Husker du: Det skete i dansk politik 2015

I tre kapitler ser vi tilbage på det politiske år 2015. Tirsdag bragte vi et tilbageblik på årets første fire måneder, og nu er turen kommet til de næste fire måneder. Årets fire midterste måneder var præget af folketingsvalget, der blev udskrevet i slutningen af maj.

Året der gik 2015 del 2: 1. maj – 30. august

Gade gør politisk comeback
1.maj: Venstre løber med lidt af opmærksomheden på Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj. Efter fem år væk fra dansk politik meddeler den tidligere forsvarsminister Søren Gade nemlig, at han stiller op til Folketinget i Nordjylland. Og han bliver i juni valgt og er i dag gruppeformand for Venstres folketingsgruppe.

Krisepakke til dansk landbrug
4. maj: Regeringen fremlægger krisepakke, der skal hjælpe det kriseramte landbrug. Krisepakken er en aftale, der er indgået mellem regeringen og den finansielle sektor.

SR-regeringens nye vækstplan
6. maj: Regeringen fremlægger sin nye vækstplan Bedre vilkår for danske virksomheder. Planen indeholder 50 vækstinitiativer, som beløber sig til samlet 2,2 milliarder kroner over de næste fem år. Formålet er at begrænse erhvervslivets byrder, smidiggøre den offentlige sektor og forbedre konkurrenceevnen. Valgrygterne om et valg inden sommerferien forstærkes af den nye plan.

Terror-evaluering
6. maj: Justitsministeren fremlægger Rigspolitiets terror-evaluering. Redegørelsen afdækker blandt andet, at bevogtningen af den jødiske synagoge kom for sent, og samtidig antyder ministeren på pressemødet, at PET har misinformeret regeringen. Forinden pressemødet har PET-chef Jens Madsen meddelt, at han stopper.

"Jeg har indstillet til hendes majestæt.."
27. maj: Godt tre uger efter, at en 'Charlotte' fra DR ved en fejl kom til at udskrive valget i en breaking-sms, vælger statminister Helle Thorning-Schmidt (S) at følge trop og trykke på den ægte valgknap. Ved et pressemøde i Statsministeriet meddeler hun, at hun har indstillet til hendes majestæt dronningen, at der udskrives valg til Folketinget 18. juni 2015. Det er startskuddet på godt tre ugers valgkamp.

”Jeg skal nok få styr på de Radikale”
16. juni: Valgkampen er præget af verbale slagsmål rød og blå blok imellem, men også internt i blokkene. I en partilederrunde to dage inden folketingsvalget lyder det sådan her fra statsminister Helle Thorning Schmidt om regeringens interne uenigheder i asylpolitikken:

”Jeg skal nok få styr på de Radikale.”

Den radikale partileder Morten Østergaards svar falder prompte på Twitter efter partilederrunden:

Vi bragte Helle til magten, og vores reformer fik Danmark ud af krisen. Og vi skal som bekendt videre... Det skal jeg nok holde styr på,-)

— Morten Østergaard (@oestergaard) June 16, 2015

Nøglerne var kun til låns
18. juni: Blå blok får flertal ved folketingsvalget 18. juni, og et magtskifte er en realitet – ikke mindst på grund af Dansk Folkeparti, der ender med at blive blå bloks største parti.

Socialdemokraterne går også frem ved valget, men rød blok mister flertallet. Helle Thorning Schmidt tager konsekvensen af, at hun må aflevere nøglerne til Statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen og går af som S-formand.

Regeringen LLR II
28. juni: Den nytiltrådte statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer sin regering med 17 ministre, som alle er fra Venstre. Seks bliver udnævnt for første gang. Senere på dagen præsenterer den nye statsminister regeringens regeringsgrundlag Sammen for fremtiden.

Håndværkerfradraget genindføres
29. juni: Regeringen er kun et døgn gammel, før den lander sin første aftale. Sammen med Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Konservative indgår regeringen en aftale om at genindføre BoligJobordningen – et af Venstres valgløfter - med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Ordningen får også en ny og grønnere profil fra 2016, hvor også det samlede mulige fradrag hæves.

Straksindgreb på asylområdet
1. juli: Regeringen indgår en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om en ny integrationsydelse, der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år. Der er tale om et straksindgreb, og det kan næsten ikke gå for hurtigt med at få vedtaget de nye regler. Folketinget samles derfor i august i deres sommerferie for at behandle lovforslaget, som vedtages 26. august. Reglerne træder i kraft fem dage senere, nemlig 1. september. 

”Jeg vil bestræbe mig på at være hele Folketingets formand”
3. juli: Efter et ukønt forløb vælges Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget. Liberal Alliance krævede til at starte med topskattelettelser til gengæld for at støtte Pia Kjærsgaard som formand. Men Anders Samuelsen og co. gav sig, da de som gengæld fik formandsposten i Finansudvalget. Pia Kjærsgaard lover, at hun vil bestræbe sig på at være hele Folketingets formand.

Græsk nej til redningsplan
5. juli: Grækerne forkaster det aftaleforslag, som EU-kommissionen, ECB og IMF fremsatte på Euro-gruppens møde 25. juni, som blandt andet indebar økonomiske reformer og en plan for tilbagebetaling af den græske gæld. 62 procent af grækerne stemmer nej til aftaleforslaget.

S og R redder regeringen
10. juli: I starten af juli indgår regeringen og KL aftale om kommunernes økonomiske rammer for 2016, der blandt andet indfører det udskældte omprioriteringsbidrag. Konservative vil dog ikke stemme for, og dermed mangler regeringen flertal. Socialdemokratiet og Radikale redder regeringen, til gengæld for at de to partier sammen med Venstre og Dansk Folkeparti laver en aftale om, at de fire partier altid stemmer for fremtidige kommuneaftaler.

V-profil stopper (midlertidigt) i dansk politik
29. juli: Venstres tidligere skatteminister Peter Christensen meddeler, at han stopper i dansk politik, efter det ikke lykkedes ham at blive valgt ved folketingsvalget.

"Jeg forlader ikke politik med en drøm om at vende tilbage. Det kan jeg slet ikke se for mig,” sagde han dengang. Denne beslutning står dog kun et par måneder, inden han i september udnævnes til forsvarsminister.

Nej tak til eftervederlag
6. august: Efter først at have afvist at frasige sig sit eftervederlag fra tiden som regionsrådsformand, vender forsvarsminister Carl Holst på en tallerken. Sagen er en varm sommer-kartoffel for den nye minister, der fra mange sider er blevet kritiseret for at modtage 833.000 kroner i eftervederlag ved siden af ministerlønnen.

K-profil siger farvel
12. august: Hen over sommeren forlader en del vragede folketingspolitikere dansk politik. 12. august er det tidligere minister og K-formand Lars Barfoed, der melder sit farvel. Han formåede som spidskandidat i København ikke at blive valgt, da der slet ikke blev valgt nogle konservative i storkredsen. Han får senere i efteråret job som lobbyist.

Hård kritik af embedsmænd
17. august: Fra 1991 til 2010 har Danmark handlet i strid med internationale konventioner over for statsløse, lyder konklusionen fra Statsløsekommissionen. To embedsmænd i Integrationsministeriet får hård kritik. 

Mogens Camre får racisme-dom
18. august: Ti dagbøder à 800 kroner lyder dommen på, da byrådsmedlem i Gladsaxe Mogens Camre (DF) dømmes for racisme. Sagen handler om et tweet, hvor Mogens Camre i juli 2014 skrev: "Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen."

De sænkede klimaambitioner
19. august: Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt meddeler i Altinget, at den nye Venstre-regering vil drosle ned på ambitionerne om at sænke CO2-udslippet. Det møder hård kritik fra mange sider.

gormsen@altinget.dk