SF har den største vælgerreserve
MENINGSMÅLING: Over 12 procent af de vælgere, der ikke stemmer SF i dag, ser SF som det næstbedste parti. Trods en eksplosiv fremgang står DF med muligheder for at vinde endnu flere vælgere. Derimod har Radikale, LA og Enhedslisten meget små vælgerreserver.
SF overraskede alt og alle ved at score næsten 11 procent ved valget til Europa-Parlamentet, selvom partiet kun lå til det halve i de almindelige meningsmålinger. Partiets spidskandidat Margrete Auken havde sin del af æren for resultatet, men SF havde også gode betingelser for at fiske i vælgerhavet, hvor mange har bevaret en vis sympati for SF'erne.
Det kan man konkludere på baggrund af en meningsmåling fra A&B Analyse for Altinget.dk udført i dagene op til europaparlamentsvalget. Her er svarpersonerne blevet spurgt om, hvilket parti man foretrækker, hvis man til et folketingsvalg skulle stemme på et andet parti end sin førsteprioritet.
Her scorer SF højst af alle Folketingets partier: Hele 12,1 procent ser SF som det næstbedste parti, et tal der skal sammenholdes med de cirka 5 procent, der siger, de vil stemme SF ved et folketingsvalg. Samlet set kan SF under de gunstigst mulige betingelser altså gøre sig håb om at appellere til omkring 17 procent af vælgerne.
Målingen af et partis vælgerpotentiale er afgørende, når man skal vurdere muligheden for at ekspandere, og hvilke partiers vælgere man har en chance for at fiske. I SF's tilfælde kommer 55 procent af de vælgere, der ser SF som et alternativ, fra Enhedslisten, mens en lidt mindre gruppe på 41 procent i dag stemmer socialdemokratisk.
EL nær grænsen
Johanne Schmidt-Nielsens flok ser til gengæld ud til at nærme sig deres grænse med de godt 10 procent af vælgerne, der lige nu slutter op om partiet. Med 4,3 procent har Enhedslisten den mindste vælgerreserve af alle. Det er dog ikke underligt for et parti, der har firdoblet sin vælgertilslutning på få år. De fleste vælgere, der har Enhedslisten som næstbedste parti, kommer interessant nok fra Socialdemokraterne.
Heller ikke Liberal Alliance kan prale af den store vælgerreserve. 4,7 procent ser partiet som det næstbedste parti. Det er en halvering af reserven fra målingen for et år siden, hvor 10 procent havde LA som andenprioritet. LA's potentiale kommer i overvejende grad fra Venstre.
Det skal understreges, at den statistiske usikkerhed er høj, når man er nede omkring de 5 procent.
Smal radikal appel
Med blot 5,7 procent har Radikale Venstre den tredjemindste vælgerreserve. Man kunne umiddelbart forvente, at flere så Margrethe Vestager som et alternativ i betragtning af, at Radikale opfatter sig selv som en midterparti, der kan appellere til begge sider.
Men trods en kongeblå økonomisk politik appellerer Radikale næsten udelukkende til S-vælgerne. Hele 80 procent af Radikales potentielle nye vælgere kommer fra Socialdemokraterne, mens kun 10 procent i dag stemmer blåt.
Radikales værdipolitik befinder sig meget langt fra midten, og kombineret med regeringssamarbejdet med S er Vestagers parti åbenbart blevet afskrevet af de blå vælgere.
Der er 7,8 procent af vælgerne, der har Konservative som alternativ. Det er ikke noget stort tal, men med partiets aktuelle tilslutning i meningsmålingerne, vil der være tale om mere end en fordobling, hvis man kan få mobiliseret disse vælgere. Der er ingen tvivl om, hvor Konservative skal gå på strandhugst henne: De potentielle K-vælgere stemmer næsten alle Venstre i dag.
S kan håbe på DF-vælgere
Socialdemokraternes vælgerreserve på 7,9 procent må betegnes som utilfredsstillende. Rigtig mange vælgere har forladt partiet de sidste tre år, og derfor kunne man forvente, at der var en større gruppe vælgere fra andre partier, der stadig så det som en nærliggende mulighed at stemme S. Resultatet er dog en lille fremgang fra sidste år, hvor kun 5,3 pegede på S som et alternativ.
Socialdemokraterne har en bredere sammensat vælgerreserve: Lidt under en tredjedel af reserven stemmer i dag på SF eller Enhedslisten, mens lidt over en tredjedel stemmer radikalt. Men det mest interessante tal er de 21 procent S-vælgere, der i dag stemmer Dansk Folkeparti. Det tyder på, at en del af de S-vælgere, der er flygtet over midten, ikke helt har opgivet partiet. Kan de på nogen måde vindes tilbage fra Dansk Folkeparti, vil det drastisk gavne regeringens chance for at beholde magten.
V appellerer ikke over midten
Venstre har med 11,3 procent den tredjestørste reserve. Over halvdelen af Venstres potentielle vælgere stemmer i dag Dansk Folkeparti - og resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Liberal Alliance, Konservative og Radikale. Derimod har Venstre stort set ingen tiltrækning på de vælgere, der i dag stemmer socialdemokratisk.
Venstre er faldet markant i meningsmålingerne det sidste år, og partiets vælgerreserve er tilmed blevet mindre end i 2013, hvor den var oppe på 16,8 procent.
Det skal understreges, at meningsmålingen er foretaget på et tidspunkt, hvor Venstre-leder Lars Løkke Rasmussens seneste bilagssag endnu ikke var kulmineret med Venstres nederlag ved EP-valget og stormfloden af intern kritik.
Thulesen kan nå højere
Med 11,4 procent af vælgerne, der ser Dansk Folkeparti som det næstbedste parti, kan Kristian Thulesen Dahl håbe på yderligere fremgang. Tilslutningen til Dansk Folkeparti er vokset eksplosivt det sidste år, og det er derfor meget bemærkelsesværdigt, at DF yderligere har en vælgerreserve på over 11 procent. Det betyder, at op til en tredjedel af danskerne er potentielle DF-vælgere.
Omkring en tredjedel af vælgerne kan eller vil ikke udpege et alternativ til det parti, de stemmer på i dag. Af de resterende vælgere peger 30 procent på et alternativt parti i rød blok, mens 35 procent har et blåt parti som deres andetvalg.
Politikere åbne for at sende danske love i EU-høring
