Kristian Jensen: Selvfølgelig skal vi have handlingsplan for FN-mål
DEBAT: En ny handlingsplan for at nå FN's verdensmål må ikke blive en bureaukratisk konstruktion, der producerer mere papir end handling. Det skriver udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Af Kristian Jensen (V)
Udenrigsminister
Forskere og organisationer efterlyser en dansk handlingsplan for verdensmålene, fremgår det af debatindlæggene her på Altinget. Så lad mig en gang for alle slå fast; selvfølgelig skal Danmark have en handlingsplan for de nye verdensmål. Og der er ikke noget ’men’. Og det skal der heller ikke være.
Et stærkt udgangspunkt
Danmark er allerede og vil fortsat være blandt de lande, der ligger i front med hensyn til at opnå verdensmålene. Vi hører sammen med Sverige, Norge, Finland og Schweiz til gruppen af ’the fit five’, der som de eneste lande vurderes at kunne efterleve de nye mål, ifølge en analyse af Bertelsmann Stiftung. Senest har også Sustainable Development Solutions Network ledet af Jeffrey Sachs placeret Danmark i toppen.
Det er et stærkt udgangspunkt for Danmarks opfølgning. Det skal vi bygge videre på. Og det er regeringen i fuld gang med.
Men vi skal passe på, at det ikke bliver en bureaukratisk konstruktion, der producerer mere papir end handling. Og der er stadig flere spørgsmål, som skal afklares. Skal vi smøre tyndt ud og identificere handling inden for mange af målene for at understrege, at vi skam mener det alvorligt? Eller skal vi fokusere Danmarks bidrag på udvalgte områder?
Vi arbejder på en handlingsplan, der kort angiver de overordnede nationale og internationale prioriteter i Danmarks opfølgning på målene. Vores prioriteter vil bygge på Danmarks eksisterende styrkepositioner inden for blandt andet bæredygtig vækst og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund og et udviklingssamarbejde i verdensklasse. Der vil også være områder, hvor Danmark vil gøre en ekstra indsats.
Tværfaglig tilgang er nødvendig
Af debatten på Altinget fremgår det også, at Udenrigsministeriet kan få en koordinerende rolle (tak for det!!), men at det er vigtigt, at der skabes ejerskab blandt de andre ministerier, så vi kan komme dybere end bare overfladisk koordination.
Lad mig slå fast: Der er behov for en tværfaglig tilgang til verdensmålene. Af samme grund har ministerierne været involveret, siden processen med at formulere de nye verdensmål startede for to år siden. Det er ministerierne, der har viden og kompetencer i forhold til de enkelte mål. Opfølgningen varetages af en interministeriel gruppe, der inkluderer alle ministerier. Og som har Udenrigsministeriet som formand.
Men opfølgning kan ikke løftes af staten alene. Der er brug for, at alle aktører bidrager. Og der er brug for partnerskaber på tværs af kompetencer og roller. Det ser jeg frem til at drøfte med erhvervslivet og andre aktører på konferencen den 18. marts, som Udenrigsministeriet holder sammen med Dansk Industri og FN.
Arbejdet er igang
Endelig fornemmer jeg en vis utålmodighed blandt flere af debattørerne: Hvad venter regeringen på? Danmark skal være foregangsland! Nu må regeringen komme i gang!
Så lad mig også slå fast: Regeringen sidder ikke på hænderne og fedter med udarbejdelsen af en handlingsplan for udviklingsmålene.
Men vi har afventet, at de globale indikatorer for målene blev vedtaget. Vi har afventet FN generalsekretærens anbefalinger om den globale opfølgning. Og endelig afventer vi input til Danmarks nye udviklingspolitiske strategi.
For det er helt afgørende, at verdensmålene i forhold til Danmarks internationale udviklingssamarbejde integreres i den nye udviklingspolitiske strategi. Udviklingslandene er længst fra at nå verdensmålene, og det skal også afspejle sig i vores fokus.
Jeg er i færd med at gennemføre en række folkemøder i hele landet, hvor organisationer, virksomheder, forskere og almindelige danskere inviteres til at give deres input til strategien, der skal vedtages af Folketinget i år.
Folkemøderne og formuleringen af den udviklingspolitiske strategi afsluttes i løbet af foråret. Herefter vil vi også kunne præsentere en samlet handlingsplan for verdensmålene, både for indsatsen i Danmark og for Danmarks indsats i verden.
Det skulle være tids nok til at komme i mål inden 2030.
Hedegaard: Hvad kæmper Lilleholt for?
Vismand: Hvordan påvirker olien de offentlige finanser?
