Fedtskatten udskydes igen
FEDTSKAT: Regeringen er blevet nødt til at udskyde lovforslaget om afgift på mættet fedt for anden gang. Der er stadig problemer med at få EU-Kommissionen til at godkende planerne.
Regeringen fremsætter alligevel ikke sit lovforslag om den nye afgift på mættet fedt i begyndelsen af februar.
Skatteminister Kristian Jensen (V) er stødt på så alvorlige problemer med at få det endelige forslag skruet sammen, at det nu allertidligst ventes fremsat i slutningen af denne måned - og sandsynligvis først til marts. Dermed er den nye skat nu blevet udsat for anden gang. selv om det egentlig var planen, at den skulle være både vedtaget og trådt i kraft ved årsskiftet.
"Vi kan i hvert fald ikke nå det til første halvdel af februar. Vi har afgiftsmodellen klar, men vi har dårlige erfaringer med at fremsætte forslag, som ikke er clearet af EU-Kommissionen. Og vi er stadig i gang med drøftelserne med Kommissionen," siger Lene Skov Henningsen, der er kontorchef i Skatteministeriet, i dag til Altinget | Skat.
Altinget | Skat erfarer endvidere, at forhandlingerne med Kommissionen særligt handler om de potentielt konkurrenceforvridende elementer i regeringens forslag. Ifølge regeringens plan er der nemlig visse produktgrupper, der skal undtages fra skatten - således bl.a. mælk og animalsk fedt - og alt efter hvordan de undtagelser udformes, kan de af Kommissionen blive opfattet som en form for statsstøtte til særlige brancher eller virksomheder. Det vil imidlertid være i strid med EU's regler for det indre marked.
Satsen lidt op
Socialdemokraterne og SF har i deres fælles skatteoplæg også foreslået en afgift på mættet fedt. Eneste forskel i forhold til regeringens forslag er det, at afgiften her er på 50 kr. i stedet for regeringens 25 kr. pr. kg. Alligevel kritiserer skatteordfører Nick Hækkerup (S) forsinkelsen af regeringens forslag, fordi det også forsinker de indtægter, der skal finansiere en del af skattereofrmen:
"Det er bekymrende, at de finansieringselementer, der ligger i skattereformen, bliver udsat. Det vidner om mangel på økonomisk ansvarlighed - og det skyldes grundlæggende, at vi har en regering, som aldrig har prøvet at skulle træffe ubehagelige beslutninger. Fedtskatten er jo ikke dumpet ned i sidste uge fra himlen - det er præcis et år, siden Skattekommissionen offentliggjorde sin rapport, så de har haft et helt år til at arbejde med det," siger han og bakkes op af SF's Jesper Petersen, der kalder udsættelsen "pinlig".
Regeringen forventer, at fedtskatten vil give en varig virkning på ca. 1 mia. kr. - og ifølge Skatteministeriet kan det da også blive nødvendigt at kompensere for udsættelsen ved at skrue op for satsen:
"Selv med en forsinkelse skal pengene jo ind på en eller anden måde. Regnestykket skal gå op. Men vi har den mulighed at justere en smule på satsen, så den varige virkning bliver af den størrelse, den skal være," siger Lene Skov Henningsen fra Skatteministeriet.
Utilfredshed i branchen
De indholdsmæssige indvendinger fra EU-Kommissionen ligger i umiddelbar forlængelse af holdningerne hos flere af forskellige aktører, der vil blive berørt af den nye afgift. De leverede heftig kritik af udformningen af det forslag fra regeringen, der blev sendt i høring i august sidste år.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke er begejstrede for afgiften. Den pålægger mejerisektoren en overordentlig stor økonomisk byrde, og vi er desuden ikke overraskede over, at den bliver udsat, fordi der er en række uafklarede EU-retlige problemer med afgiften," siger direktør i Landbrug & Fødevarer Lone Saaby.
Såvel Landbrug & Fødevarer som DI håber på betydelige ændringer af det oprindelige forslag, når det på et tidspunkt bliver fremlagt. Konsulent i DI Fødevarer Peter Bernt Jensen påpeger, at det også udgør et problem, at virksomheder, der importerer og siden eksporterer nogle af de berørte varer kan blive pålagt en større likviditetsbelastning. Der skal nemlig ifølge det første forslag opkræves afgift ved import, som imidlertid bliver tilbagebetalt, hvis virksomheden eksporterer varen videre:
"Virksomhederne påføres betydelige rentetab i mellemfinansieringsperioden, og det er efter vores vurdering en uacceptabel forringelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Der senes store beløb rundt i en afgiftskarussel til ingen verdens nytte. Det er afgørende at finde en løsning for opkrævningen af afgiften, der løser denne problematik," siger Peter Bernt Jensen.
Problem kan løses ved 3-4 års udsættelse
I de mindre virksomheders brancheorganisation Dansk Erhverv frygter man, at visse udenlandske virksomheder simpelthen vil gå uden om at eksportere til Danmark, fordi det kan blive for besværligt med afgiften:
"Hvis man importerer en sammensat vare, skal man jo finde ud af, hvilke fedtkilder fedtet i den stammer fra, og om det er mættet eller ej. Der er mange leverandører, der ikke vil oplyse deres recepter, og problemet bliver endnu sværere, når man ikke handler direkte med den udenlandske producent. Så kan det komme til at tage enormt lang tid, og vi risikerer, at der er nogle leverandører, der vil gå uden om Danmark," siger Lotte Engbæk Larsen, der er fødevarechef i Dansk Erhverv.
En del af det problem kunne imidlertid løses, hvis fedtskatten blev udsat, mener både Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Om 3-4 år vil EU nemlig sandsynligvis have vedtaget fælles regler om en obligatorisk næringsdeklaration på fødevarer, som skal vise indholdet af mættet fedt. Det vil gøre det nemt at administrere afgiften - men først til den tid, siger Lotte Engbæk Larsen:
"Til den tid vil alle fødevarer i Europa have den relevante information påklistret - og så er det kendt information, man afgiftsbelægger."
Biogas-satsning ramt af store forsinkelser
