SF's klimamærke forvirrer
DEBAT: Dansk Erhverv mener, at SF's forslag om et klimamærke vil være mere vildledning end vejledning af forbrugerne.
Mette Herget,
miljøchef, Dansk Erhverv
Det er godt, at miljøministeren har søsat en kampagne, som skal vejlede os alle sammen om, hvordan vi hver især kan være med til at nedsætte udslippet af CO2 ved at ændre lidt på vores daglige vaner.
Det er også en god ting, at vi alle sammen kan være med til holde fast i, at der skal være mulighed for at foretage valg i vores hverdag, så vi kan vælge at være med til at give vores bidrag til en bedre fremtid.
Der, hvor det ikke længere fungerer, er, når alle valgmulighederne skal koges ned i et mærke, sådan som SF foreslår med et klimamærke beregnet til at dække alt fra bananer over biler til computere.
Der er så mange parametre, der afgør, om det er det ene eller det andet valg, som vil være det klimamæssigt mest hensigtsmæssige, at den forenkling, et mærke vil kræve, meget let kan resultere i vildledning af forbrugeren i stedet for vejledning.
Hvordan sammenligner du æbler?
Prøv for eksempel at se, ikke på en banan, men på et æble. Hvordan er det muligt direkte at sammenligne et konventionelt æble dyrket i Danmark med et økologisk æble fra Argentina?
Det danske æble er nok sprøjtet, hvilket giver en miljøbelastning, men det økologiske æble, som er usprøjtet, er til gengæld transporteret hertil helt fra Argentina med dertilhørende CO2-belastning fra transport.
Og hvis man så skal blande bananerne ind i diskussionen igen, bør man så overhovedet spise bananer, når de alle sammen er transporteret meget langt for at komme hertil?
Formidling af et budskab ved hjælp af et mærke er en vanskelig sag. Over ti års arbejde med miljømærker i Danmark viser, at forbrugere stadig har svært ved at forholde sig til, hvad det egentlig er for et budskab, som miljømærket prøver på at bringe.
Utroværdigt klimamærke
Diskussionerne om kriterierne for de enkelte produktgrupper viser hvor mange beslutninger på forbrugerens vegne, der bliver truffet undervejs, før kriterierne for den enkelte produktgruppe er klar.
Jo flere valg, det er nødvendigt at bygge ind i kriteriesættet, jo vanskeligere bliver det at forklare forbrugeren, hvad mærkets budskab er. I den sidste ende resulterer det i et utroværdigt mærke med et mudret budskab.
Mærker skal være troværdige, og den bedste måde at skabe troværdige mærker på er ved at have forståelige og gennemskuelige kriterier, som klart viser, hvorfor det ene produkt er bedre end det andet. Et klimamærke, som skal kunne rumme både bananer og biler, vil alt for meget på alt for lidt plads.
Det er utrolig vigtigt, at de mærker, som forbrugere finder på deres produkter, er troværdige, velunderbyggede og forståelige, og ikke mindst bør der være så få forskellige mærker som muligt, så vi ikke ender med en skilteskov af forskellige mærker, hvor det vejledende budskab er forsvundet ud i en tåge, der minder om vildledning.
