Villy Søvndals grundlovstale

Bemærk: Det talte ord gælder. 

På søndag skal vi til stemmeurnerne. Meget tyder på at valgdeltagelsen bliver lav. Det er ærgerligt, hvis det går sådan, for der er tale om et vigtigt politisk valg om hvilken vej Europa skal.

Flere og flere af de problemer vi står overfor er grænseoverskridende og kræver derfor internationale løsninger.

Global opvarmning, forurening, handel med kvinder til sex-industrien er alle eksempler på spørgsmål, hvor vi sagtens kan føre en fornuftig politik i Danmark - og det skal vi selvfølgelig gøre - men hvor løsningen kun nås i et forpligtende internationalt samarbejde.

For mig giver det ikke længere mening at snakke om, hvorvidt man bryder sig om eller ikke bryder sig om EU. Nu handler det om - i EU-parlamentet såvel som i Folketinget - at arbejde benhårdt for politiske resultater og forbedre hverdagen for borgerne.

For mig er EU-parlamentet en politisk kampplads, hvor der hver eneste dag foregår en kamp mellem højre og venstre.

Højrefløjen - ofte understøttet af de store koncerner og deres godt betalte lobbyister - elsker det frie marked over alt på Jord. For højrefløjen kommer markedskræfternes frie spil altid i første række.

Lønmodtagernes rettigheder, klimaet, miljøet kommer i anden række. Det er den politik Bendt Bendtsen og Jens Rohde står for.

Venstrefløjen knokler derimod for at sikre lønmodtagerne mod social dumping. Vi knokler at skabe nye arbejdspladser. Vi knokler for at sikre klimaet og miljøet.

Den kamp mellem højre og venstre foregår i dag i Europaparlamentet - på samme måde som den foregår i Folketinget.

Lad mig give Jer et konkret eksempel på hvad den kamp handler om:

For nylig udtalte svineproducenternes formand at de danske slagteriarbejdere skulle gå ned i løn. De skulle faktisk arbejde for det halve af, hvad de tjener i dag. Ellers mente svineproducenterne - som altså ejer de store slagterier - at man skulle fyre de danske arbejdere og hente billige kolonnearbejdere i Polen og Rumænien.

De vil nemlig tage fat og får en løn, der er til at betale, mente landbrugs-bossen.

Hvad sagde Venstre i den situation? Hvad sagde statsministeren?

Venstre ville ikke tage afstand fra vennerne i landbrugets top. Man vævede og talte udenom.

Man havde ingen holdning til, at arbejdsgiverne vil skrotte overenskomsterne i en hel branche.

Det var ikke kønt at høre på.

I SF er vi meget klare:

Vi vil ikke finde os i, at danske løn- og arbejdsvilkår systematisk bliver udhulet.

Vi vil ikke finde os i, at danske slagteriarbejdere fyres til fordel for østeuropæere uden overenskomst.

Vi bidrager gerne til at sikre erhvervslivet fornuftige arbejdsbetingelser. Men vi skal aldrig som samfund acceptere at sidde tilbage med gyllen, forureningen og dagpengeudgifterne, mens svineproducenterne tjener penge på underbetalte østarbejdere.

Sagen med de danske slagterier er desværre langt fra enestående. Over hele Europa er arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår under pres - mange steder med krav om direkte lønnedgang.

Det bekymrer ikke højrefløjen. Højrefløjen vil bare have mere marked. For dem er enhver sin egen lykkes smed.

På venstrefløjen - i SF - er vi parate til at knokle for at undgå masse-arbejdsløshed, social dumping og underbetaling.

Vi har ikke noget mod markedsøkonomi, men markedet skal reguleres, så vi tager hensyn til mennesker og miljø.

Det kalder jeg politisk forskel mellem højre og venstre. Det handler valget på søndag om.

Og SF er det venstreorienterede svar i den her valgkamp. Vi er det eneste venstrefløjsparti, der stiller op.

Jeg tror, at tiden er ved at løbe fra de tværpolitiske lister. Politikere, der insisterer på at vi skal finde nationale løsninger på grænseoverskridende problemer, får det ikke nemt i fremtiden.

Når multinationale firmaer spekulerer i at flytte overskuddet derhen, hvor beskatningen er lavest - så er det ikke et problem vi kan løse alene i Danmark. Der må en fælles mindstesats for erhvervsbeskatning til.

Heller ikke klimaudfordringen og forureningen kan vi få bugt med alene her i Danmark. Der må en fælles indsats til. Og her kommer vi ikke uden om EU.

Det samme kunne siges om kvindehandel. Om international kriminalitet. Også her skal vi finde løsningerne sammen.

Problemet for de tværpolitiske bevægelser bliver tydeligt, når man ser på dagligdagen i Europa-Parlamentet. Her er betingelsen for indflydelse, at man er en del af en politisk gruppe. Og jeg skal love for, at det giver f.eks. JuniBevægelsen problemer.

SF er en del af dem grønne gruppe, hvor vi sammen med ligesindede arbejder for at skabe grøn vækst, ny beskæftigelse og renere miljø. Vi er glade for vores gruppefæller. Vi er ikke flove over dem.

Gad vide om f.eks. JuniBevægelsen kan sige det samme om deres gruppefæller?

JuniBevægelsens gruppe tæller højrenationalistiske briter, der vil sende kvinderne hjem til kødgryderne.

Der er den polske Familie Liga, som afskyr homoseksuelle.

Der er fanatiske abortmodstandere fra Holland.

Ærligt talt: Jeg synes ikke, at det er et sted for progressive mennesker.

Danskere med hjertet til venstre - som går ind for social retfærdighed, klima, åbenhed og demokrati - bør stemme på SF på søndag!

Selvom EU er en vigtig del af løsningen på mange problemer, mener jeg ikke, at EU er godt nok. Der er stadig mange ting, som skal ændres - og det arbejder Margrete Auken og Den Grønne Gruppe på hver eneste dag. Forhåbentlig får hun forstærkning efter på søndag.

Vi vil f.eks. gerne have mere åbenhed og gennemsigtighed omkring lobbyisternes arbejde.

Multinationale koncerner og pengestærke interesseorganisationer har store muligheder for at påvirke beslutninger. Det er en udfordring for demokratiet!

Som borgere har vi krav på at få ren besked om, hvilke lobbyister, der arbejder i EU-systemet og hvem der betaler deres løn.

SF og Den Grønne Gruppe har stillet forslag om et obligatorisk register over lobbyisterne, så der kommer fuld åbenhed om, hvem der arbejder i kulisserne.

80 procent af danskerne er enige med os i det forslag. Desværre valgte Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at stemme imod.

Men vi klør på - og jeg håber at Margrete Auken får forstærkning til hendes arbejde for øget åbenhed og gennemsigtighed i Europa-Parlamentet på søndag.

Danmark står midt i en alvorlig krise, hvor 10.000 danskere mister deres job om måneden.

10.000 mennesker som pludselig får deres trygge hverdag revet op med rode.

Mennesker som har knoklet for vores samfund. Mennesker som gerne VIL yde en indsats - med at bygge huse, bygge vindmøller eller arbejde på slagteri - står nu pludselig med en fyreseddel i hånden. Pænt farvel og tak!

Mange føler sig utrygge og tænker på, hvordan de nu skal få tingene til at hænge sammen. Hvad med økonomien? Hvad med huset? Hvad med børnene?

Den galoperende ledighed stiller skrappe krav til de politikere, der styrer landet.

Det er netop under en økonomisk krise, at spørgsmålet om politisk lederskab bliver afgørende vigtigt.

Regeringen og Lars Løkke Rasmussen har ikke vist ordentligt lederskab. Man har fra dag 1 fuldstændig fejlvurderet krisens omfang.

Lad mig give Jer et par tal:

Regeringen forudsagde man ville nå 70.000 ledige ved udgangen af 2009.

Det nåede man allerede efter årets to første måneder.

Ledigheden er nu tæt på de 100.000.

Regeringen forudsagde sidste år, at der ville være et overskud på 56 milliarder kroner på statens finanser i 2009. Nu ender det med et underskud på over 20 milliarder.

Kort sagt: Regeringen har fejlvurderet krisens omfang fra dag et.

I sin tiltrædelsestale for mindre end to måneder siden pralede Lars Løkke Rasmussen af, at de unge ikke kender begrebet ungdomsarbejdsløshed.

"Min 19-årige søn kender ikke til ungdomsarbejdsløshed. Sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra gamle dage." - sagde statsministeren i april.

I går kunne man så læse, at ungdomsarbejdsløsheden er eksploderet.

Over 30.000 unge under 24 år er på dagpenge eller kontanthjælp.

Og cheferne på landets jobcentre betragter ungdomsarbejdsløsheden som DEN STØRSTE af alle udfordringer.

Større begmand kan en statsminister da ikke opdrive!

Regeringen har valgt den strategi, der hedder "lad-os-vente-og-se". De har valgt passiviteten, mens arbejdsløsheden stiger og stiger.

Og det, regeringen trods alt HAR gjort, har været for lidt og for sent.

Det er simpelthen ikke godt nok. Man kan nu engang ikke slukke en voldsom ildebrand med en lille vandpistol!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at krisen er overstået her til sommer. Jeg ville ønske han havde ret, men det har han ikke.

Det, der er brug for nu, er en realistisk analyse af krisens omfang. Og en ambitiøs plan, som kan skabe vækst og beskæftigelse til danskerne og ruste landet til fremtidens udfordringer.

SF har fremlagt en ambitiøs vækstpakke med vægt på målrettede offentlige investeringer. Det giver jobs - i den private sektor. Og det løser problemer, som vi alligevel skal gøre noget ved på et tidspunkt.

Lad mig give et eksempel:

De danske folkeskoler er rigtig mange steder i en meget trist forfatning med uhumske toiletter, nedslidte klasselokaler og utætte vinduer. Konsekvensen er, at energien fosser ud, bygningerne forfalder og der er et dårligt indeklima, som forringer elevernes evne til at lære nyt.

Vi har høj ledighed blandt bygningsarbejderne. Er det så ikke nu, der skal sættes ind med renovering af skolerne? Det synes jeg.

På den måde vil vi slå tre fluer med et smæk:

-          Vi skaber beskæftigelse til ledige murere og tømrere.

-          Vi får bedre skoler til gavn for lærere og elever

-          Vi sikrer mindre energiforbrug til gavn for klimaet.

Ærlig talt: Hvad venter du på, Lars Løkke?

Jeg mener, at vi har brug for forandring i Danmark. Vi har brug for en ny regering, som kan kan skabe forandring til gavn for det store flertal af borgerne.

Hvis vi skal have gang i beskæftigelsen igen, så kræver det en ny regering, som tager den stigende arbejdsløshed alvorligt.

Hvis vi skal løfte den alvorlige klima udfordring vi står over for, så kræver det en ny regering, der vil satse på vindmølleindustrien og den vedvarende energi.

Hvis vi vil have et velfærdssamfund, hvor vi tager os ordentlig af børnene, af de syge og de gamle, ja, så kræver det en ny regering hvor SF er med.

Det håber jeg vi har, når vi samles til grundlovsdag næste år.