boligområder.
Alligevel stemte S og SF lige før jul imod regeringens forslag, der forbyder kommunerne at anvise ledige boliger til ikke EU-borgere. Et forslag som ikke forhindrer disse borgere i at flytte til ghetto-områder. De skal blot selv aktivt skrive sig på boligselskabernes ventelister og have et arbejde. Men de kan ikke få en bolig i en ghetto gennem kommunerne, der råder over 25 procent af de almene boliger til boligsocial anvisning.
Hvorfor har I ændret holdning?
"Jeg kan ikke huske, hvad argumentationen var fra gruppens side. Det må du tale med vores boligordfører om," siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S).
SF har hele tiden været imod det forslag. Har SF presset jer til at skifte holdning?
"Vi bestræber os selvfølgelig på at lave en fælles politik med SF. Men det er altså ikke sådan, at SF dikterer, hvad vi skal stemme," siger Henrik Dam Kristensen.
Afviser holdningsskift
Socialdemokraternes boligordfører Thomas Jensen mener ikke, at partiet har ændret holdning.
"Jeg synes ikke, at vi har ændret holdning. For os har det været afgørende, at regeringen ikke har kunnet påvise en effekt af de erfaringer, som kommunerne har haft med denne praksis. Muligheden har været der hele tiden og alligevel er der blevet flere ghettoer. Det er ikke et nyt instrument, og vi har ingen grund til at tvinge kommunerne til at gøre noget, som de godt selv kan vurdere. Vi har været parat til at begrænse familiesammenføringerne til ghetto-områder, men denne lov omfatter alle borgere fra ikke-EU lande og ikke kun familiesammenførte. Der kan være ressourcestærke beboere, som bliver afvist på den baggrund," siger Thomas Jensen.
Kan man forvente, at en ny S-SF-regering vil ændre eller afskaffe denne lov?
"Når vi kommer til må vi se på, om det her har virket eller ikke. Derefter må vi tage en snak med kommunerne og så må tage stilling på den baggrund," siger Thomas Jensen.
Hos SF er man lodret imod loven.
"Det bidrager ikke med et nyt redskab til at få ressourcestærke beboere ind. Man indskrænker det kommunale selvstyre med et forbud og tvinger kommunerne til at bruge et værktøj, som risikerer at udelukke ressourcestærke beboere fra tredjelande," siger boligordfører Peter Westermann (SF).
Regeringen sløjfer fradragsstramning for arbejdsgivere
