Cordua: Nye Borgerlige sætter DF under pres

Dansk Folkeparti har indtil for nylig været den danske hygge-udgave af de europæiske nationalistiske bevægelser som for eksempel Front National i Frankrig og det, der er værre.

Bortset fra tidligere europaparlamentariker Mogens Camre – der har livstidslicens til at sige mærkelige ting – har partiet siden stiftelsen i 1995 slået hårdt ned på al for synlig flirten med direkte racisme og fremmedhad. Man har dyrket dansk stokrosenationalisme, konsekvent islamkritik, stramninger på flygtningeområdet og en kalkuleret EU-skepsis.

Alt sammen på demokratisk grund, og hvor landsbytosserne kontant er blevet ekspederet ud af partiet, når de overtrådte den af DF-ledelsen definerede grænse for, hvad man må optræde med i DF's navn.

"Du ved, hvad vi står for"
DF's vælgersucces er ubetinget. Ved valget i 2015 blev man landets næststørste parti ved at føre valgkamp på sloganet ”Du ved, hvad vi står for”. Det var derfor slet ikke nødvendigt at fortælle vælgerne, hvad de får, når de handler i DF-butikken. Et stærkere politisk brand kan ikke købes for penge.

En nok ikke uvæsentlig forklaring på DF's succes er de politiske modstanderes hæmningsløse dæmonisering af partiet med diverse skræmmekampagner gennem årene. Naturligvis mest iøjnefaldende med fhv. statsminister Poul Nyrups (S) beske kommentar i folketingssalen for snart 20 år siden om, at  ”stuerene, det bliver I aldrig”. På nær i 2011 er DF dog kun gået frem ved samtlige folketingsvalg, så man nu er landets næststørste parti.

Drukne DF i ansvar
Det er således let at konstatere, at skræmmekampagnerne mod DF har været totalt virkningsløse. Tværtimod har det galvaniseret vælgerne mod kritik, hvilket blot gør støtten yderligere stålsat.

Så hvad kan partiets modstandere gøre? Et bud er at omfavne DF og drukne partiet i ansvar, som man har set det ske med søsterpartiet i Finland, hvor de nationalistiske ”sandfinner” efter de indgik i regeringssamarbejdet i 2015, er faldet som en sten i meningsmålingerne.

Det er lidt den tilgang, som S efterhånden i nogle år har valgt ved netop at forsøge at omfavne DF og den stadigt mere regeringsivrige Kristian Thulesen Dahl. Selv Nyrup mener nu, at man kan samarbejde med DF. Indtil videre har DF dog undslået sig regeringsansvaret – og bevaret de cirka 20 procents opbakning i meningsmålingerne.

Andre har også forsøgt at overtage i al fald nogle af DF's synspunkter på flygtningeområdet. Det er sket både for S, V, K og LA, men altså indtil videre uden det store resultat. Vælgerne foretrækker den ægte vare. 

Konkurrence fra højrefløjen
Seneste forsøg på at udfordre DF har dog vist sig mest virkningsfuld, nemlig med Nye Borgerlige, hvor nogle højrefløjskonservative, som ikke synes, at DF er tilstrækkeligt økonomisk liberale, nu kræver et de facto opgør med islam og flygtningepolitikken, der ifølge eksperter umuliggøres af grundloven, eller vil medføre, at Danmark melder sig ud af EU.

Krav, der ligger så langt ude på overdrevet, at DF har svært ved at være med. Et par nye målinger viser, at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, hvilket tyder på en vis succes for det nye parti.

En enkelt måling viser opbakning på små fem procent. Det har så også medført, at DF synker under 18 procent, og der er forlydender om, at dele af partiets græsrødder allerede er i panik over den nye konkurrence fra højre. Måske var det derfor, at diverse talere på DF's landsmøde for nylig igen gav genlyd af 90’ernes landsbytosser fra Fremskridtspartiet?

Presset Thulesen Dahl
Denne nyligt opståede situation sætter Thulesen Dahl under pres: For hvis Nye Borgerlige er kommet for at blive, så skal DF-lederen vælge, om han vil deltage i konkurrencen om at gå mod højre og stille flest mulige urealistiske krav på områder som EU og flygtninge, eller også fortsætte sin strategi med at gøre DF til et regeringsdueligt parti i koalition med Venstre.

Det har således længe været en udbredt formodning på Christiansborg, herunder i DF, at Thulesen Dahls mål er at komme i regering inden længe.

Hvad siger græsrødderne?
Hvis Nye Borgerlige bliver en succesfuld konkurrent til DF, ja så bliver partiet måske ikke længere det blå Danmarks største parti. For det nye parti høster tilsyneladende mest hos netop DF. Og hvad siger græsrødderne så til det?

Så skal de pludselig forholde sig til, at de kan miste deres mandater. Skulle man prøve lykken hos de Nye Borgerlige, hvor der er fremgang? Lige pt. er der faktisk uro i geledderne, fordi nogle folketingsmedlemmer ikke vil vige deres plads i hierakiet for den efterhånden noget vingeskudte Morten Messerschmidt, der skal ”hjem” fra Bruxelles og have en valgkreds.

Bliver det i øvrigt nemmere at komme i regering, hvis DF efter et valg kun er landets tredjestørste parti med færre mandater end i dag, fordi man har blødt mandater til Nye Borgerlige?

Højredrejning vil koste midtervælgere
Hvor langt mod højre kan DF i øvrigt gå i konkurrencen med Pernille Vermund, før det begynder at koste inde på midten? DF's berygtede landsmødetaler, som DF-ledelsen måtte distancere sig fra, og diverse skarpe udmeldinger om, hvad der kræves af ”danskhed” for at være borger i vores land er ikke nødvendigvis synspunkter, der deles af  alle DF-vælgere.

Det er sikkert heller ikke alle DF-vælgere, der klapper begejstret over, at juristen med den høje cigarføring Morten Messerschmidt farer vild i en banal sag om EU-midler, eller at Krarup-klanen politisk set kindkysser Vladimir Putin og omfavner hans udenrigspolitiske doktrin om, at det er da nogenlunde okay at invadere et andet land, hvis der bare bor tilstrækkeligt med etniske russere.

Og hvordan er det i øvrigt med DF og EU-politikken? Indtil for nylig havde DF placeret sig – og ud fra et stemmemaksimerende synspunkt ganske klogt – som EU-skeptikere, hvor man så også høstede alle EU-modstanderne på højrefløjen.

Også selv om at det er tydeligt, at i al fald store dele af DF anser EU for at være Den Store Satan, der ifølge Marie Krarup er en større trussel mod Danmark end Putin. Ovre hos Nye Borgerlige faldbyder man dog nu den rene vare, hvor man vil følge UK ud af EU. Kunne nogle i DF's folketingsgruppe mon være fristet til at tage springet på netop den baggrund? Ja, det spekuleres der i rundt omkring. Også i DF.

Tydelig krise i DF
Så hvad vælger Thulesen Dahl? Skal DF deltage i konkurrencen med Nye Borgerlige om, hvem der kan være mest urealistiske i EU og udlændingepolitikken?

Eller vil DF-lederen lægge DF politisk der, hvor der stadigvæk er politisk forbindelse til Venstre og dermed mulige ministertaburetter inden for en overskuelig årrække?

Der er i al fald synlige tegn på krise i Dansk Folkeparti. Og det er da noget ganske nyt.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.