Påstand: Spildevandsslam en trussel mod miljøet

DEBAT: Danmark spiller hasard med miljøet ved at tillade spredning af spildevandsslam på markerne. Der er for lidt viden om de mange kemiske stoffers samlede effekt, og tidligere uheld bør føre til afbrænding af slam, siger Altingets kommunale debattør.

Jens Hedegaard Kristensen, (lokalliste)
Formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune og
Frederikshavn Forsyning A/S

Jeg blev valgt til byrådet i Frederikshavn Kommune i 1994. Siden jeg blev valgt ind, har jeg været formand for Teknisk Udvalg og Frederikshavn Forsyning A/S.

Forestil dig, at du står ved indløbet til et mellemstort renseanlæg et sted i Danmark. Et kloakrør med en diameter på 130 cm. Ud af røret strømmer tusinder af tons spildevand.

Iblandet halve cykler, døde rotter, brugte kanyler etc. Hertil kommer det, man ikke ser med det blotte øje, restprodukterne fra den petrokemiske industri.

Hele det beskidte dusin af PAH, chlorbenzener, blødgørere, LAS o.s.v. Samt ca. 1200 forskellige andre stoffer, der ikke bliver målt for. Plus hvad der smides ud af restmedicin, herunder hormonpræparater, fra private hjem.

Det hele bliver siet og renset efter alle kunstens regler, og pif, paf, puf har man tilbage et slamprodukt, der må anvendes som gødning på landbrugsjord. Efter sigende utroligt nærende. Alle spilleregler er overholdt på papiret.

Alle grænseværdier er under det tilladte. Alt bliver målt og vejet. Fint slam! Hvorfor så stille spørgsmål. Sagkundskaben har talt.

13 tons dieselolie på vej ud på markerne
Lad mig prøve alligevel. Hvad sker der, når man blander alle disse tilladte doser af stoffer sammen med alle dem, som man slet ikke måler for? Det er også fuldt forsvarlig enkeltvis at tage en kodimagnyl, en pinex, en ibuprofen, hostesaft, afføringspiller, søsygepiller osv. Men tager du det hele på en gang, bliver du virkelig dårlig.

På samme måde med slammet. Seriøse forskere har utvetydigt udtalt, at manglen på viden er så stor, at en grundigere miljøkonsekvensvurdering af udbringning af spildevandsslam er en nødvendighed! Hvorfor godkender loven kun økologisk landbrugsdrift, såfremt der inden for en periode af 5 år ikke har været anvendt slam på jorden?

Hvorfor anmoder korn-og foderstoffirmaet Hedegaard Frederikshavn Kommune om at få tilsendt en liste over de landbrugsejendomme, der har fået tilført slam inden for de sidste 5 år? Som firmaet skriver, "vi ønsker at undgå, at anvende korn i svinefoder og til menneskeføde fra disse arealer". Det var i 1996!

Ved et uheld løb der 13 tons dieselolie i en kloak i en stor by i Nordjylland. Først da slammet skulle udbringes på landbrugsjord, bemærkede man, at slammet lugtede af dieselolie.

Udbringningen blev stoppet. Men hvorfor blev der ikke reageret langt tidligere i renseforløbet? Hvad i himlens navn kan så slippe igennem kontrolmålingerne, når 13 tons dieselolie ikke får de røde lamper til at blinke?

Rygter om ukendte udslip´
Branchen oser af rygter om, hvad der igennem tiderne er sket af udslip, uden det er kommet frem til de rette myndigheder. Hvad er det så for nogle garantier, visse politikere strør om sig med ?

Frederikshavn Kommune har de sidste mange år valgt ikke at sprede slam fra eget renseanlæg på landbrugsjord. Det ville være uvederhæftigt som politiker at afgive en erklæring til landbruget om, at slammet er rent.

Desuden er det ganske urimeligt på så løst et grundlag at opfordre landbruget til at aftage slam for at løse byernes spildevandsproblemer.

Frederikshavn Kommune har i stedet valgt at tørre slammet og brænde det af. På den måde får vi slammet vekslet til fjernvarme og el. Denne proces koster. Spildevandsafgiften er blevet 1 kr. dyrere pr. m3.

Flere og flere landmænd siger nej
Flere og flere landmænd fravælger at bruge slam på deres jord. Samtidig betaler renseanlæggene landmændene en højere og højere pris for at modtage slam. Det er en ond cirkel, vi er inde i. Resultatet er, at en ganske lille procentdel af landbrugsjorden modtager en stadig større mængde af slam.

Det skriger til himlen, at vi måler vores drikkevand ned til mindste nanogram for fremmedstoffer for at få sikkerhed for, at det er så rent som muligt. Altså - vi bruger milliarder på at sikre os rent grundvand. Dernæst milliarder på at rense spildevandet for efterfølgende at tømme slambøtten ud over vore grundvandsressourcer.

Det er den mest bizarre form for genbrug, jeg kender. Miljøprofeter, der rejser rundt og i deres skåltaler forlanger slammet udbragt på landbrugsjord i en smuk genbrugscirkel, har ikke fattet virkeligheden.

En forudsætning for at komme videre er igennem en holdningsændring langsomt at få overført alle de milliarder, vi bruger til rensning af spildevand og grundvand, til forskning i, hvordan vi undgår at bruge så mange giftige stoffer i de produkter, vi omgiver os med i det daglige. Indtil da, afbrænd slammet.

Forrige artikel DOF: Naturen skranter i landbrugslandet Næste artikel Aktør: Behov for flere penge til miljøteknologi