Grabow: 'Tænk at skulle vokse op med sådan en kold kælling til mor!’

KLUMME: Vi har allesammen en forpligtelse til at gribe ind, når mennesker, der kæmper for demokratiet, bliver udsat for nedladende og truende behandling og omtale. Også når det er nogen, vi hverken deler køn, race eller politisk grundholdning med, skriver Rulle Grabow.

I dag er det hundrede år siden, at vi kvinder fik lov at stemme og opstille til det, der engang hed rigsdagsvalg. Og hurra for det. Den 18. juni kan vi sætte kryds ved omkring 30 procent kvinder, så ligestilling har vi ikke endnu. Kun til at blive svinet lige så meget til som mændene.

Min facebookprofil er privat. Jeg har valgt kun at være venner med mennesker, som jeg rent faktisk ville give et kram, hvis jeg mødte dem på gaden. Til gengæld er jeg, på grund af mit navn, nem at google.

Det er der mange, der benytter sig af, når jeg har optrådt i medierne. Især fredag aften ved 23.30-tiden efter Jersild minus Spin på DR 2, hvor hr. og fru Underfrankeret har fået et par glas og synes, at jeg lige skal have en kærlig mail på min firmaadresse om, hvor grim jeg er/hvor meget jeg trænger til tissemand/hvor langt sølvskeen sidder oppe i min overklassemås. Det er gerne hr. Underfrankerets bidrag.

Fru Underfrankeret er bekymret for mine børns ve og vel og har adskillige gode input til, hvor meget bedre mit liv ville blive, hvis jeg holdt min kæft og fandt en mand, der kunne styre mig.

Frådende hav af had
Jeg har lært af en god ven, der er tv-journalist, at det bedste middel er at svare pænt.

Så med mindre jeg modtager dødstrusler (sjældent, og hovedsagelig, hvis jeg har ment noget positivt om pels, hvilket gerne får rabiate dyreretsaktivister til at mene, at jeg skal flås), sender jeg gerne inden for 24 timer noget i retning af "Tak for din mail og dine bemærkninger om min person og min optræden på tv. Ha' en god dag". Det afvæbner de fleste.

Men jeg er kun en lille bitte debattør i et kæmpe frådende hav af had. Det er langt værre for de politikere, hvoraf en del har hængt i min sofa eller i min telefon i de seneste år og rystet på både hovedet og hænderne over den sindssvage behandling, man bliver udsat for, når man stikker næsen frem og mener noget.

Jeg oplever ikke, at kvindelige politikere klager mest. Guderne skal ellers vide, at de har nogen grund til det. Oven i de generelle tilsvininger skal de også håndtere en forholdsvis udbredt holdning om, at de OGSÅ har bedt om at blive bedømt på deres køn.

Forpligtelse til at gribe ind
Når kvindelige politikere er vrede, er de ’skingre’, ligesom der er frit lejde til at kommentere på deres udseende i en grad, som mandlige politikere ikke oplever. Jeg kan således ikke mindes noget kommentarspor i denne valgkamp, der opfordrer de dygtige, men naturligt lavstammede (mandlige) partiledere i at overveje væksthormon eller få noget mere sex. Men nu læser jeg heller ikke så mange kommentarspor.

Til gengæld læser jeg i Berlingske torsdag, at op imod hver fjerde kvindelige politiker har overvejet at stoppe karrieren på grund af sexisme. Det er forkasteligt. Vi har allesammen en forpligtelse til at gribe ind, når mennesker, der kæmper for demokratiet, bliver udsat for nedladende og truende behandling og omtale. Også når det er nogen, vi hverken deler køn, race eller politisk grundholdning med.

Men lige der halter det lidt indimellem, synes jeg. De fleste kan nok godt tage de objektive briller på i fem minutter og erklære sig forholdsvis enige i, at Socialdemokraternes valgkamp er funderet på et uhørt beskidt personangreb på Lars Løkke Rasmussens person og troværdighed.

Mennesker uden fortid eller løsgående bøfler
For den siddende regerings tilhængere – og en stor del af pressen – virker det dog, som om det er helt i orden. Det er jo valgkamp. Jeg er lodret uenig. Uanset hvem det går ud over.

Hvis vi accepterer, at politik er en kampsport, hvor intet er helligt, og hvor det rager os vælgere og pressen, hvilke skønhedsrutiner vores folkevalgte udøver, hvad de spiser, drikker, hvilket tøj de går i (og hvem der har betalt det), hvilken seksualitet de bekender sig til, (og hvor meget de praktiserer den), ender vi med et politisk landskab, der kun består af mennesker uden fortid eller løsgående bøfler, som med SF-folketingsmedlemmet Özlem Cekics tankevækkende ord i Berlingske torsdag "(…)bliver immun(e) og (hvis) grænser rykker sig til det urimelige."

Empati, følsomhed og evnen til at opføre sig ordentligt er ikke kvindelige værdier. Heller ikke selv om nogen forfægter det standpunkt, at blå blok, når de taber tilslutning hos kvinderne, ’bare skal føre noget blød politik om vuggestuenormeringer’.

Jeg er nøjagtig lige så interesseret i hård økonomisk politik som en hvilken som helst mand, tak skal I have. Og jeg deler skæbne med millioner af kvindelige vælgere.

Ligestilling handler ikke om evnen til at behandle alle lige dårligt. Heller ikke i en valgkamp.

---
Rulle Grabow er kommunikationsrådgiver og politisk kommentator. Hun er tidligere rådgiver for fødevareminister Henrik Høgeh (V). Under valgkampen skriver hun skæve, skarpe og humoristiske klummer om et Danmark i politisk undtagelsestilstand.

Forrige artikel Cevea: Valgkamp om løn Cevea: Valgkamp om løn Næste artikel Hedegaard: Embedsværket bør tænke grønt Hedegaard: Embedsværket bør tænke grønt