Husker du: Det skete i dansk politik 2015

I tre kapitler ser vi tilbage på det politiske år 2015. Vi er nået til årets sidste fire måneder, som var præget af flygtninge, Carl Holst-sagen, finanslov og flere politiske profiler, der sagde farvel til dansk politik.

Året der gik 2015 del 3: 1. september – 30. december

Flygtningekrisen kommer til Danmark
6. september: 6. september er dagen, hvor et stort antal flygtninge og migranter for rullende kameraer kommer til Danmark. Dagen efter kan danskerne se direkte tv-billeder af flygtninge, der går på motorvejen, og siden da er et stort antal kommet til Danmark. Per 13. december er der kommet knap 20.000 asylansøgere til Danmark i 2015.

Flygtningeannoncerne
7. september: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg indrykker annoncer om de danske udlændingeregler i libanesiske aviser. Annoncerne, som skal gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge asyl i, får kritik fra flere sider, og ombudsmanden går ind i sagen. Han ender med at kritisere dem for at være vildledende.

Ny regering på Færøerne
15. september: Efter et par ugers forhandlinger efter valget 2. september lykkes det socialdemokraten Aksel V. Johannesen at danne en ny regering på Færøerne. Dermed skifter magten, og Johannesen bliver selv ny lagmand. 

Flygtningekvoter
23. september: Vreden og frustrationen er til at tage at føle på hos en række østeuropæiske lande, efter et flertal af EU-ministre vælger at tvinge en fordeling af 120.000 flygtninge igennem mod deres vilje. Det er første gang i EU-samarbejdets historie, at en beslutning af så følsom karakter på flygtningeområdet trækkes ned over hovedet på modvillige lande.

Skat – en regulær krise
25. september: Efter flere alvorlige skandalesager er regeringen klar med en handlingsplan, der meget sigende hedder Skat ud af krisen. "Skat står i en meget alvorlig situation, det er der ingen grund til at lægge skjul på. Og det er også rimeligt nok at kalde det en regulær krise,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) om situationen. 

Ministerexit
29. september: Efter bare 93 dage som forsvarsminister melder Carl Holst sin afsked. Han har i sin korte ministertid været ramt af en række skandalesager, og efter længere tids belastende mails og beskyldninger om at have brugt en ansat i Region Syddanmark til sin valgkamp, da han var regionsrådsformand, vælger Carl Holst at gå af.

Det betyder et comeback til Peter Christensen, der dagen efter udnævnes som ny forsvarsminister. Han havde ellers to måneder tidligere meddelt, at han var færdig med dansk politik, efter han ikke blev valgt ved folketingsvalgte i juni.

Den store udflytning
1. oktober: Efter længere tids spekulationer præsenterer regeringens sin plan for, hvilke statslige arbejdspladser der skal flyttes ud af København. Udlændingestyrelsen ryger til Næstved, Børnerådet til Billund og i alt flyttes 3.900 statslige job ud i landet.

DF-exit i Bruxelles
13. oktober: Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Rikke Karlsson forlader partiet i protest mod rod og gruppeformand Morten Messerschmidt, som selv kalder anklagerne for det glade vanvid.

Længe ventet dagpengeaftale
22. oktober: Bare tre dage efter Dagpengekommissionen kom med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, lander regeringen en dagpengeaftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Aftalen betyder, at ledige også fremover kan få dagpenge i to år, at der indføres tre karensdage og en mere fleksibel genoptjening af retten til dagpenge.

Ny LO-forkvinde
27. oktober: Lizette Risgaard vælges som ny formand for hovedorganisationen LO med et overbevisende flertal. Hun efterfølger Harald Børsting, og efter bare tre dage som formand fyrer hun en række folk i topledelsen.

Endnu en misset toppost
11. november: I midten af november står det klart, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke bliver FN’s nye flygtningehøjkommissær. Regeringen indstillede Thorning til posten i starten af september, men FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, vælger i stedet den højtstående italienske FN-diplomat Filippo Grandi til posten.

Terror i Paris
13. november: Flere steder i den franske hovedstad Paris rammes af terror, og over 120 mennesker bliver dræbt og endnu flere såret. Det er anden gang i 2015, at den franske hovedstad rammes af terror, og det sender chokbølger ud i hele verden. "Omfanget af angrebene i Paris er ubegribeligt og fylder mig med dyb sorg. Det er en mørk dag i Europa," siger Lars Løkke Rasmussen om angrebene.

Flere betjente og kortere uddannelse
17. november: Efter længere tids forhandling lykkes det regeringen at få en ny flerårig politiaftale i hus med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne. Flere betjente, en ny politiskole i Jylland, en langtidsholdbar styrkelse af indsatsen mod terror og styrket kontrol i grænseområderne er bare noget af indholdet.

Et moderne loft
18. november: Venstre gik blandt andet til valg på,at der skulle indføres et nyt og moderne kontanthjælpsloft, dog uden at komme ind på, hvor loftet skulle ligge. Men 18. november kan beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsentere loftet, som de blå støttepartier bakker op om.

Statens husholdningsbudget
19. november: Efter mange og lange forhandlinger lykkes det for finansminister Claus Hjort Frederiksen at nå til enighed med regeringens blå støttepartier om finansloven for 2016. Dansk Folkeparti får en værdighedsmilliard til de ældre i kommunerne, Liberal Alliance for en sænket registreringsafgift på biler og Konservative får fastfrosset grundskylden. Til gengæld spares der blandt andet på udviklingsbistanden. 

Messerschmidt skal betale støtte tilbage
19. november: Som leder af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet har Morten Messerschmidt fået besked af generalsekretæren for Europa-Parlamentet, Klaus Welle, om, at DF har misbrugt 120.700 støttekroner. Pengene er blevet brugt til til et sommertogt i 2013, hvor partiet turnerede rundt i Danmark på en skonnert.

Carl Holst tager orlov
25. november: Det er gået hurtigt for Carl Holst. 18. juni blev han for første gang valgt til Folketinget, senere blev han udnævnt til minister - en post sad han på i 93 dage, indtil han i september meddelte, at han trak sig som minister. I slutningen af november beslutter Holst sig for at tage en pause fra Folketinget, efter Statsforvaltningen har meddelt, at han fik ulovlig hjælp under valgkampen.

Det blev et nej
3. december: Vælgerne trodsede et stort folketingsflertal og sagde klart nej til at afskaffe retsforholdet ved folkeafstemningen. Det betyder, at retsforholdet består og ikke bliver erstattet af en såkaldt tilvalgsordning. 53,1 procent af vælgerne stemte nej, mens 46,9 procent stemte ja. Kun i nogle kredse omkring København, Nordsjælland, Odense, Aarhus og i Vestjylland var ja-stemmerne i overvægt, ellers var nej'erne i overtak. Stemmeprocenten blev på 72 procent - langt højere end eksperter havde vurderet.

Det blev et nej vol. 2
3. december: Samtidig med folkeafstemningen om retsforbeholdet skal borgerne i Holstebro og Struer også stemme om, om de to kommuner skal lægges sammen. Byrådene har stemt ja, men det er borgerne ikke enige i, og de leverer aftenens andet rungende nej.

Ny klimaaftale
12 december. En historisk aftale, der skal begrænse temperaturstigninger og redde kloden fra en klimakatastrofe, bliver vedtaget af 195 lande på klimatopmødet COP21 i Paris. Aftalen skal holde den globale temperaturstigning under to grader.

Boligydelses-retræte
15. december: Dansk Folkeparti mødes af et stormvejr af anklager og kritik, efter partiet som en del af finansloven stemte for en lov, der skærer i satsen for pensionisters boligydelse. Men konsekvenserne af lovforslaget var værre end først antaget, og derfor trækkes det tilbage. To dage senere vedtages finansloven i Folketingssalen uden besparelserne på pensionisters boligydelse. 

Regeringen i mindretal
21. december: Regeringen får på årets sidste møde i Folketingssalen – og endda på dagsordenens sidste punkt – et nederlag og kommer i mindretal. SF's beslutningsforslag om at annullere 1,4 milliarder kroner af besparelserne på udviklingsbistanden for 2015 stemmes igennem, fordi Konservative stemmer blankt. Det er dog ikke noget, regeringen vil følge, slår Kristian Jensen fast:

"Vi har tilkendegivet over for Folketinget, at vi ikke agter at følge det vedtagede beslutningsforslag.”

Corydon går til KcKinsey
22. december: Endnu en politisk profil siger farvel til dansk politik. Tidligere finansminister Bjarne Corydon skifter til februar Folketinget ud med et topjob i den globale konsulentvirksomhed McKinsey, hvor han skal hjælpe regeringer verden over med at udvikle den offentlige sektor. 

gormsen@altinget.dk