Bendtsen får bøde for overtrædelse af våbenloven
STRAF: Bendt Bendtsen kan se frem til at modtage en bøde for overtrædelse af våbenloven, da han lod sin ministerchauffør transportere sin jagtriffel tværs igennem landet.
"Vi har nu afsluttet efterforskningen mod Bendt Bendtsen og sender nu en sigtelse og et bødeforlæg til Bendt Bendtsen. Da han jo selv har erkendt det, så forventer vi selvfølgelig, at han betaler bøden," siger chefanklager Jan Stick fra Fyns Politi til bt.dk.
Jagttegn i fare
Nu skal der tages stilling til om den tidligere konservative leder og vicestatsminister også skal fratages sit jagttegn for forseelsen.
Københavns politi undersøger en lignende sag, hvor Bendt Bendtsen har opbevaret sin riffel i et ulåst skab på ministerkontoret.