Store dele af Grøn Vækst bliver udskudt
GRØN VÆKST: Grønne lovforslag om randzoner, ådale og ændring af pesticid-afgifterne er nu blevet forsinket og bliver først fremsat til efteråret. Politikere fra begge fløje raser.
Mens det er lykkes regeringen at få lempet jordskatterne og få liberaliseret landbrugsloven, så kniber det mere med de grønne initiativer. Flere lovforslag, der skulle have været fremsat i dette forår, er nu udskudt til efteråret. Det bekræfter Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen over for Altinget.
Forsinkelsen rammer Fødevareministeriets lovforslag om at etablere 50.000 hektar ny natur i form af sprøjtefrie randzonerne.
Det rammer omlægningen af pesticid-afgiften, som ifølge Miljøstyrelsen først bliver fremsat til efteråret.
Og endelig rammer det en stor, samlet lovpakke fra Miljøministeriet, der blandt andet handler om etablering af ådale, naturforbedringer af vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer og om kommunernes muligheder for at placere store landbrug og biogas-anlæg.
Tidligere har Altinget fortalt, at den grønne biogas-satsning også er blevet kraftigt forsinket (her).
Politisk utilfredshed
Forsinkelserne bliver mødt med undren og stærk utilfredshed fra flere sider.
"Det er helt uacceptabelt, at man udsætter det. Nu har de haft næsten et år til at forberede forslagene, så det er sløseri," siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann.
Dansk Folkeparti er med i Grøn Vækst-aftalen og Dorhmann er langtfra tilfreds med, at han ikke er blevet orienteret om udsættelserne.
"Vi havde en klar forventning om, at aftalen skulle virke allerede i denne dyrkningssæson. Regeringen gør åbenbart kun de ting, der interesserer den," siger han.
Også Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, undrer sig.
"Jeg kan ikke tro, at det er udsat, når jeg ikke er blevet orienteret," siger han.
En skandale
Fra oppositionens side er kritikken ikke mildere.
Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, kalder forsinkelsen en skandale.
"Man har lavet en aftale, hvor landbruget skal kompenseres på den side og yde noget på den anden side. Nu er landbruget blevet kompenseret for mange år frem i tiden. De har fået lettet jordskatterne, og landbrugsloven er blevet liberaliseret, og nu udskyder man så kravene. Man mærker tydeligt, at landbrugets top har fået plads i regeringen," siger hun og fortsætter:
"Det er mærkeligt, at man kan løse de tekniske detaljer om jordskatterne og landbrugsloven, men at man ikke kan finde ud af den smule, som skulle beskytte naturen."
De Radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, mener, at forløbet ligner en karikatur.
"Det er total kapitulation over for industri-landbruget, og det er ikke kønt at se på. Man slipper alle tøjler i landbrugsloven, og samtidig følger man ikke op med for eksempel randzonerne, som skulle have været leveret for længst," siger han med henvisning til, at der allerede i den sidste vandmiljøplan blev aftalt at etablere randzoner. Det skete ikke.
Teknik - ikke politik
Miljøminister Karen Ellemann (V) afviser, at regeringen smøler med de grønne tiltag.
"Det er teknikaliteter, der gør, at vi må udskyde det. Der er ikke politik i det, selv om man godt kunne blive fristet til at lede efter det. Alle de grønne elementer vil blive indført. Det står ikke til diskussion, og det er vi alle sammen enige om. Det grønne og væksten er to sider af samme sag."
Hun forklarer, at forsinkelsen skyldes, at lovforslagene er teknisk vanskelige og kræver koordinering på tværs af ministerierne.
"Derfor har vi behov for ekstra tid - så vi også kan få en ordentlig høringsfase."
I forhold til forsalget om de pesticidfrie zoner omkring vandboringerne påpeger ministeren, at forslaget under alle omstændigheder først ville kunne træde i kraft i næste sprøjtesæson.
"Det når vi stadigvæk, så forsinkelsen får ikke nogen praktisk konsekvens," siger hun.
KL: Man godkender jo heller ikke folkeskoler
