1.022 kulturfolk underskriver brev til Løkke: "Vi har ikke tillid til Jon Stephensen"

Det er ikke sandsynligt, at Jon Stephensen vender tilbage som kulturordfører, skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt, efter flere end 1.000 kulturfolk har sendt et åbent brev til Moderaterne.

Flere end 1.000 kulturfolk fra den danske film- og teaterbranche udtrykker nu mistillid til Moderaternes kulturordfører, Jon Stephensen.

Det gør de i et åbent brev til politisk leder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og resten af Moderaternes folketingsgruppe, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Brevet er blevet sendt, efter partileder Lars Løkke Rasmussen mandag aften oplyste i en video på Facebook, at Jon Stephensen vil tage selvbetalt orlov fra Folketinget frem til 3. oktober, hvor det nye folketingsår begynder.

Jon Stephensens orlov kommer, efter TV 2 kunne dokumentere, hvordan han har sendt grænseoverskridende beskeder til en 19-årig kvinde og partifælle, hvor han blandt andet uopfordret har skrevet, at hun "er smuk og har den lækreste krop".

{{toplink}}

På Twitter skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt, at han ikke ser det som sandsynligt, at Jon Stephensen vender tilbage som kulturordfører.

Altinget har fået lov at bringe brevet i sin fulde længde. Brevet havde oprindeligt 856 underskrivere, men det tal er siden steget til 1.022.

{{toplink}}

{{toplink}} 

Forrige artikel Opsamling på debat: Selvstyrende plejehjem vækker bekymring Opsamling på debat: Selvstyrende plejehjem vækker bekymring Næste artikel Oppositionen sikrer penge til bekæmpelse af forurening på finansloven, men erkender at det ”på ingen måde” løser problemerne Oppositionen sikrer penge til bekæmpelse af forurening på finansloven, men erkender at det ”på ingen måde” løser problemerne