David Trads: Er kapitalismen i gang med at kannibalisere demokratiet?
Kommentar
David Trads | |
Print
KOMMENTAR: Kapitalismekritikken kommer i dag fra både venstre- og højrefløjen, da politikerne kan mærke, at det politiske manøvrerum indsnævres af den magt, som klodens rigeste besidder, skriver David Trads.
Tillad mig at begynde i den højstemte ende – nemlig med den græske filosof Aristoteles' tanker om de forskellige styreformer:
Tyranni, demagogi og oligarki er de værste, fordi de er baseret på enkelte eller få menneskers egne, typisk økonomiske, interesser. Aristokrati og monarki er de bedste, men kun i teorien, fordi de forudsætter, at dem, der står i spidsen, rent faktisk tænker på alles ve og vel.
Demokratiet er, bliver Aristoteles enig med sig selv om i hovedværket ’Politik’, at foretrække, fordi det giver flertallet, som på hans tid typisk var fattige, magten over de få rige, som de så kan beskatte, så resurserne bliver mere rimeligt fordelt mellem befolkningen.
De tanker, som Aristoteles havde dengang – tre til fire hundrede år før vores tidsregning – ses i dag af mange som selve undfangelsen af den vestlige civilisation. Folkets styre – afgjort ved frie valg – er den model, der har gjort os stærke. Det frie marked er, siger vi, dets tjener.
Desværre er der tegn på, at vi bevæger os mere i retning af det oligarki, som Aristoteles advarede om, og længere væk fra det demokrati, som han opfordrede til. Yanis Varoufakis, græsk finansminister, da Grækenland var tæt på kollaps for få år siden, siger det sådan her:
”Økonomiske interesser er i dag så stærke, at demokratiet bliver ædt op af dem. Den koncentration af kapital, som ophobes på stadig færre hænder hos en global elite af superrige, er i færd med at ophæve demokratiet. De magtfulde er ikke længere de folkevalgte.”
Varoufakis kom med sin kritik af kapitalismen under en tale i London, hvor han tog udgangspunkt i Singapore – den asiatiske bystat, som reelt er et oligarki, hvor få velhavere sidder på magten. Der er imponerende økonomisk vækst, men ingen rettigheder til folket. Singapore hyldes af mange - senest vores egen statsminister, Lars Løkke Rasmussen, da han forleden besøgte den – for den udvikling, men man glemmer bagsiden.
”Vi er kommet meget langt fra Aristoteles' idealer, for i dag ligner vores styreformer meget mere et aktieselskab end et demokrati: Det er altid de toneangivende aktionærers nu-og-her-interesser om hurtigt afkast først – aldrig de almindelige borgeres langsigtede velbefindende,” sagde Varoufakis.
Han fremhævede også sin egen oplevelse, da han som finansminister skulle forhandle på sit lands vegne med det øvrige EU om en redningspakke. De øvrige landes finansministre, påpegede han, var reelt magtesløse, fordi økonomiske interesser havde overtaget styringen.
”Demokratiet er under trussel i Europa – og jeg er sikker på, at hvis demokratiet virkelig ville true kapitalmagtens interesser, så ville det blive forbudt. Økonomiske interesser kannibaliserer i dag demokratiet,” lød det voldsomme budskab.
Den græske eks-finansminister, som i dag er en guru for den globale kapitalismekritik, står imidlertid ikke alene med sin kritik, for under en konference, som Financial Times holdt i London for et par uger siden, blev kapitalismens nuværende stade også skarpt kritiseret.
Shriti Vadera, i dag bestyrelsesformand for Santander i Storbritannien, en af klodens vigtigste banker, og tidligere økonomisk chefrådgiver for Gordon Brown, da han var britisk premierminister, afleverede en bemærkelsesværdig opsang:
”Selve grundpræmissen for den vestlige kapitalisme – nemlig at den som en stigende tidevandsbølge løfter alle i bådene op – er brudt sammen… Vi har brug for en bedre model,” sagde hun, der i den grad selv repræsenterer storkapitalen.
Hun nævnte grådigheden blandt topdirektører, som fører til bizart høje lønninger og bonusser; hun talte om, hvordan skattespekulation hos de rigeste fører til underminering af velfærdssamfundets skatteindtægter; hun understregede den stigende ulighed i Vesten; og hun nævnte tendensen til monopoldannelser.
Den kapitalismekritik, som føres i dag – især i USA og Storbritannien – kommer fra både venstre- og højrefløjen. Udgangspunktet er det samme – nemlig at enhver politiker kan mærke, at det politiske manøvrerum indsnævres af den magt, som klodens rigeste besidder.
Det er på tide, at folket erobrer magten tilbage fra de få. Det er på tide, at vi kæmper for demokratiet.
--------
David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Paula Larrain: En hyldest til det tossegode Danmark
Jarl Cordua: Finanslovsdrama er en ren vindersag for DF
