Lars Kaaber konstitueret pressechef i LA

Liberal Alliance har onsdag ansat Lars Kaaber (57) i en stilling som konstitueret pressechef. Han overtager posten fra Niels Th. Dahl, der er ny pressechef i Venstre.

Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Lars Kaaber har tidligere arbejdet for partiet. Han fungerede som pressechef i de første to år efter valget i 2007.

Lars Kaaber er uddannet journalist og har udover LA arbejdet for flere interesseorganisationer uden for Christiansborg, som journalistisk leder af det konservative pressekontor og som særlig rådgiver for den tidligere konservative forbrugerminister Carina Christensen.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal