Ministerierne brugte over 2 mia. kroner på konsulenter i 2011

FIK DU LÆST: Ministerierne brugte til sammen mere end 2 milliarder kroner på konsulentydelser i 2011. Skatteministeriet topper listen med udgifter for 588 millioner kroner. Liberal Alliance vil nu kigge styrelser og råd i sømmene. (Bragt første gang i juni).

Konsulenter blev flittigt benyttet i de danske ministerier i 2011.

Med alt fra hjælp til grafisk design, store it-løsninger, grundvandskortlægningen og opkvalificering af fagpersoner i kommunerne løb de samlede konsulentudgifter alene i ministerierne op i mere end 2 milliarder kroner.

Det er imidlertid uden tallene fra Beskæftigelses-, Transport-, Justits-, og Klima- og Energiministeriet, der endnu ikke er offentliggjorte.

Skatteministeriet tegner sig med 588 millioner kroner foreløbig for den ubetinget største udgift på posten. Ministeriet brugte heraf i alt 555 millioner kroner på it-området (læs de enkelte ministeriers redegørelser via links under artiklen).

LA vil grave dybere
Ministerierne har offentliggjort tallene i en række udvalgssvar til Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll. Ideen til spørgsmålene har han blandt andet fået fra S-SF's "Fair Løsning" fra 2010, hvor de lægger op til en besparelse på én milliard kroner på offentlige konsulentydelser.

Den målsætning tiltaler Simon Emil Ammitzbøll.

"Når Skatteministeriet eksempelvis bruger over 500 millioner kroner, så kunne det jo være, de kunne nøjes med 450 eller 420 millioner kroner. Når der er så store klumper, så er der god grund til at kigge på, om man spilder skatteydernes penge på det her," siger han og forklarer, hvorfor det lige netop er konsulentydelser, han har sat spot på.

"Jeg har selv siddet i Socialministeriet og tænkt på, hvor mange penge, der er blevet brugt på at evaluere forskellige projekter. Kunne det ikke gøres lidt bedre," spørger han.

Simon Emil Ammitzbøll oplyser, at han også agter at dykke ned i de enkelte styrelser og råds konsulentforbrug.

Se listen over ministeriernes konsulentudgifter her.
Bemærk, at tallene for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke er opgjort i perioden 3. oktober - 31. December 2011.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdG52d1VZaXNFQ2pCdllTcnlIQlhXWUE&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB20&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"title":null,"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"hAxis":{"useFormatFromData":true,"slantedTextAngle":60,"slantedText":true,"textStyle":{"color":"#222","fontSize":"10"}},"isStacked":false,"width":450,"height":371},"state":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script> 

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Forrige artikel Eventyret om ringen Eventyret om ringen Næste artikel Regeringen beskyldes for dobbeltspil om klimamål Regeringen beskyldes for dobbeltspil om klimamål