Meta Fuglsang tilbage på tinge

SF: Meta Fuglsang, der var medlem af Folketinget under Astrid Krags barsel, kan efter Flemming Bonnes død se frem til at vende tilbage.

Advokat Meta Fuglsang, der tidligere har været midlertidigt medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti, kan efter Flemming Bonne Hansens død se frem til endnu en tørn på Christiansborg.

Hun var medlem af Folketinget mellem februar 2009 og januar 2010, hvor hun var stedfortræder under Astrid Krags barselsorlov.

Meta Fuglsang blev cand.jur. i 2002 og er siden 2004 advokat med møderet for landsretten, ansat ved Ret&Råd i Glostrup.

Hun var fra 2001 til 2005 medlem af kommunalbestyrelsen og socialudvalgsformand i Vordingborg.

I 2005 var hun kandidat til formandsposten i SF.

Forrige artikel Søvndals mindeord ved Flemming Bonnes død Næste artikel EP-året indledt med fuldt fremmøde EP-året indledt med fuldt fremmøde