Vandfond skal sikre grundvandsbeskyttelse
DEBAT: Der mangler penge til at gennemføre den nødvendige indsats for at beskytte grundvandet. Derfor foreslår Karin Hvidberg Nilsson en national vandfond.
Af Karin Hvidberg Nilsson
Medlem af KTC´s MIG underfaggruppe Jord & Grundvand, og fagkoordinator, Favrskov Kommune
Grundvandsbeskyttelse i dagens Danmark er et nationalt anliggende, der går ud over kommunegrænser og forsyningsområder. Det er i alles interesse, at grundvandet beskyttes bedst muligt for at fastholde den politiske målsætning om, at drikkevandsproduktionen nu og i fremtiden kan baseres på uforurenet grundvand.
For tiden anvendes ca. 185 millioner kr. årligt i afgift til kortlægning og indsatsplanlægning. Heraf går 130 millioner til Naturstyrelsens grundvandskortlægning og 55 millioner kr. til kommunernes efterfølgende indsatsplanlægning.
Det skaber et fagligt solidt grundlag for en målrettet indsats for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Hjemlen til at gennemføre den nødvendige indsats er også på plads i miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Koster penge
Men – indsatsen koster ofte penge. Og her kan afgiftsmidlerne ikke anvendes - vandværkerne skal selv til lommerne. Vi har heldigvis en række gode eksempler på vandsamarbejder mellem vandværkerne. Her indbetaler vandværkerne frivilligt et øre-beløb til en fælles konto, som så finansierer den nødvendige indsats. Det er ofte i tilknytning til store og tidligere kommunale vandværker, at vandsamarbejderne er oprettet.
I en række kommuner har det dog vist sig særdeles vanskeligt at oprette frivillige vandsamarbejder mellem de private vandværker. Dermed står det enkelte, nogle gange ganske lille, vandværk alene med en stor opgave. Både økonomisk, men også praktisk, da bestyrelsens spidskompetence er den daglige drift af vandværket, og måske ikke lige omfatter indgåelse af dyrkningsaftaler, deklarationer og udregning af erstatningsbeløb. De omkostningstunge indsatser er oftest lodsejeraftaler, der handler om at reducere nitratudvaskningen og eventuelt ophøre med sprøjtemidlerne.
Det er heller ikke altid, at der er noget vandværk til at betale indsatsen. I Danmark er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som skal beskyttes, både i forhold til det nuværende og det fremtidige behov for drikkevand. Derfor udnyttes hele OSD ofte ikke fuldt ud endnu. Nogle vandværker henter kun vand fra en brøkdel af OSD-området. Hvem skal betale for den nødvendige indsats i de dele af OSD, som ikke udnyttes nu, men som netop skal udgøre fremtidssikringen af drikkevandsforsyningen?
Plan vil samle støv
Vi risikerer, at gode og velfunderede indsatsplaner kommer til at stå og samle støv på de kommunale hylder, fordi vandværkerne ikke magter at løfte opgaven. Vel kan kommunen med miljøbeskyttelsesloven i hånden gennemtvinge en række løsninger, men vandværkerne skal stadig finansiere indsatserne. Og påbud om ændring af dyrkningen kan først gives, efter at vandværket har forsøgt at lave en frivillig aftale med en lodsejer. Kunne vi ikke finde en bedre vej?
Her vil en vandfond være en løsning. En vandfond, hvor de enkelte vandværker kan få støtte til at gennemføre deres del af indsatsplanerne.
Vandværkerne og øvrige vandindvindere skal betale grundvandsafgift til og med 2017. Lad denne afgift fortsætte som en vandfond efter 2017, og udvid den allerede nu til også at omfatte gennemførsel af nødvendige indsatser, beskrevet i indsatsplanerne.
Vandværker og etablerede vandsamarbejder kunne søge midlerne herfra til at gennemføre indsatserne. Både de veletablerede vandsamarbejder, som selvfølgelig skal fortsætte deres arbejde, og også de typisk mindre vandværker skal kunne søge om midler. Om der skulle gives fuld støtte eller en procentdel af udgiften, ja det afhænger jo af grundvandsafgiftens størrelse.
Med en sådan vandfond fastholdes princippet i grundvandsafgiften om, at alle bidrager til grundvandskortlægning og indsatsplanlægning, uanset om det enkelte vandværk har et behov for særlig beskyttelse her og nu. Også når der skal betales for at gennemføre de nødvendige indsatser.
Det er en fælles opgave at beskytte drikkevandet, og det er jo tilfældigt, om et vandværk i sin tid fik lavet sin boring i et område, der var velbeskyttet, eller hvor der er sårbart og dermed behov for en indsats. Det er en national interesse, at grundvandet bliver beskyttet – det overordnede mål er hævet over det enkelte vandværks umiddelbare interesser.
Og ikke mindst vil en vandfond give en væsentligt øget mulighed for rent faktisk at gennemføre de indsatser, der er nødvendige lokalt.
Vandfond fordeler byrden
En vandfond på disse præmisser vil ikke belaste stats- eller kommunekassen, men blot fordele byrden med gennemførsel af indsatsen mellem alle, som bruger drikkevand.
Og det er særdeles vigtigt at komme i gang nu, da kommunerne står over for at udarbejde og gennemføre rigtig mange indsatsplaner i disse år.
Endelig er det værd at huske, at vandplanerne efter miljømålsloven har en forudsætning om, at indsatsplanerne til drikkevandsbeskyttelse udarbejdes og gennemføres.
Først når det er sket, kan miljømålslovens miljømål til grundvandskvaliteten opfyldes. Grundvandets tilstand i mange af grundvandsforekomsterne opfylder for nuværende ikke miljømålslovens krav.
