Vild Med Vilje: Vilde blomster i rabatter og rundkørsler er langt fra nok til at redde biodiversiteten
Det er vigtigt at være ærlige om proportionerne i kommunernes vilde tiltag. Inden for selv samme kommunegrænser, hvor vilde blomster får plads i rabatter og rundkørsler, fortrænger landbrug, skovbrug og indretning af byer og industri fortsat naturen, skriver Magnus Bundgaard Nielsen.
Interessen for biodiversitet og vild natur i de danske kommuner har de seneste år fået et gevaldigt nøk opad.
23 kommuner har valgt at blive partnere i Vild Med Vilje, og ikke mindre end samtlige af landets 98 kommuner har tilmeldt sig Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune.
Der er sket et kæmpe skift i synet på, hvordan et kommunalt drevet areal kan og bør se ud.
Det skyldes, at der både blandt borgere og i embedsværket er kommet en langt større forståelse af, at den danske natur er hårdt presset.
Men det er vigtigt også at være ærlige omkring proportionerne i de vilde tiltag. Trods stor tilslutning og oplysningsindsats er vi stadig alt for langt fra at sætte en stopper for tabet af biodiversitet.
”Mange bække små…”, kunne man indvende, men man bliver nødt til at sammenligne vandføringen af de små bække med de rivende floder, der løber i den modsatte retning.
Inden for selv samme kommunegrænser, hvor det vilde har fået plads, fortrænger landbrug, skovbrug og vores indretning af byer og industri fortsat naturen.
Det har både en konkret og symbolsk betydning, at rabatter og rundkørsler nu får lov at vokse til med vilde blomster. Men når der på den anden side af vejen strækker sig hektar efter hektar af opdyrkede marker, intensivt skovbrug eller industribebyggelse, udgør kommunernes vilde indsatser langtfra en tilstrækkelig modvægt.
Kommuner fik naturnationalparker mod deres vilje
Der sidder politikere, projektledere og driftsmedarbejder rundt omkring i landets kommuner, der knokler for at få mere biodiversitet klemt ind på de kommunale arealer.
Men den langsomme udvikling i landbrug, erhverv og boligområder inden for kommunegrænserne trækker i den modsatte retning af ønskerne fra medarbejdere, borgere og politikere.
{{toplink}}
For nyligt blev ti nye naturnationalparker vedtaget, hvor naturen vil få lov at udfolde sig på sine egne præmisser med minimal påvirkning fra mennesker.
Det burde være en gave til enhver kommune med interesse for biodiversitet, skulle man mene. Ikke desto mindre fik flere kommuner tildelt naturnationalparker mod deres vilje, hvor lokale frygtede hvilke konsekvenser, de ville få for turismen og de rekreative muligheder i områderne.
Danmark skraber bunden i EU-opgørelse om natur
Det er nødvendigt at tage fat på de bagvedliggende årsager til tabet af natur.
FN’s Naturpanel (IPBES) har i sin store globale rapport fra 2019 fremhævet, at det ikke virker muligt at opfylde verdensmålene, hvis ikke der igangsættes såkaldte ’transformative forandringer’.
Disse ændringer defineres som ’en fundamental omorganisering af hele systemet på tværs af teknologi, økonomi, sociale faktorer, inklusive paradigmer, mål og værdier’.
Eller sagt med andre ord: Tiltag for biodiversitet og andre dele af bæredygtighed, der stræber efter mindre end ’transformative forandringer’, vil med stor sikkerhed føre os på en kurs, som resulterer i, at vi ikke opfylder verdensmålene.
Under én procent af Danmarks samlede natur er reelt beskyttet og fungerer på egne præmisser. Og Danmark skraber bunden i EU's opgørelse over naturens tilstand i de europæiske lande. Omkring 60 procent af Danmarks landareal udnyttes til landbrug, mens de nye naturnationalparker kun dækker et areal på knap en halv procent af det danske landareal.
Skal vi lykkes med at stoppe tabet af biodiversitet, skal vi finde meget mere plads til en vildere og bedre beskyttet natur. Vi kunne eksempelvis indføre en naturzone på ti procent af landarealet i tråd med EU’s målsætning om ti procent strengt beskyttet natur.
Samtidig må vi sikre, at der kan være en større mangfoldighed af levesteder for vilde arter side om side med menneskers aktivitet. Vi kan for eksempel dedikere 20 procent af landarealet til ekstensivt udnyttet beskyttet natur i tråd med EU’s målsætning.
Der findes ikke en skabelon for, hvordan bedre sameksistens med en rig natur kan realiseres, og mange kommuner har kastet sig frygtløst ud i at eksperimentere med måder, det kan gøres på.
Skal det lykkes at nå ambitionerne omkring verdensmål nummer 15, bliver det nødvendigt at skabe plads, lave et ordentligt lovgrundlag for biodiversiteten og etablere stærke partnerskaber på tværs af sektorer, så kommunerne ikke sidder alene tilbage med opgaven.
Lektor til Dansk Skovforening: Nej, skovrejsning er ikke godt for grundvandet
Borgmester og formand: Jordudnyttelsen skal gentænkes efter lokale ønsker
