Seges: Professor bruger fejlbehæftede data til analyse af kvælstofudledning

REPLIK: Professors påstand om, at kvælstofudledningen er steget i perioden 2010 til 2017, og om årsagerne til stigningen er forkerte, skriver Seges chefkonsulent, Leif Knudsen.

Af Leif Knudsen
Chefkonsulent, Seges Planteinnovation

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet skriver i et indlæg i Altinget 18. december, at kvælstofudledningen til kystvandene er steget siden 2010, og at årsagen til dette er et stigende majsareal og bortfald af kravet om braklægning. Ingen af delene er rigtigt.

Stiig Markager bygger sin påstand om en stigning i kvælstofudledningen på en statistisk analyse af udviklingen i den målte kvælstofudledning til kystvandene i perioden 2010 til 2017. Det anføres, at der har været problemer med målingerne, men "at det er de bedste tal, vi har". Men det er ikke de bedste tal, som vi har.

Andre steder på Aarhus Universitet er der analyseret på udviklingen i afstrømningen af nitratkvælstof, som udgør mere end 75 procent af den samlede afstrømning af kvælstof.

I perioden 2007 til 2014 var målefejlen alene på organisk kvælstof, men ikke på nitratkvælstof. Og ser man alene på udviklingen i udledningen af nitratkvælstof, kan man i Novana-rapporten 'Vandløb 2018' læse konklusionen af denne analyse:

"Fælles for udviklingen i den afstrømningsnormaliserede nitrat-kvælstof transport for både de 31 landbrugsdominerede typeoplande og de 77 havbelastningsoplande er et fald fra 2010 til 2011, et stabilt niveau i perioden 2011-2016 og et lidt højere niveau i 2017 og 2018".

Når det ikke stemmer med opgørelsen af afstrømningen af totalkvælstof fra hele landet, anføres det i rapporten:

"En del af denne forskel vurderes at stamme fra analysefejlen. Sammenstillingen af Nitrat-kvælstof og TN (total-kvælstof) data i Figur 8.3 tyder også på, at analysefejlen har en betydning."

Stiig Markager bygger derfor sin analyse på fejlbehæftede data og udnytter ikke den seneste viden. Endelig omfatter Markagers analyse ikke udledningen i 2018, som viser et fald i den klimanormaliserede udledning på 2.000 ton i forhold til foregående år.

Begrunder antagelse med stigning i majsarealer
Stiig Markager begrunder sin antagelse om stigning i kvælstofudledningen fra 2010 til 2018 med en stigning i majsarealer og et bortfald af braklægningsordningen.

Majsarealet er i perioden 2008 til 2018 steget fra 159.000 hektar til 178.000 hektar. Selv med den meget store merudvaskning fra majs på 50 kilo kvælstof per hektar, som Stiig Markager anfører, vil merudledningen af kvælstof til kystvandene som følge af et større majsareal højst være 200 til 300 ton i hele perioden.

Majs dyrkes på kvægbrug. Derfor er det næppe korrekt, at majs er overrepræsenteret tæt på kysterne, fordi langt de fleste kvægbrug ligger i Jylland på sandjord.

Det er korrekt, at den obligatoriske braklægning ophørte i 2009. Brakarealet faldt fra 2007 til 2009 fra 165.000 til 39.000 hektar og har i 2010'erne ligget på 20.000 til 30.000 hektar.

Men da braklægningsordningen blev udfaset, blev kvælstofnormerne per hektar reduceret, og det er tidligere beregnet af Aarhus Universitet, at dette opvejede bortfaldet af brak.

Med optimal gødskning fra 2016 til 2017 er dette selvfølgelig ophørt, men det påvirker kun udledningen i det sidste år, der indgår i Stiig Markagers statistiske analyse.

Både Markagers påstand om, at udledningen er steget i perioden 2010 til 2017 og årsagerne til denne stigning, er således forkerte.   

Forrige artikel Professor: Kvælstofudledningen stiger, og konsekvenserne er tydelige Professor: Kvælstofudledningen stiger, og konsekvenserne er tydelige Næste artikel Replik til Dansk Erhverv: Biomaterialer kan forbruges med god samvittighed Replik til Dansk Erhverv: Biomaterialer kan forbruges med god samvittighed