På Færøerne er rigsfællesskabet til debat

Af Kaj Joensen
Det Færøske Nyhedsbureau

Da Helle Thorning-Schmidt (S) trykkede på valgknappen i onsdags, gik der ikke mange minutter, før politikere og medhjælpere for ud på gaderne for at hænge valgplakater og møde vælgerne ansigt til ansigt.

Anderledes er det på Færøerne. Interessen for et folketingsvalg er ikke så stor som ved et lagtingsvalg. Færingernes interesse for folketingsvalget kan sammenlignes med danskernes interesse for EU-Parlamentsvalget.

Færøsk tv satte dog valgdysten i gang med en formandsrunde samme aften, som valget blev udskrevet. Her blev linjen lagt for de store valgtemaer, og de hedeste emner var forholdet mellem Færøerne og Danmark og de færøske folketingspolitikeres rolle.

Syv partier kæmper om to pladser
Alle syv partier på Færøerne stiller op til folketingsvalget, men i skrivende stund kendes kun alle kandidater for tre af partierne.

De største profiler stiller op. Folketingsmedlemmerne Edmund Joensen, Sambandspartiet, og Sjúrður Skaale, Socialdemokraterne, genopstiller. De to er også ifølge flere politiske kommentatorer favoritter til at vinde valget. Lagmanden Kaj Leo Holm Johannesen er også at finde på listen hos Sambandspartiet.

Annika Olsen, som var Folkeflokkens stemmesluger ved seneste valg og var tæt på mandat nr. 2, genopstiller. 

Høgni Hoydal, formand for Republikanerne, stiller op. Han er normalt en stor stemmesluger. Han var topscorer ved det seneste valg med 1605 personlige stemmer, men det var alligevel ikke nok til at give uafhængighedspartiet et mandat.

Rigsfællesskabet til debat
Ikke overraskende bliver Færøernes forhold til Danmark diskuteret i forbindelse med folketingsvalget. Der har været nogle sager i de forløbne år, som har voldt problemer i rigsfællesskabet. Det viste sig i blandt andet i makrel- og sildestriden mellem Færøerne og EU. EU boykottede Færøerne, da Færøerne fastsatte en sildekvote, som EU ikke kunne acceptere.

Resultatet var, at EU, og dermed også Danmark, lukkede deres havne i august 2013 og et år frem, til parterne blev enige. Danmark og Færøerne var på kollisionskurs, fordi interesserne var modsatrettede, da Danmark er medlem af EU, og Færøerne står udenfor. Men krisen blev afværget, fordi Færøerne fik lov til at stævne EU i Danmarks navn for FN's Havretskonvention og for WTO-domstolen.

Sådan har det også været i en række andre sager, at Danmark går en vej og Færøerne en anden, fordi landene har hver deres interesser.

”Republikanerne er en klar national stemme i Folketinget. Vi vil arbejde for at sikre, at alle afgørelser bliver truffet på Færøerne, specielt nu, hvor Danmark bliver tættere forbundet med EU,” sagde Høgni Hoydal i debatten på tv.

Både formanden for Socialdemokraterne, Aksel Johannesen, og næstformanden for Sambandspartiet, Bárður Nielsen, siger, at makrelstriden viser, at Rigsfællesskabet rummer forskellige interesser, fordi Danmark tillader det.

”Rigsfællesskabet har udviklet sig positivt. Under makrelstriden så vi, at selv om Danmark var i en svær situation med et ben i hver lejr, så blev sagen løst til UG,” siger Bárður Nielsen.

Folketingsmedlemmer skal finde en ny rolle
Ifølge hjemmestyreordningen fra 1948 er Færøerne et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Sagsområderne er delt op, og nogle sagsområder kan Færøerne ikke overtage. I 2005 blev listen af sager og sagsområder, som Færøerne kan overtage, udvidet, og i dag er der ikke mange sagsområder tilbage. Et andet diskussionsemne i valgkampen er folketingsmedlemmernes rolle. De færøske medlemmer blander sig ikke i dansk politik, og derfor har de for lidt at lave, lyder kritikken.

Republikanerne anklager Socialdemokraterne og Sambandspartiet for at tigge om penge på Christiansborg og i Danmark, da nuværende medlemmer har skaffet penge fra fonde og finansloven til diverse kulturelle initiativer og forskning. En del af republikanernes valgslogan er derfor blevet: 'Nej til tiggergang'.

”Færøerne har haft to mandater på Christiansborg, som begge går ind for Rigsfællesskabet, som har tigget om penge. Det binder os fast i Danmark. Vi bliver nødt til at have en nationalistisk stemme, der siger nej til tiggergang og ja til færøske løsninger,” siger Høgni Hoydal.

Høgni Hoydal siger også, at Færøerne skal have deres egen grundlov, og bloktilskuddet fra Danmark til Færøerne, som i dag er 635 millioner kroner, skal skæres væk. Sambandspartiet vil derimod have et højere bloktilskud.

”Det er naturligt, at Danmark betaler for de områder, som er fælles sagsområder,” siger Bárður Nielsen.

Peger på hver sin blok
Ved folketingsvalget i 2001 var valgdeltagelsen på Færøerne 79,5 procent. I 2011 faldt den helt ned til 58,9 procent. De politiske partier bruger ikke mange kræfter på et folketingsvalg, og specielt ikke, når et lagtingsvalg står for døren. Det skal afholdes senest 29. oktober.

Selv om færingerne ikke er så optaget af valget, kan det være, at danskerne er mere spændte på resultatet på Færøerne. Ifølge meningsmålingerne tyder det på, at de nordatlantiske mandater kan afgøre, hvem der får regeringsmagten.

Begge grønlandske medlemmer vil med stor sandsynlighed støtte rød blok. En meningsmåling fra april viser, at Socialdemokraterne og Sambandspartiet genvinder deres mandater på Færøerne – det vil sige et mandat til hver blok.

Jørgen Niclasen, formand for Folkeflokken, siger, at hans parti vil pege på Lars Løkke Rasmussen, hvis de får et mandat. Republikanerne ligger til venstre for midten, men Høgni Hoydal vil ikke uden videre støtte rød blok.

”Bliver vores stemme afgørende, så ville det være god situation for os. Det afgørende er, at bestemmelsesretten om vores egen fremtid ligger på Færøerne,” siger Høgni Hoydal.