Erhvervsskoler frygter færre elever med nye kvoter
KONSEKVENS: Ny dimensionering af en række erhvervsuddannelser medfører reelt en adgangsbegrænsning, og skolerne frygter nu, at afviste unge helt vil opgive at tage en erhvervsuddannelse.
Trepartsaftalens ambitioner om at skabe op til 10.000 nye praktikpladser kan komme til at spænde ben for regeringens mål om at få langt flere unge ind på en erhvervsuddannelse.
Sådan lyder det fra fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der frygter, at en ny adgangsbegrænsning vil få flere unge til at søge helt uden om erhvervsskolerne.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier påpeger derfor nu over for undervisningsminister Merete Riisager (LA) og Folketingets undervisningsordførere, at der er en ”betydelig risiko” for, at trepartsaftalens dimensionering af en række erhvervsuddannelser kan komme til at virke ”kontraproduktivt” i forhold til målsætningen om, at 30 procent af de unge i 2025 skal gå på en erhvervsuddannelse.
Utilsigtet konsekvens
Et væsentligt element i trepartsaftalen er indførelsen af såkaldte fordelsuddannelser og dimensionerede uddannelser.
Fordelsuddannelserne er en række uddannelser, hvor der vurderes at være brancher, der har et særligt behov for faglært arbejdskraft, og hvor der er en høj grad af vækst. Her skal der være frit optag af elever.
Dimensioneringen indføres derimod for at regulere optaget på en række uddannelser, og den indebærer, at elever kun kan starte på grundforløb 2, hvis eleven har en praktikplads inden. Hertil kommer en række dimensionerede uddannelser med en kvote, der betyder, at et vist antal elever kan få lov til at starte på grundforløb 2 uden at have en praktikplads først.
Frygter fravælgelse
Erhvervsskolerne frygter, at eleverne helt fravælger de dimensionerede uddannelser, hvor de skal have en praktikplads inden grundforløb 2:
”Dels fordi det kan virke uoverskueligt, og dels fordi eleverne ikke har konkrete erfaringer med faget fra grundforløbet og reelt set ikke ved, om uddannelsen er det rette valg. Dette faktum kan også medføre større frafald inde i uddannelserne,” skriver skolerne i brevet.
De henviser til, at ræsonnementet i trepartsaftalen er, at afviste elever så vil vælge en fordelsuddannelse i stedet for.
Dårlige erfaringer
Men det er ikke erhvervsskolernes erfaring, fortæller Peter Amstrup, der er formand for erhvervsskolernes ledere.
”Hvis man får at vide, at man ikke kan blive frisør, så er det jo ikke sikkert, at man så siger ja tak til at blive smed, fordi det mangler de ude på Nordsøen. Det er sjældent sådan, det hænger sammen,” siger Peter Amstrup
Han anerkender, at en erhvervsuddannelse ikke skal være en blindgyde til job, der ikke findes. Han påpeger dog, at der har været dårlige erfaringer med dimensionering – for eksempel da man for nogle år siden lagde kvoter på, hvor mange elektrikere, der skulle uddannes.
”Nu står vi og mangler elektrikere,” siger Peter Amstrup og peger på, at det er meget svært at forudse behovet for arbejdskraft bare få år frem.
Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.
Løkke kickstarter disruptionråd før jul
Så meget kommer udflytning til at koste
