Dyster statistik for mellemøstlige flygtninge
Erik Holstein | |
Print
(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)
FLYGTNINGEKRISEN: Flygtninge fra Syriens nabolande har generelt klaret sig dårligt i Danmark, når det gælder beskæftigelse og overholdelse af loven. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Hvad betyder det for Danmark om 10, 20 eller 30 år, hvis landet modtager store grupper flygtninge fra Mellemøsten?
Det er et af de vigtige, mere langsigtede spørgsmål i disse uger, hvor EU diskuterer den akutte fordeling af de 160.000 flygtninge, der lige nu er kommet til Europa. I en strøm, der bare ser ud til at fortsætte.
Dømmer man ud fra de hidtidige erfaringer med integration af flygtninge fra Mellemøsten, tyder det ikke lovende.
Trist billede
Syrerne har lige nu den laveste beskæftigelsesfrekvens af alle etniske grupper i Danmark, men det var at forvente, for syrerne er for de flestes vedkommende først kommet til landet de seneste år. De har endnu ikke haft en chance for at bide sig fast på arbejdsmarkedet.
Fra Syriens nabolande har Danmark tidligere modtaget ret store flygtningegrupper fra Irak og Libanon. Mange af dem har været i Danmark i adskillige år, og selvom der også er succeshistorier blandt libanesiske og irakiske flygtninge, er totalbilledet dystert. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, hvor både flygtninge og indvandrere rent teknisk rubriceres som indvandrere.
Høj kriminalitetsrate
Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon har den højeste kriminalitetsrate af alle etniske grupper i Danmark. Ifølge de nyeste tilgængelige tal (fra 2013) ligger de libanesiske mænds kriminalitetsrate på indeks 254 – selv når man korrigerer for alder og socio-økonomisk status. Korrigerede man ikke for dette, ville tallet være endnu højere. For danske mænd er kriminalitetsraten 98.
Libanesernes tilknytning til arbejdsmarkedet er samtidig meget lav. Beskæftigelsesfrekvensen for 30–59-årige libanesiske indvandrere er nede på 30,4 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere ligger på på 82,3 procent.
Tallene for beskæftigelsesfrekvensen dækker både mænd og kvinder. Til gengæld er efterkommere ikke inkluderet i disse tal, men også når man ser på gruppen af efterkommere til libanesiske indvandrere, er der tale om en betydelig underbeskæftigelse.
Flygtninge og indvandrere fra Libanon er dog en speciel gruppe, da mange er statsløse palæstinensere med en opvækst i flygtningelejre. Det forhold gør sig ikke gældende for irakerne, men heller ikke her er tallene opmuntrende.
Hver tredje i arbejde
Blandt de irakiske indvandrere (og flygtninge) var det kun 32,8 procent af 30–59-årige, der var i arbejde i 2013. Det er kun marginalt bedre end libaneserne.
I kriminalitetsindekset ligger mandlige irakiske indvandrere og efterkommere ikke så højt som libaneserne, men med en rate på 166, når der er renset for alder og socio-økonomiske forhold, er kriminaliteten stadig et pænt stykke over gennemsnittet.
Arbejdsmarkedet er nøglen
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, erkender, at man ikke kan kalde integrationen af de irakiske og libanesiske flygtninge for vellykket:
”Det er ærgerligt at se sådan nogle statistikker. For de viser jo, at integrationen ikke er lykkedes,” siger Andreas Kamm og fortsætter:
”En del af forklaringen er, at det danske arbejdsmarked kan være svært at få fodfæste på, hvis man er flygtning. Den danske model har svært ved at absorbere folk, der kommer fra andre himmelstrøg med lavere kvalifikationer. Det er derfor, jeg har forslået sådan noget som indslusningsløn.”
Ifølge Andreas Kamm er det nødvendigt at ændre den danske model, hvis ikke også de syriske flygtninge skal ende i de kedelige statistikker:
”På trods af den økonomiske fremgang og syrernes noget bedre kvalifikationer frygter jeg, at det heller ikke lykkes med dem – med mindre vi får modelleret på den danske model,” siger Andreas Kamm.
EL: Der er behov for en permanent fordelingsnøgle
