Konservative styrtbløder

VALG: Ni siddende konservative folketingsmedlemmer risikerer taburetten ved næste valg.

Ifølge Altinget.dks seneste gennemsnit af troværdige meningsmålinger fra valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen står partiet nu kun til 12 mandater på landsplan.

Ud fra den geografiske prognose over mandaternes fordeling i storkredsene og Altinget.dks analyse af kandidatfelterne kan det ses, at der er ni folketingsmedlemmer, der i øjeblikket står til helt at ryge ud, eller som er tæt på.

Helt ud ryger således Helle Sjelle og Rasmus Jarlov i Københavns Storkreds, Charlotte Dyremose og Naser Khader i Københavns Omegns, Tom Behnke i Østjylland og Tage Leegaard i Nordjylland.

Vivi Kier på Fyn og Carina Christensen i Sydjylland er truet, mens Jakob Axel Nielsen i Nordjylland allerede har meddelt, at han ikke genopstiller.

Samtidig ser det vanskeligt ud for videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen at komme i Folketinget.

Konservative kan kun notere mandatfremgang i Nordsjællands Storkreds, hvor justitsminister Lars Barfoed kan hive et nyt medlem med sig i tinget. 

Læs mere på Altinget | Christiansborg og se, hvordan Altinget.dk sammensætter det nye folketing, som det tegner sig.

Forrige artikel Zenia Stampe sejrer uventet som næstformand Zenia Stampe sejrer uventet som næstformand Næste artikel EU-folketingspolitikere går hård valgkamp i møde EU-folketingspolitikere går hård valgkamp i møde