SF vil have lov for klimatilpasning

KLIMA: En lov for arbejdet med klimatilpasning skal sikre, at den hidtidige indsats ikke kommer til at stå som en parentes, siger SF's klimaordfører, Steen Gade. Næste måned vil han fremlægge et udspil til en lov i Folketingssalen.

Klimaordføreren fra SF, Steen Gade, har den seneste tid stillet en række spørgsmål i Folketinget, der alle sammen handler om klimatilpasning.

Og det er, fordi der er et lovforslag i gære hos SF'eren, bekræfter han.

“Jeg er ved at skaffe ammunition til en forespørgsel om klimatilpasning, som jeg har bedt om at få på dagsordenen næste måned,” forklarer klimaordføreren i sit drevne toneleje.

Her vil han bede regeringen gøre status på arbejdet. Og så vil han foreslå, at man laver en egentlig lov for klimatilpasning, så man sikrer sig, at behovet for løsninger ikke risikerer at gå i glemmebogen.

“Da Ida Auken var miljøminister, kom der en række lovforslag, som gjorde det lettere for kommunerne at lave intelligente løsninger, og det er det arbejde, som vi nu vil gå videre med,” siger han.

To af de største nyskabelser ved lovarbejdet, som blev sat i gang, kort efter at SF sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre overtog regeringsmagten, var dels, at man tvang kommunerne til at lave planer for klimatilpasningen, dels at man sørgede for, at nye investeringer kunne betales via borgernes vandtakster.

“Nu vil vi gå skridtet videre og sørge for, at kystsikringen kædes sammen med skybrudsplanerne. Loven skelner i dag mellem, hvor vandet kommer fra, men det gør de borgere, hvis huse oversvømmes, ikke, og derfor skal vi sørge for at lave en sammenhængende lovgivning, som bedst sikrer danskerne mod fremtidens klimaforandringer,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: teknik (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

,

Forrige artikel V: Lavere ydelser giver færre flygtninge V: Lavere ydelser giver færre flygtninge Næste artikel Her er regeringens 11 initiativer mod ungdomskriminalitet Her er regeringens 11 initiativer mod ungdomskriminalitet