Reformpakken 2020 fremlagt

DOKUMENTATION: Regeringen har fremlagt sit bud på sikringen af Danmarks velfærd. Den samlede udfordring for Danmarks økonomi for at opnå strukturel balance er opgjort til 47 mia. kroner.

Den netop fremlagte reformpakke opgør den samlede udfordring for Danmarks økonomi til 47 mia. kroner for at opnå strukturel balance mellem indtægter og udgifter i 2020.

De 47 mia. kr. findes hovedsageligt gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet og forbedrer de offentlige finanser.

De 24 mia. kr. er fundet med Genopretningsplanen.

De sidste 23 mia. kr. finder regeringen med reformpakken.

3 mia. kr. kommer fra reformer af førtidspensionen og SU og 18 mia. kr. fra tilbagetrækningsreformen.

De sidste 2 mia. kr. skal findes ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse i forsvaret.

Uddrag af "Reformpakken - Kontant sikring af Danmark velfærd. Kort fortalt":

Den ansvarlige vej er reformer, der får flere i arbejde
Allerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder. Fremover bliver vi flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Samtidig har vi store underskud i den offentlige økonomi.

Hver gang fem danskere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, kommer kun fire ind på arbejdsmarkedet. Danmark står dermed over for en alvorlig udfordring, som alle må bidrage til at løse.

Erfarne medarbejdere skal ikke have penge for at holde op med at arbejde, når vi har brug for deres indsats. Unge skal tilskyndes til at gøre deres uddannelse hurtigere færdig, for vi har brug for uddannet arbejdskraft. Og ingen mennesker skal lades i stikken - tværtimod skal alle, så vidt det overhovedet er muligt, have en chance for at arbejde.

Danmark har brug for konkrete reformer, der med sikkerhed øger arbejdsudbuddet, og dermed bidrager til sunde offentlige finanser.

Regeringen har fremlagt tre konkrete forslag til reformer - en tilbagetrækningsreform, en SU-reform og en reform af førtidspension og fleksjob. Reformforslagene vil både øge væksten, styrke grundlaget for den offentlige service og sikre, at vi når målet om balance på de offentlige finanser i 2020.

- - -

Tilbagetrækningsreform
Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform indebærer, at dele af Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år. Hermed sættes efterlønsalderen gradvist op fra 2014. Og folkepensionsalderen sættes gradvist op fra 2019.

Når Velfærdsaftalen rykkes frem, bliver fordelingen af år med folkepension på tværs af generationer mere lige. Fra 2027 vil folkepensionsalderen være den samme som aftalt mellem partierne bag Velfærdsaftalen.

Tilbagetrækningsudspillet indebærer også en gradvis afskaffelse af efterlønnen. Reformen betyder, at vi styrker den offentlige økonomi med 18 mia. kr. i 2020.

Afviklingen af efterlønnen sikrer finansiering af de centrale offentlige velfærdsydelser de kommende årtier, og sikrer, at vækstmulighederne i Danmark kommer op i nærheden af det, vi er vant til.

Vi har ikke længere råd til at betale raske og velfungerende mennesker for at forlade arbejdsmarkedet - der er brug for deres indsats til at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje vores syge. Og der er brug for pengene til andre formål, som fx til sundhed og uddannelse.

Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 var under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget.

Samtidig foreslår regeringen også en seniorførtidspension, for at de nedslidte ikke skal lades i stikken. Seniorførtidspensionen vil være for alle, der har behov. Modsat efterlønnen, der alene er for dem, der har tilmeldt sig ordningen. En seniorførtidspension vil sikre en hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov og er mindre end fem år fra folkepensionsalderen.

Tilbagetrækningsreformen betyder:
- Beskæftigelsen øges med 70.000 i 2020
- De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020
- Den samlede velstand (BNP) øges med godt 50 mia. kr. i 2020

- - -

SU-reform
Regeringen har fremlagt en SU-reform, der belønner unge, der bliver hurtigt færdige med studierne. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere kvalificerede medarbejdere.

Hvis de unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse, kan de bruge deres faglige viden i flere år på arbejdsmarkedet. Det sikrer et større udbytte af de store offentlige investeringer i uddannelse, både for den enkelte og for samfundet.

Derfor vil regeringen begrænse SU til normeret tid. Og vi vil indføre en bonus for studerende, der starter tidligt og kommer hurtigt igennem uddannelserne. SU'en skal samtidig gøres mere fleksibel. Der skal indføres Start-SU og studiestartslån til at klare udgifterne ved at begynde at studere. Og studerende skal have bedre muligheder for at tjene ekstra penge ved siden af SU'en.

SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser skal afskaffes, og pengene skal bruges på at løfte resultaterne i folkeskolen. Regeringen prioriterer det enkelte barns undervisning frem for cafépenge til de unge.

SU-reformen betyder:
- Beskæftigelsen øges med 4.000 i 2020
- De offentlige finanser forbedres med 1 mia. kr. i 2020

- - -

Reform af førtidspension og fleksjob
I dag får hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder førtidspension eller er i fleksjob eller venter på et fleksjob.

Regeringen vil reformere førtidspensionen. Vi skal ikke parkere unge mennesker på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre og få et arbejde.

Derfor vil regeringen afskaffe førtidspension til unge under 40 år, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et individuelt udviklingsforløb.

Fleksjob virker heller ikke efter hensigten. I dag er der også ressourcestærke mennesker, der har et fleksjob. Det er ikke rimeligt, at kasseassistenten, der arbejder fuld tid og tjener 275.000 kroner om året, skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener mere end det dobbelte af kasseassistenten.

Derfor foreslår regeringen, at tilskuddet til fleksjob skal gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer.

Desuden skal det første fleksjob kun bevilges for fem år.

Reform af førtidspension og fleksjob betyder:
- Beskæftigelsen øges med knap 4.000 i 2020, og 7.000 inkl. støttet beskæftigelse.
- De offentlige finanser forbedres med 2 mia. kr. i 2020.

- - -

Forrige artikel Sundhedsforskningen løber med pengene Sundhedsforskningen løber med pengene Næste artikel Lægeforeningen frygter længere ventelister