Regeringen og DF strides om ulandsbistand
STRID: Regeringen vil forhøje den aftalte procentsats, som er 0,82 pct. af BNI til 0,83 pct. i den nye finanslov. DF afviser blankt.
Men det vil DF ikke være med til.
"Vi har modstræbende sagt ja til, at bistanden skal være 0,82 procent i stedet for de 0,7 procent, som FN har anbefalet. Derfor er det uacceptabelt, at når vores indkomst går ned, skal vi kompensere for det," siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen og fortsætter:
"Det er et væsentligt punkt for os, og vi vil ikke både blæse og have mel i munden. Enten må regeringen finde ud af at have faste tal, eller også skal man holde fast i procentdelen. Regeringen må vælge."