Elberth: Pas på lemminge-effekten på sociale medier

KLUMME: Sandt eller falsk? Den politiske debatkultur på sociale medier må ikke blive en lemminge-kultur, hvor danskerne skyder med dele-knappen først og stiller spørgsmål bagefter, skriver Benjamin Rud Elberth. 

Vi har tidligere rystet på hovedet i Danmark, når den israelske hær og Hamas i rene propaganda-slag live-tweetede fra Gazakrigen og lagde hver deres strammede vinklinger ud om, hvordan modparten skabte ødelæggelse.

Vi har trukket på smilebåndet, når det nordkoreanske styre på stats-tv på absurd vis farver historierne til fordel for Nordkorea i en grad, så man sidder og venter på, at en eller anden skal råbe ”Med løg på” og bryde ud i latter.

Det er faktisk så udtalt, at MetroXpress på et tidspunkt fik leveret løg med løg på, da de skrev historien om, hvordan Nordkorea på stats-tv havde fortalt, at Nordkorea var i VM-finalen i fodbold. Historien var fake, hvorfor MetroXpress måtte berigtige. Nordkorea havde denne gang ikke lavet ”en Nordkorea”.

Når en nation leverer tvivlsom information gang på gang, bliver selv rygtet om, at de leverer tvivlsom information, nok til at tro, at de gør det. Sådan en nation har man ikke lyst til at være, hvis man sætter pris på god, saglig, sandfærdig debat. Og hvis man sætter pris på sit demokrati, hvor meninger kan brydes.

Falske historier skævvrider debatten
I de seneste uger har danskerne været med til at læse og sprede flere historier med løg på i flygtningedebatten: en spyttende mand, hvis kone ikke var hans kone alligevel, men faktisk en Røde Kors-medarbejder. Et overfald på en gravid kvinde fra en flygtning, som angiveligt slet ikke er flygtning alligevel.

En dansk motorvej fyldt med skrald efterladt af flygtninge, der i virkeligheden var et billede fra Ungarn. Falske eller ikke-verificerede historier florerer på sociale medier og er med til at skabe vrangforestillinger i debatten og skævvride sandt og falsk.

Og meningsdannere, politikere, journalister og almindelige danskere er på bedste lemminge-vis med til at dele historierne uden kildekritik. Suzanne Bjerrehuus, der ikke er bleg for at levere nogle heftige Facebook-opdateringer, forsvarer sin egen deling af en af ovennævnte flygtninge-ande-historier med ordene: ”Jeg blev bebrejdet, at historien ikke holdt vand. Men det her er jo ikke en seriøs avis eller nyheder på TV, hvor der er journalister, som kun bringer gennemresearchede nyheder. Det er fb (Facebook, red.), et debatforum, hvor vi debatterer og hjælper hinanden med at finde hoved og hale på, hvad der sker omkring os”.

Vi deler historier, som forarger
Problemstillingen omkring de negative historier er, at danskerne primært deler politiske historier, der forarger, og slet ikke i en tone, hvor vi forholder os undersøgende til eller hjælper hinanden med at finde hoved og hale i, hvad der er op og ned – i 2011 blev den falske historie om Lars Løkke, at han skulle have stjålet en slikkepind fra en lille dreng efter en selfie, delt over 3500 gange fra Eb.dk og røg i Breinholdts Natholdet få dage inden, vi skulle i stemmeboksen.

Berigtigelsen af, at Løkke respektfuldt gemte slikkepinden i sin inderlomme, fordi fødselsdagsbarnet, drengen, havde foræret ham den, blev delt 158 gange fra Eb.dk. Sådan en historie kan være med til at afgøre et valg.

Er Carl Holst i personale-problemer skal de politiske modstandere på den anden fløj nok gå forrest i at sætte spot på det på sociale medier. Er en af de røde i problemer, skal de blå nok smide ”Del gerne”-status af sted.

Hvis danskerne ser noget, der er delt eller liket rigtig mange gange af vores venner og netværk på Facebook, så tror vi i højere grad på, at det er rigtigt, selvom vi ikke har en chance for at vide, om det er reelt er sandt.

Lemminge-fødekæden
Derfor har usande historier, der går viralt, optimale muligheder for at forårsage mest mulig skade på de sociale medier. Når Suzanne Bjerrehuus og alle vi andre trykker på dele-knapperne, leverer vi en optimal verificering af historien for vores netværk: Vores venner tror på, hvad vi siger, når vi giver mediernes historier vores kvalitets-dele-stempel, og dermed sidder vores venners dele-knap løsere i næste led af lemminge-fødekæden, end hvis det bare var nyhedsmediet, der smed det af sted. Det er ubetinget menneskeligt. Vi er mennesker. Men nogle af os er mennesker med ret stor rækkevidde og ansvar for, hvad vi deler.

Den politiske debat-kultur i Danmark er optimal til at sætte tryk på avis-ænder og tilfældige opslag fra fraktioner i Danmark, der har en interesse i at fremstille historier fra en bestemt vinkel: Vi har politikere og meningsdannere med ekstrem rækkevidde, og vi er voldsomt forbundet i kraft af, at vi er et Facebook-land.

Når politikerne gang på gang smider historier ud via deres efterhånden voldsomme rækkevidde, bliver de et af de væsentligste led i lemminge-fødekæden. Er der ikke bare en eller anden, der stopper op og tænker, om historien enten er for god (eller dårlig) til at være sand, kan en Røde Kors-kvinde, flygtninge, politiet eller andre sagesløse blive hængt ud på et fejlagtigt grundlag.

Kildekritik
Løsningen? For danskerne er det at begynde at slå det kildekritiske filter til, før de trykker på Facebook-dele-knappen. For politikerne kan det være en cool down-periode som den, man kender fra USA, når folk skal erhverve sig et våben. De kan bestille våbnet, men må vente med at afhente det, så de ikke agerer i affekt.

Ser politikeren en historie, har politikeren pligt til at tænke sig om en ekstra gang, før de trykker den ud til deres netværk. For redaktionerne kan løsningen være to-kilde-historier – hvor medierne i højere grad igen forpligter sig til først at skrive historierne, når alle har fået lov at tage til genmæle, og en eller flere kilder har bekræftet.

Eller det, som er ved at ske for alvor i USA: Ansæt informationsspecialister. Som på danske redaktioner i højere grad har som opgave at verificere oplysninger, før historien bliver skrevet. Se lige, hvad de har gjort på Fox News og Shepard Smith – intet ryger på skærmen, før informationsspecialister har verificeret det (se mere her) – for konsekvenserne ved at være afsender på en and kan være ødelæggende.

---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Forskere: Folk i nød har krav på beskyttelse Forskere: Folk i nød har krav på beskyttelse Næste artikel Forfatter: Hvor blev alle Forfatter: Hvor blev alle "Je suis Charlie'erne" af?