Wermelin og Plastic Change: Global aftale skal sikre, at plastikkurven knækker
Vi ser ind i en fremtid, hvor verden risikerer at blive oversvømmet af plastik. Den udvikling er vi simpelthen nødt til at sætte en stopper for, skriver Lea Wermelin og Anne Aittomaki.
Vores verden er fyldt med plastik. Men selvom plastik er en uundværligt del af vores hverdag i form af for eksempel nogle typer mademballage eller produktionen af solceller, så ender alt for meget i vores grønne natur og blå have.
Vi har alle set det. Flasker, sugerør, emballager og plastikposer, der ligger i vejkanten eller flyder på strandene eller mellem bølgerne i havet. Billeder af fugle og hvaler med plastik i maven og skildpadder viklet ind i plastik har sat sig fast på nethinden.
Dertil kommer alt det, vi ikke kan se. Mikroplast, der trænger ind i vores hverdag og miljø og for eksempel ender i vores fødevarer eller drikkevand.
Hvert år forurener ufatteligt store mængder tons plastik i verdenshavene og i vores natur. Det anslås, at 4 til 12 millioner tons ender i havet hvert år. Gør man det op i sodavandsflasker, svarer det til, at omkring en milliard halvliters plastikflasker hver dag ender i vores havmiljø.
Kommer plastikforureningen til undsætning
Plastikforurening udgør et af de største globale miljøproblemer i vores tid, og det går den forkerte vej. I 2030 anslås det, at mængden af plastik på vores planet vil være fordoblet. Vi ser ind i en fremtid, hvor verden risikerer at blive oversvømmet af plastik. Den udvikling er vi simpelthen nødt til at sætte en stopper for.
Og det gør vi. Vi har skrevet historie ved at bane vejen for en global, bindende aftale om at bekæmpe plastikforurening til lands og til vands. Det skete til FN’s Miljøforsamling, UNEA, i starten af marts, hvor verdens lande vedtog mandatet til forhandlingerne af den banebrydende aftale.
Den kridter banen op for en global plastiktraktat, der skal omfavne hele plastikkens livscyklus fra produktion, forbrug, håndtering og indsamling i miljøet og i verdenshavene – og ikke mindst kan føre til en begrænsning af produktionen af ny plastik. Planen er, at et konkret forslag til en bindende global aftale er klar inden udgangen af 2024.
Vi skal sætte ind, før plastikken vokser os over hovedet
Fra dansk side har vi kæmpet for at få plastikforurening på FN-dagsordenen. For Danmark og EU har det været afgørende med en aftale, som forpligter alle lande til at sætte ind mod plastikforureningen ved at tage fat i alle led. Den nye UNEA-aftale vil være en verdensomspændende løftestang, der er brug for, så vi på tværs af hele verden kan få bugt med det enorme og voksende plastikproblem.
I Danmark arbejder vi også for at sikre mere genbrug og genanvendelse samt reduktion af unødvendig plastik. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har sat som mål, at vores affaldssektor skal være klimaneutral i 2030.
Det omfatter blandt andet, at vi i 2030 skal genanvende 60 procent af plastikaffald fra husholdninger samt et sektorsamarbejde med detailsektoren om, at al plastemballage fra 2025 skal kunne genbruges eller genanvendes.
Vi er også ved at indføre et udvidet producentansvar for plastikemballage, der giver producenterne et økonomisk incitament til mere grøn plastemballage. Og for nylig har Danmark sammen Holland, Luxembourg, Sverige og Østrig foreslået obligatoriske genbrugsmål for en række produktgrupper på tværs af EU, som kan reducere vores plastikforbrug og være med til at knække affaldskurven.
Plastik udgør en problemstilling, der kræver international sammenslutning og handling, ligesom det gør sig gældende for klimaforandringer, biodiversitet og kemikalier. Fremtiden skal være bæredygtig. Og vi skal sætte ind nu for at knække plastikkurven, før det bogstaveligt talt vokser os over hovedet.
{{toplink}}
Plastindustrien: En ambitiøs affaldsreduktion kræver klarere rammer fra Christiansborg
IDA og DN: Produkter skal designes anderledes, hvis den cirkulære omstilling skal lykkes
