WWF til Eva Kjer: Sæt gang i urørt skov
DEBAT: Flertallet til udlægning af urørt skov er der, så det er bare at komme i gang, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden. Her glæder seniorbiolog Thor Hjarsen sig til projektet, der om ikke andet er et skridt i den rigtige retning.
Af Thor Hjarsen
Seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden
I de danske skove klynger truede og sjældne dyre- og plantearter sig til få og fragmenterede levesteder. Og nogle arter er allerede forsvundet.
Der er registeret cirka 32.000 arter i Danmark. Heraf er cirka 8.000 rødlistevurderede. Omtrent 2.000 anses for truede. Cirka 6 ud af 10 af Danmarks rødlistede arter er tilknyttet skov, og 4 ud af 10 findes kun i skove.
Skovene er dermed vigtige for Danmarks biodiversitet.
Hvorfor er det nu sådan? Uanset, at 14 procent af Danmarks areal er skov, er det ikke en skov, som byder på ret mange levesteder for en stor del af vores arter, som oprindelig levede i et skovklædt Danmark.
Mellemflagspætte, sort stork, rødlig perlemorsommerfugl, eremit-billen og mange andre arter mangler simpelthen store, gamle løvtræer, dødt ved på skovbunden, skovmoser eller skovlysninger med stormfaldne træer.
Turen er kommet til skovene
De danske skove – og ironisk nok særligt statsskovene - har gennem årtier været intensivt drevet med tømmerproduktion for øje.
Det skal der naturligvis være plads til – det er grøn vækst – men der skal også være plads til naturen, mener WWF Verdensnaturfonden.
De danske skoves natur er i dag stærkt underbeskyttede. Af de rødlistede skovarters levesteder er 61 procent af arealet ikke omfattet af Natura 2000–netværket, det vil sige EU-naturbeskyttelsesområder.
Modsat har vi været meget, meget bedre til at beskytte og genoprette strandenge, moser og søer.
Derfor er turen nu kommet til skovenes natur, mener WWF Verdensnaturfonden.
Der skal mere end urørt skov til
Meget overraskende for mange grønne foreslog Venstre i foråret, at en femtedel af de danske statsskove skal udlægges til ny urørt skov. Det vil sige, at det er naturen selv, der får lov til at bestemme livets gang, og ikke skovningsmaskinerne.
Det løfte holder Venstre-regeringen tilsyneladende fast i.
Det har vi med glæde kunnet læse i såvel Politikens interview 17. august 2015 med miljøminister Eva Kjer Hansen som i et debatindlæg i Jyllands-Posten 30. august af naturordføreren fra Venstre, Anni Mathiesen.
Men smilet stivner, hvis beskyttelsen af §3-områderne og andre dele af naturen svækkes, som det samtidig foreslås af Venstre, for at please landbruget.
Yderligere forarmelse af den danske natur, kan ikke redde dansk landbrugs enorme gældsætning!
Det er vigtigt for WWF Verdensnaturfonden at understrege, at nye 20-25.000 hektar urørt statsskov ikke vil redde alle de rødlistede arter i Danmark. Der skal naturligvis mere til. Blandt andet §3-naturen, som i den grad trænger til en hjælpende hånd.
Et fælles skridt i den rigtige retning
Men der er ingen tvivl om, at meget mere urørt statsskov vil være et helt uundværligt skridt for en stor del af vores truede og rødlistede arter.
Det er dog helt afgørende at den nye urørte skov har biodiversitetsbeskyttelsen som helt centralt fokus, og udpegningen derfor skal ske ved anvendelse af den bedste biologiske viden på området.
I ugerne op til folketingsvalget spurgte WWF Verdensnaturfonden samtlige folketingspartier om urørt skov.
Alle partier tilsluttede sig WWF Verdensnaturfondens forslag om, at staten går foran i egne skove og udlægger urørt skov.
Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten sagde ja alle til 25.000 hektar ny skovnatur i Danmarks statsskove. Socialdemokraterne ville ikke sætte areal på, men ville afsætte 100 millioner kroner.
Hvis valgløfterne holder
Såfremt valgløfterne holder, hvilket vi må kunne regne med, står vi foran det måske største naturgenopretningsprojekt herhjemme nogensinde.
Det vil være et vigtigt og helt nødvendigt skridt på vejen for, at Danmark overhovedet kan komme i nærheden af at indfri løftet til FN om at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten inden 2020.
Og det vil være ekstremt billigt i forhold til mange andre naturgenopretningsprojekter herhjemme. Med staten som eneejer skal der ikke udbetales erstatninger eller laves arealkøb.
Danmark har naturligvis råd til det samme, som vi forventer af mange langt fattigere lande i Sydamerika, Asien og Afrika og som skiftende danske regeringer har arbejdet for i både FN og EU: At skovenes biodiversitet beskyttes på trods af modsatrettede økonomiske interesser.
Det er bare at komme i gang, Eva Kjer Hansen – du har et stort flertal bag dig!
Professor: Bæredygtigt Landbrug misser pointen
BL: Professoren rammer forbi målet
