Årets politiske bøger

Det snart svundne år har budt på en lang række nye debatbøger, biografier, afhandlinger og sågar billedbøger om dansk politik nu og før. En del af den store mængde har journalisterne ved Altinget | Christiansborg i årets løb anmeldt.

Så står du nu og mangler de sidste gaver inden juleaften, bringer vi her en oversigt over disse bøger.

God læselyst og rigtig glædelig jul.

<img align="left" src="@nyimg=7800@" />Per Stig Møller & Michael Bremerskov Jensen:
Samtale fremmer forståelsen
Selve sigtet med bogen er såmænd sympatisk nok, og det kunne være en god idé, hvis flere partier havde en mand som Per Stig Møller, der var villig til at diskutere sit partis grundholdninger i forhold til de udfordringer, som Danmark i dag står overfor. Desværre mangler mailudveksling noget mere uenighed mellem parterne for at blive rigtig interessant. I sidste ende udgør bogen dog heller ikke meget mere end en samling debatindlæg. Det er måske nok en nem måde at skrive bøger på, men altså ikke den mest ophidsende.

Jens A. Andersen,
Vurdering: 3/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7801@" />Thomas Larsen: I orkanens øje
Det kan være fristende for en politiker at vælge en model, hvor man er sikker på et harmløst modspil, men reelt bliver de fleste politikere bedre af at blive udfordret. Det er de færreste, der tør, men man vil f.eks. ikke se en mand som Bertel Haarder (V) frivilligt vælge en model uden et solidt modspil. "I orkanens øje" er sikker på at blive solgt til partisoldaterne på Venstres landsmøde, for der er absolut intet i den, der kan genere chefen. Men ambitionsniveauet er og bliver for lavt - og der vil med garanti være temmelig mange, der ikke orker at læse den til ende.

Erik Holstein,
Vurdering: 3/6 tårne
 

<img align="left" src="@nyimg=7802@" />Uffe Ellemann-Jensen:
Nu gik det lige så godt - men så gik verden af lave
"Verden af lave" er både en velfortalt og tankevækkende bog. Man fornemmer tydeligt Uffe Ellemann-Jensens tunge udenrigspolitiske erfaring og indsigt bag bogstaverne, og den giver på en pædagogisk måde et letforståeligt overblik over vanskelige politiske og økonomiske problemstillinger. Samtidig er bogen ikke for lang, og det er faktisk en bemærkelsesværdig bedrift at skrive en så overkommelig bog, der kommer rundt om så meget.

Niels Th. Dahl,
Vurdering: 4/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7803@" />Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen: Projekt Løkke
Det er naturligvis afsnittene om overbetalingen af privathospitalerne, chikanerne mod Rigsrevisionens undersøgelse af den sag og påstanden om de slettede mails, der er de politisk vigtigste. Den mangelfulde dokumentation til trods har Projekt Løkke fået rodet op i en betændt sag, som regeringen hidtil er sluppet meget nådigt fra. Det er en meget sammensat bog med svingende kvalitet. Men den er underholdende, den er vedkommende - og i modsætning til en del andre politiske biografier kan man i hvert ikke beskylde forfatterne bag Projekt Løkke for bestillingsarbejde.

Erik Holstein,
Vurdering: 4/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7804@" />Mads Jensen og Mads Bregenov-Pedersen: Langballe - en biografi
Ifølge forfatterne en biografi, der er "et forsøg på at finde nodearket til den sang, han har sunget, nogle vil sige skrålet, i mere end 40 år". Det forsøg er der kommet en både fængslende, velskrevet og ikke mindst meget underholdende bog ud af. Den er ikke en politisk biografi i klassisk forstand, men snarere et personligt portræt af mennesket bag figuren, der af nogle betragtes som et beundringsværdigt åndeligt fyrtårn, men af andres hades som pesten og kaldes "den sorte præst". Og målt ud fra det udgangspunkt er resultatet vellykket.

Niels Th. Dahl,
Vurdering: 4/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=6806@" />Thomas Thurah: Anker Jørgensen - min verden fortalt i billeder
Bogen løfter sig desværre aldrig fra de spredte anelser og anekdoter, hverken i beretningerne fra det personlige eller det politiske liv. Og med mindre man kender detaljerne i både Anker Jørgensens egen og dansk politisk efterkrigshistorie usædvanligt godt, er man efter endt læsning af bogen forvirret på et højere plan.

Niels Th. Dahl,
Vurdering: 1/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7805@" />Karen Jespersen og Ralf Pittelkow: Islams magt
Bogen er frem for alt et opgør med den multikulturelle model, der gennem 30 år blev dyrket af de europæiske eliter. Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er forkætrede, sine steder hadede, personer, men "Islams magt" lever ikke op til fordommene om højrenationale islamhadere. Jespersen og Pittelkow tager således et helt andet udgangspunkt, end det man finder hos en Søren Krarup (DF). Bogen bygger hverken på klassisk nationalisme eller et forsvar for "kristne værdier", men er slet og ret et forsvar for den sekulære stat med uindskrænket ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene.

Erik Holstein,
Vurdering: 5/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7807@" />Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese: 
Kunsten at holde balancen
Bogen er gennemsyret af den svaghed, man har set ved en hel række akademiske produkter gennem de seneste år: Man opstiller nogle modeller, man prøver forskellige situationer af i forhold til disse modeller - og såfremt modellerne er fulgt til punkt og prikke, mener man at have en ubestridelig konklusion. Men man giver sig ikke til at overveje, om konklusionen giver nogen mening i forhold til praksis. Man fortaber sig med andre ord i teoriernes verden uden at foretage en selvstændig refleksion over teoriens brugbarhed eller mangel på samme.

Erik Holstein,
Vurdering: 2/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7808@" />Kasper Støvring: Sammenhængskraft
Det er modsætningen mellem det konkrete og det abstrakte, traditionen og principperne, historien og idealismen, som går igen i hele Søren Krarups forfatterskab, som vi nu præsenteres for i en Søren Krarup 2.0. Det kan kaldes 2.0, fordi Støvring henviser til moderne forskning for at underbygge sine præmisser. Det har Søren Krarup aldrig gjort. Han henviste i stedet til kristendommen som fundament for samfundet. Men det ændrer ikke ved, at argumentationen er set før, og Støvrings bog er også fyldt med litterære henvisninger til meningsfæller fra de sidste par århundreder.

Peter Baggesgaard Hansen,
Vurdering: 3/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7809@" />Michael Jeppesen: I gudernes hænder
Bogen er ikke struktureret efter andet end kronologien, og man kæmper en håbløs kamp for at holde styr på de utallige personer, steder, begivenheder, cykelture, drinks, frokoster, middage, receptioner og pressemøder, der fylder hver eneste side i bogen ud. Meget af det kunne have været tilgivet, hvis bogen til gengæld så var gennemført sjov. Men selv for en stor fan af Michael Jeppesens særlige humoristiske form bliver de sjove analogier og sammenligninger i længden for fortærskede, og der er for langt mellem snapsene til at det kan redde den langtrukne fortælling.

Niels Th. Dahl,
Vurdering: 2/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7810@" />Lars Olsen: Eliternes triumf
Titlen "Eliternes triumf"er lidt af en provokation, for i den danske elite opfatter man situationen stik modsat: Her mener mange, at "populistiske kræfter" tog magten ved valget i 2001 og siden hen har "inficeret" partier som S og SF. Men Lars Olsen argumenterer solidt for, at den opfattelse ikke alene er forenklet, men decideret forkert. [...] Det er den vigtigste debatbog i flere år, og den burde være pligtlæsning på Christiansborg. I hvert fald for de politikerne, der mener, at begrebet "folkestyre" skal tages bogstaveligt.

Erik Holstein,
Vurdering: 5/6 tårne

<img align="left" src="@nyimg=7811@" />Morten Pihl: Højt at flyve
Bogen er ikke nogen egentlig biografi, men koncentrerer sig om selve Brixtofte-sagen. Derfor skal det heller ikke lægges Morten Pihl til last, at den ikke indeholder nogen grundigere bud på, hvilket menneske Peter Brixtofte egentlig er, eller hvad der var årsagen til hans bemærkelsesværdige opstigen og fald. Men bogen ansporer så sandelig til et nærmere studie af denne mystiske politiker, der var både visionær og opfindsom, helt ubegribeligt energisk, selv i sine mest alkoholiserede perioder, men som samtidig rummede stærke selvdestruktive kræfter, og som den dag i dag har en forbløffende mangel på selvindsigt og selvkritik.

Niels Th. Dahl,
Vurdering: 5/6 tårne

red@altinget.dk