Realdania: Vi skal skrive flere klimakrav ind i planloven

Vi er lige nu i handlingens årti, når det gælder klimaet. Det er nu, vi afgør fremtiden for de kommende generationer. På rigtig mange planer er der sat klare mål – i virksomheder, kommuner, nationalt og internationalt.

For eksempel skrives der her i Danmark lige nu klima-verdenshistorie, fordi tæt på alle landets kommuner har forpligtet sig på at lave ambitiøse klimahandlingsplaner op mod Parisaftalens mål. Også i byggesektoren er der sat damp under afprøvningen og implementeringen af en række redskaber og certificeringer, der skal være med til at gøre byggeriet grønnere.

Hvis vi skal nå Verdensmål 11 om bæredygtige byer og verdenssamfund, skal der skrues på rigtig mange håndtag – og mange forskellige aktører skal skrue. Realdania er blandt dem, der kan og vil bidrage. Jeg vil her nævne tre områder, der falder inden for vores arbejdsfelt og vores filantropiske mål.

Genbrug mere og byg fleksibelt

I Realdania bliver vi løbende kontaktet af aktører i samfundet, der vil høre, om vi er interesseret i at bidrage filantropisk til et byggeri eller en byudvikling. Vi stiller altid spørgsmålet: Har I mon allerede en bygning, et areal eller noget andet, der kan bruges, så vi ikke skal bygge nyt og dermed udlede mere CO2?

Værdien af smukke, historiske huse og rå industribygninger, der har mistet deres oprindelige funktion, og som rummer potentiale for transformation til nye formål, er åbenlys for mange. Det har kommuner, ildsjæle og filantropiske aktører allerede opdaget. Men vi skal til at se mulighederne for genanvendelse også i de nyere bygninger eller eksisterende byområder, som måske ikke ligger i de mest attraktive områder eller ligner klassisk bygningskultur.

Der findes en række gode eksempler derude til inspiration. Blandt andet Ebeltofts nye samlingssted i den tidligere maltfabrik, en udtjent Vestas-lagerhal i Viborg, der er blevet et mekka for gadeidræt, og Spinderihallerne i Vejle, der i dag blandt andet huser et innovations- og udviklingsmiljø. Udover at det som hovedregel er mere klimavenligt at renovere end at bygge nyt, så er der flere afledte og positive effekter. For eksempel fastholdelsen af den historiske og kulturelle fortælling samt den forankring og identitet, der er forbundet med de eksisterende bygninger og kulturmiljøer.

Genanvendelse er ikke altid en mulighed. Men så skal vi, når det er nødvendigt at bygge nyt, forsøge at bygge fleksibelt, differentieret og med mindst muligt klimaaftryk. Vi skal have for øje, at byområder og en del bygninger står i op til 100 år og mere til, og at det er utopi at tro, at vi kan forudsige hverdagslivets behov så langt frem i tiden. For eksempel er der i dag 37 forskellige registrerede familieformer i Danmark. Og derfor skal vi have fokus på at skabe et differentieret boligtilbud i de enkelte byområder, så det bliver let at skifte bolig efter livssituation og livsvalg.

Fællesskaber og sammenhængskraft

Tilliden er høj i det danske samfund. Det har senest coronakrisen demonstreret, og det skal vi understøtte, når vi bygger. Vi skal bygge byer – store og små – med fokus på fællesskaber og møder mellem mennesker. For det er noget af det stof, som tillid er gjort af.

Vi skal med de fysiske rammer modvirke segregering og ulighed, hvor det er muligt. Og der, hvor fortiden har bygget til adskillelse, skal vi råde bod på det. Sådan som det eksempelvis sker i øjeblikket i en række udsatte boligområder, der i disse år vender ansigtet ud mod resten af byen og med nye arkitektoniske og planmæssige greb inviterer indenfor.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvordan kan verdensmålene bruges til at skabe mere bæredygtige lokalsamfund?

Vi skal også bygge boliger med fokus på fællesskab, så vi for eksempel mindsker ensomhed. Og så vi med de fysiske rammer bidrager til det sikkerhedsnet, der skal være for udsatte grupper i vores samfund.

Vi er alle forskellige og det er ikke ‘one size fits all’. Ikke alle seniorer er ensomme – eller bange for at blive det. Men vi ved, at de, der er, kan have glæde af at bo sammen med andre. Og vi ved, at det for unge, der er på vej ud af hjemløshed, kan have stor betydning at få tildelt en bolig, hvor de bliver en del af et helt almindeligt ungdomsmiljø – samtidig med at de modtager målrettet social bostøtte. 

Klima bør indtænkes i planloven

Planloven er med til at sikre og balancere de mange beslutninger og hensyn, der skal skabe fremtidens bæredygtige byer. Men et vigtigt element mangler på paletten – nemlig klima.

Det er efter FN’s seneste klimarapport tydeligt, at klimahandling er akut nødvendig, og vi ved, at byggeriet og vores bygninger på globalt plan bidrager med op til 40 procent af klimaaftrykket. Blandt andet derfor er planloven et oplagt – og nødvendigt – redskab.

Klimatilpasning fylder godt i den nuværende planlov – og med rette. Men der bør også være klare plan-rammer og -krav, når det handler om at bygge og planlægge på en måde, så de mindsker den CO2-udledning, der er årsag til mere regn og stigende havvand.

Planloven skal fortsat balancere alle aspekter i en bæredygtig byudvikling. Og derfor skal klimatiltag, -mål og -løsninger selvfølgelig gå hånd i hånd med hensyn som livskvalitet, social balance, god arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet og bymiljø i byerne. Vi skal huske, at byer er for mennesker – nu og i fremtiden.

debat@altinget.dk